Flere uafhængige tyrkiske organisationer (Fredsforsamlingen, Menneskerettigheds Foreningen IHD m.fl.) sender observatører til at overvåge kommunalvalget i de kurdiske byer d. 29 marts. Observatørerne skal holde øje med valghandlingen og rapportere om eventuelle uregelmæssigheder.
Ifølge disse NGO´er kan der ikke afholdes demokratiske valg i Tyrkiet fordi Tyrkiets forfatning og retssystem ikke er baseret på demokratiske principper som pluralisme, ligeværdighed, åbenhed og retsstatens principper. Tyrkiets holdning til det kurdiske spørgsmål er ét af de vigtigste årsager til NGO´ernes manglende tro på, at der kan holdes demokratiske valg især i kurdiske byer.
NGO´erne gør opmærksom på de anti-demokratiske aktiviteter, som er iværksat af regeringen og som bliver ignoreret af den Tyrkiske Valgmyndighed, YSK. En markant stigning i antallet af stemmeberettigede på over 5 mio. vælgere siden sidste valg i 2007 og misbrug af statslige midler til fordel for regeringens valgkampagne er nogle eksempler, som YSK har overset.
Også pressens ulige dækning af partiernes kampagner og overvejende til fordel for regeringspartiet bliver kritiseret og vil indgå i NGO’ernes observationer.
Denne kritik af manglerne ved det tyrkiske demokrati hænger godt sammen med udenrigsminister Per Stig Møllers lignende kritik i Folketinget d.26.marts 2009. Disse begrundelser bruges også af EU og bidrager til at der forsat er mange sten på Tyrkiets vej til EU-medlemskab.
SF’s folketingskandidat Serdal Benli, der befinder sig i Tyrkiet som valgobservatør, er delvis enig med Per Stig Møller. ”Det er rigtigt at det tyrkiske demokrati er meget mangelfuldt, men EU's lunkne holdning til Tyrkiets optagelse er ikke med til at fremme den demokratiske proces. Hvis EU satte seriøs turbo på Tyrkiets optagelse og støtter reformkræfterne i landet, så er jeg overbevist om, at det bliver muligt at presse demokratiske forbedringer igennem på rekord tid”, siger Serdal Benli fra Istanbul.
Viser opslag med etiketten Per Stig Møller. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Per Stig Møller. Vis alle opslag
fredag den 27. marts 2009
mandag den 13. oktober 2008
Per Stig, træd i karakter!
Af: Serdal Benli, hovedbestyrelsesmedlem og folketingskandidat SF
Det er altid usmageligt, når politikere afviger fra demokratiske principper af politiske hensyn. Og udenrigsminister Per Stig Møllers debatindlæg i Kristeligt Dagblad d. 24. september er beklageligvis et eksempel på netop dette. Ministerens indlæg er en respons på en lederartikel fra 16. august i samme avis, hvori lederskribenten kritiserer den danske regering for ikke at ville presse Tyrkiet til selvransagelse i spørgsmålet om folkemordet på halvanden million kristne armeniere under og efter første verdenskrig. En blodig begivenhed, som er komplet tabubelagt i Tyrkiet, hvor det oven i købet er strafbart at omtale massakren mod armenierne som et folkemord. Snesevis af journalister og forfattere, som for eksempel den tyrkiske nobelprismodtager, Orhan Pamuk, er blevet retsforfulgt for at skrive og sige, at Tyrkiet stod bag folkemordet, som der i øvrigt hersker bred konsensus om i internationale historikerkredse: Der var tale om en systematisk udryddelseskampagne med den osmannisk-tyrkiske stat som både arkitekt og bøddel.
Alt imens har Per Stig Møller travlt med at modsige sig selv i ét væk i sit eget debatindlæg. Han afviser at lægge pres på Tyrkiet med en begrundelse om, at ”det ikke er en politisk opgave at vedtage en officiel, statslig udlægning af historiens gang”. Men det er jo netop det, Tyrkiet selv gør i denne sag, og tilmed så lidenskabeligt, at myndighederne straffer mennesker, som mener noget andet end staten. Debatklimaet i Tyrkiet er så betændt og fjendsk mod anderledestænkende, at systemkritikere i offentligheden bliver stemplet som landsforrædere. Det sidste og tragiske eksempel på dette er drabet sidste år på den tyrkisk-armenske journalist Hrant Dink begået af en gruppe radikale nationalister med forbindelser til tyrkisk politi.
Det er pinligt, at den danske regering ikke tør kalde en spade for en spade over for et land, som så utilsløret og demonstrativt knægter retten til fri ytring og fængsler folk for at sige deres mening. Men selv om Tyrkiets igangværende optagelsesforhandlinger med EU ville være en oplagt mulighed for at rokke lidt ved tyrkiske tabuer, insisterer vores udenrigsminister på at fralægge sig ethvert moralsk ansvar. Det økonomiske og politiske samarbejde med Tyrkiet står over demokratiske principper, synes Per Stig Møller næsten at mene.
”Enhver regering har pligt til at sikre ytringsfriheden”, skriver udenrigsministeren henvendt til Tyrkiet. Jeg vil opfordre udenrigsministeren til at følge sine egne anbefalinger og gøre det klart over for den tyrkiske regering, at man i EU sætter handling bag begrebet ytringsfrihed. Danmark kan gøre en forskel.
Det er altid usmageligt, når politikere afviger fra demokratiske principper af politiske hensyn. Og udenrigsminister Per Stig Møllers debatindlæg i Kristeligt Dagblad d. 24. september er beklageligvis et eksempel på netop dette. Ministerens indlæg er en respons på en lederartikel fra 16. august i samme avis, hvori lederskribenten kritiserer den danske regering for ikke at ville presse Tyrkiet til selvransagelse i spørgsmålet om folkemordet på halvanden million kristne armeniere under og efter første verdenskrig. En blodig begivenhed, som er komplet tabubelagt i Tyrkiet, hvor det oven i købet er strafbart at omtale massakren mod armenierne som et folkemord. Snesevis af journalister og forfattere, som for eksempel den tyrkiske nobelprismodtager, Orhan Pamuk, er blevet retsforfulgt for at skrive og sige, at Tyrkiet stod bag folkemordet, som der i øvrigt hersker bred konsensus om i internationale historikerkredse: Der var tale om en systematisk udryddelseskampagne med den osmannisk-tyrkiske stat som både arkitekt og bøddel.
Alt imens har Per Stig Møller travlt med at modsige sig selv i ét væk i sit eget debatindlæg. Han afviser at lægge pres på Tyrkiet med en begrundelse om, at ”det ikke er en politisk opgave at vedtage en officiel, statslig udlægning af historiens gang”. Men det er jo netop det, Tyrkiet selv gør i denne sag, og tilmed så lidenskabeligt, at myndighederne straffer mennesker, som mener noget andet end staten. Debatklimaet i Tyrkiet er så betændt og fjendsk mod anderledestænkende, at systemkritikere i offentligheden bliver stemplet som landsforrædere. Det sidste og tragiske eksempel på dette er drabet sidste år på den tyrkisk-armenske journalist Hrant Dink begået af en gruppe radikale nationalister med forbindelser til tyrkisk politi.
Det er pinligt, at den danske regering ikke tør kalde en spade for en spade over for et land, som så utilsløret og demonstrativt knægter retten til fri ytring og fængsler folk for at sige deres mening. Men selv om Tyrkiets igangværende optagelsesforhandlinger med EU ville være en oplagt mulighed for at rokke lidt ved tyrkiske tabuer, insisterer vores udenrigsminister på at fralægge sig ethvert moralsk ansvar. Det økonomiske og politiske samarbejde med Tyrkiet står over demokratiske principper, synes Per Stig Møller næsten at mene.
”Enhver regering har pligt til at sikre ytringsfriheden”, skriver udenrigsministeren henvendt til Tyrkiet. Jeg vil opfordre udenrigsministeren til at følge sine egne anbefalinger og gøre det klart over for den tyrkiske regering, at man i EU sætter handling bag begrebet ytringsfrihed. Danmark kan gøre en forskel.
Abonner på:
Opslag (Atom)
Opslag
