De sidste otte år er uligheden i det danske samfund steget markant, ikke mindst på sundhedsområdet. Mens regeringen med dens ”rødvinsreform” har givet store skattelettelser til de, som i forvejen havde rigeligt, er det offentlige velfærdssystem langsomt, men målrettet blevet udhulet.
Sundhedsvæsenet, som er en af de centrale velfærdsydelser, har været under total afvikling. Tragisk nok var netop dette sundhedsvæsen engang forbillede for selv de højest udviklede lande i verden. Det offentlige sundhedsvæsen er blevet drænet for midler til trods for, at sygehusudgifterne er eksploderet.
Det er gået den forkerte vej: Alt for mange patienter oplever en utilfredsstillende behandling, når de er indlagt, og der er de senere år sket en voldsom stigning i livsstilssygdomme. Andelen af danskere, der er overvægtige, er fordoblet fra 1987 til 2005, så 11,4 procent af danskerne nu er overvægtige. Samtidig koster rygning hvert år 14.000 danskere livet. Alle disse sygdomme kunne forebygges og behandles bedre, hvis vi gør en målrettet indsats for det. Stik imod værdierne i vores velfærdsmodel er befolkningen blevet delt op i A- og B-hold på sundhedsområdet.
Det er muligt at få det danske sundhedssystem på ret køl igen. Men det kræver et andet flertal på Christiansborg end VKO-flertallet. I SF vil vi skabe en fair forandring på sundhedsområdet til gavn for alle danskere. En forandring, som gør det dyrere at leve usundt og som sikrer flere penge til at forebygge og behandle livstruende sygdomme.
I den nye skattepolitik, ”Fair forandring”, som S-SF fremlagde i sidste uge, ønsker vi samlet set at investere godt 3 mia. kr. i bedre sygehuse og 2 mia. kr. i at styrke forebyggelsesområdet. For at finansiere nogle af disse tiltag vil vi hæve afgifterne på tobak, mættet fedt og sukker. En afgiftshævelse på usunde fødevarer og tobak sikrer, at det bliver dyrere at leve usundt, hvorved vi forebygger en række livsstilssygdomme, samtidig med at vi henter 3,9 mia. kr. til bedre sygehuse og forebyggelse.
Derudover vil vi skabe yderligere finansiering ved at afskaffe skattefradraget for arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer, som skaber stor ulighed i adgangen til behandling. Endelig vil vi vedtage en arbejdsskadeafgift på virksomheder med farligt arbejdsmiljø, hvor der sker mange arbejdsulykker.
Bedre sundhed til danskerne kræver handling, og vi kan ikke længere se til, mens så mange danskere rammes og dør af livstruende sygdomme. Derfor er der brug for et nyt flertal, som kan skabe fair forandring på sundhedsområdet til gavn for danskernes sundhed.
http://politiken.dk/politik/article777635.ece
http://www.konservative.dk/nytogdebat/blogifokus/Sider/farligforandring.aspx
http://www.sf.dk/default.aspx?func=article.view&id=72318
Viser opslag med etiketten Ulighed. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Ulighed. Vis alle opslag
torsdag den 10. september 2009
torsdag den 7. maj 2009
Lads dog få en officiel fattigdomsgrænse
En ny opgørelse fra AE-rådet viser at der er kommet 40 pct. flere fattige børn til siden 2001, hvor VKO trådte til. Ifølge undersøgelsen lever 50.000 danske børn i dag i fattigdom.
Det er uanstændigt, at vi lever i et verdens rigeste lande og forsat har tusindvis af mennesker, der lever under kummerlige vilkår.
Problemet er at vi i Danmark ikke har en nedre grænse for fattigdom. Den seneste opgørelse er blot en yderligere bekræftelse af at et socialt mareridt er ved at oprulle sig som virkelighed for store dele af den dårligst stillede danske befolkning. Det vi så på tv ske i fattige nationer i Afrika eller andre verdensdele er ved være en realitet i Danmark og konsekvensen er en tabt generation og familier på vej ud i bundløs fattigdom og sat udenfor fællesskabet.
Derfor bør ethvert land have en officiel fattigdomsgrænse med et princip om, at ingen må falde ned under denne. Der må laves en lov, der sikrer, at fattigdomsgrænsen ikke blot skal være tomme ord og statistiske oplysninger.
For få år siden konkluderede daværende finansminister at vi snart kunne købe hele verden. Gad vide om det sviger i hans sjæl, at landet, der snart kunne købe hele verden har så mange fattige på samvittigheden? Endnu mere interessant er det at hans fæller i erhvervslivet nu også kritiserer udviklingen og langer ud efter regeringen.
Således kritiserede Haldor Topsøe, grundlægger af forskningsvirksomheden Haldor Topsøe A/S, regeringen i weekenden i Ber-lingske.
“Hvordan pokker er det muligt, at vi her i dette rige land har børn, der er nødlidende. Vi kan ikke være det bekendt. Sådan var situationen i 20′erne og 30′erne, hvor man oplevede fattig-dom og barskhed i et omfang, man ikke forestiller sig i dag. Sådan skal det ikke være nu.”
Analysen fra AE-rådet viser også, at der er geografiske forskelle i fattigdom. F.eks. er der i København 5.592 børn, der vokser op i familier, der kan betegnes som fattige, hvilket svarer til, at 6,6 pct. af hovedstadens børn.
Disse eksempler er blot få af mange beviser på, at proletariatet i Danmark lever i bedste velgående.
Den stigende ulighed, marginalisering og isolering i samfundet er en bekymrende udvikling og et kæmpeproblem. Udviklingen udgør samlet set en trussel for samfundets sammenhængskraft på sigt. Tænk blot på det vi så i Frankrig for nogle år siden, hvor årtiers økonomiske og sociale marginalisering førte til store uroligheder blandt det franske proletariat bestående af etniske minoritetsgrupper. Dette eksempel illustrerer, at en stigende ulighed i samfundet og en fortsat tendens med polarisering mellem samfundets elite og underklassen ikke skaber dynamik som påstået af tidligere socialminister Eva Kjer, men snarere dynamit!
Paradokset i hele denne debat er dog, at regeringen forsat afviser eksistensen af fattigdom og ulighed selvom utallige undersøgelser har påvist det modsatte. Senest afviser den ny udpegede Karen Ellemann tendensen. I sidste uge lod ministeren i et interview med JP forstå, at hun har meget vanskeligt ved at forestille sig, at der er danske børn, som går sultne i seng. Tag dig nu sammen Karen Ellenman og kom ud af busken.
Det er uanstændigt, at vi lever i et verdens rigeste lande og forsat har tusindvis af mennesker, der lever under kummerlige vilkår.
Problemet er at vi i Danmark ikke har en nedre grænse for fattigdom. Den seneste opgørelse er blot en yderligere bekræftelse af at et socialt mareridt er ved at oprulle sig som virkelighed for store dele af den dårligst stillede danske befolkning. Det vi så på tv ske i fattige nationer i Afrika eller andre verdensdele er ved være en realitet i Danmark og konsekvensen er en tabt generation og familier på vej ud i bundløs fattigdom og sat udenfor fællesskabet.
Derfor bør ethvert land have en officiel fattigdomsgrænse med et princip om, at ingen må falde ned under denne. Der må laves en lov, der sikrer, at fattigdomsgrænsen ikke blot skal være tomme ord og statistiske oplysninger.
For få år siden konkluderede daværende finansminister at vi snart kunne købe hele verden. Gad vide om det sviger i hans sjæl, at landet, der snart kunne købe hele verden har så mange fattige på samvittigheden? Endnu mere interessant er det at hans fæller i erhvervslivet nu også kritiserer udviklingen og langer ud efter regeringen.
Således kritiserede Haldor Topsøe, grundlægger af forskningsvirksomheden Haldor Topsøe A/S, regeringen i weekenden i Ber-lingske.
“Hvordan pokker er det muligt, at vi her i dette rige land har børn, der er nødlidende. Vi kan ikke være det bekendt. Sådan var situationen i 20′erne og 30′erne, hvor man oplevede fattig-dom og barskhed i et omfang, man ikke forestiller sig i dag. Sådan skal det ikke være nu.”
Analysen fra AE-rådet viser også, at der er geografiske forskelle i fattigdom. F.eks. er der i København 5.592 børn, der vokser op i familier, der kan betegnes som fattige, hvilket svarer til, at 6,6 pct. af hovedstadens børn.
Disse eksempler er blot få af mange beviser på, at proletariatet i Danmark lever i bedste velgående.
Den stigende ulighed, marginalisering og isolering i samfundet er en bekymrende udvikling og et kæmpeproblem. Udviklingen udgør samlet set en trussel for samfundets sammenhængskraft på sigt. Tænk blot på det vi så i Frankrig for nogle år siden, hvor årtiers økonomiske og sociale marginalisering førte til store uroligheder blandt det franske proletariat bestående af etniske minoritetsgrupper. Dette eksempel illustrerer, at en stigende ulighed i samfundet og en fortsat tendens med polarisering mellem samfundets elite og underklassen ikke skaber dynamik som påstået af tidligere socialminister Eva Kjer, men snarere dynamit!
Paradokset i hele denne debat er dog, at regeringen forsat afviser eksistensen af fattigdom og ulighed selvom utallige undersøgelser har påvist det modsatte. Senest afviser den ny udpegede Karen Ellemann tendensen. I sidste uge lod ministeren i et interview med JP forstå, at hun har meget vanskeligt ved at forestille sig, at der er danske børn, som går sultne i seng. Tag dig nu sammen Karen Ellenman og kom ud af busken.
mandag den 1. september 2008
Foghs opgør med ligheden
Sammen med SF’s formand Villy Søvndal har jeg skrevet et debatindlæg om opgøret med ligheden i vores sundhedsvæsen, som blev bragt i Information d.d - den 01. september. Du kan læse mere ved at klikke her.
torsdag den 17. maj 2007
Pressemeddelelse - Kendte kurdiske politikere nægtet opstilling til tyrkisk parlamentsvalg
De tyrkiske myndigheder har forbudt Leyla Zana, menneskerettighedsforkæmper og første kurdiske kvinde i det tyrkiske parlament, at stille op til det tyrkiske parlamentsvalg den 22. juli for det pro-kurdiske parti DTP, Demokratisk Samfundsparti.
Udover Leyla Zana, der i 1995 modtog Europa-Parlamentets menneskerettighedsudmærkelse, Sakharov-prisen, er også kendte navne som Hatip Dicle, Orhan Doğan og Selim Sadak blevet forment adgang til valglisterne. De er alle tidligere medlemmer af det tyrkiske parlament. Med Zana i spidsen blev de i 1994 idømt 15 års fængsel af Sikkerhedsdomstolen i Ankara for at “rue nationens sikkerhed”, som der dengang stod i begrundelsen.
“Tyrkiet bør genoverveje denne beslutning sammen med retssagen mod de 53 borgmestre, der står anklaget for at have skrevet et brev til statsminister Anders Fogh Rasmussen.
Dette beklagelige indgreb i et parlamentsvalg er en krænkelse mod det kurdiske folks demokratiske ret til at stille op og lade sig repræsentere i landets folkeforsamling,” siger herboende kurder, HB-bestyrelsesmedlem og folketingskandidat for SF, Serdal Benli
“Valget den 22. juni er en enestående chance for Tyrkiet til at tage yderligere skridt mod et kommende EU-medlemskab, men forbuddet mod Zana og hendes fæller er en uheldig udvikling, der sætter alt over styr i landet, og det er en direkte provokation mod og underkendelse af det kurdiske folk i Tyrkiet,” udtaler Serdal Benli.
Fakta:
I 1995 blev den kurdiske menneskerettighedsforkæmper Leyla Zana tildelt Europa-Parlamentets Sakharov-pris. Men hun var ikke i stand til at møde op i Strasbourg i december 1995, da hun var fængslet i Tyrkiet. Men den 14. oktober 2004 mødte Leyla Zana op i Europa-parlamentet i Bruxelles for at holde en tale til EP.
Leyla Zana var den første kurdiske kvinde i det tyrkiske parlament. Hendes forbrydelse bestod i at hun havde talt kurdisk i det tyrkiske parlament og båret et kurdisk partis farver.
Udover Leyla Zana, der i 1995 modtog Europa-Parlamentets menneskerettighedsudmærkelse, Sakharov-prisen, er også kendte navne som Hatip Dicle, Orhan Doğan og Selim Sadak blevet forment adgang til valglisterne. De er alle tidligere medlemmer af det tyrkiske parlament. Med Zana i spidsen blev de i 1994 idømt 15 års fængsel af Sikkerhedsdomstolen i Ankara for at “rue nationens sikkerhed”, som der dengang stod i begrundelsen.
“Tyrkiet bør genoverveje denne beslutning sammen med retssagen mod de 53 borgmestre, der står anklaget for at have skrevet et brev til statsminister Anders Fogh Rasmussen.
Dette beklagelige indgreb i et parlamentsvalg er en krænkelse mod det kurdiske folks demokratiske ret til at stille op og lade sig repræsentere i landets folkeforsamling,” siger herboende kurder, HB-bestyrelsesmedlem og folketingskandidat for SF, Serdal Benli
“Valget den 22. juni er en enestående chance for Tyrkiet til at tage yderligere skridt mod et kommende EU-medlemskab, men forbuddet mod Zana og hendes fæller er en uheldig udvikling, der sætter alt over styr i landet, og det er en direkte provokation mod og underkendelse af det kurdiske folk i Tyrkiet,” udtaler Serdal Benli.
Fakta:
I 1995 blev den kurdiske menneskerettighedsforkæmper Leyla Zana tildelt Europa-Parlamentets Sakharov-pris. Men hun var ikke i stand til at møde op i Strasbourg i december 1995, da hun var fængslet i Tyrkiet. Men den 14. oktober 2004 mødte Leyla Zana op i Europa-parlamentet i Bruxelles for at holde en tale til EP.
Leyla Zana var den første kurdiske kvinde i det tyrkiske parlament. Hendes forbrydelse bestod i at hun havde talt kurdisk i det tyrkiske parlament og båret et kurdisk partis farver.
Abonner på:
Opslag (Atom)
Opslag
