Hvor er Tyrkiet på vej hen?

Januar i år blev den tyrkisk-armenske journalist Hrant Dink koldblodigt skudt ned på åben gade i Istanbul. Mordet, der mest af alt minder om en politisk likvidering, rystede hele det tyrkiske samfund og er det seneste i rækken af de mange mord begået mod systemkritiske journalister inden for de seneste år.

I denne uge blev et bibelforlag angrebet og tre kristne missionærer koldblodigt dræbt i det sydøstlige Tyrkiet. Ofrene – heriblandt en tysker – blev fundet med deres hænder og fødder bundet og skåret i halspulsåren.

En episiode i rækken af flere angreb på de kristne mindretal i Tyrkiet vi har oplevet de seneste år.

Mordene på Dink og de tre missionærer skal ses i lyset af den for tiden ekspanderende og sprængfarlige tyrkiske nationalisme, der er stærkt provokeret af dele af den politiske elitiske og militæret og som har gjort systemkritiker, religiøse mindretal og andre minoriteter til skydeskiver.

Med med mordet på Dink og de tre missionærer fik disse nationalistiske tendenser både hævn over landsforrædere og ønsker sig større international modvilje mod tyrkisk EU-medlemskab.

Desværre kan vi med disse hændelser til stadighed konstatere, at Tyrkiet har store vanskeligheder ved at håndtere ytringsfriheden og respekten for menneskerettighederne m.v. Derfor håber jeg, der ønsker Tyrkiet i EU, at disse hændelser kan give anledning til selvransagelse i det tyrkiske samfund og på sigt sikre vejen til EU.