En ny opgørelse fra AE-rådet viser at der er kommet 40 pct. flere fattige børn til siden 2001, hvor VKO trådte til. Ifølge undersøgelsen lever 50.000 danske børn i dag i fattigdom.
Det er uanstændigt, at vi lever i et verdens rigeste lande og forsat har tusindvis af mennesker, der lever under kummerlige vilkår.
Problemet er at vi i Danmark ikke har en nedre grænse for fattigdom. Den seneste opgørelse er blot en yderligere bekræftelse af at et socialt mareridt er ved at oprulle sig som virkelighed for store dele af den dårligst stillede danske befolkning. Det vi så på tv ske i fattige nationer i Afrika eller andre verdensdele er ved være en realitet i Danmark og konsekvensen er en tabt generation og familier på vej ud i bundløs fattigdom og sat udenfor fællesskabet.
Derfor bør ethvert land have en officiel fattigdomsgrænse med et princip om, at ingen må falde ned under denne. Der må laves en lov, der sikrer, at fattigdomsgrænsen ikke blot skal være tomme ord og statistiske oplysninger.
For få år siden konkluderede daværende finansminister at vi snart kunne købe hele verden. Gad vide om det sviger i hans sjæl, at landet, der snart kunne købe hele verden har så mange fattige på samvittigheden? Endnu mere interessant er det at hans fæller i erhvervslivet nu også kritiserer udviklingen og langer ud efter regeringen.
Således kritiserede Haldor Topsøe, grundlægger af forskningsvirksomheden Haldor Topsøe A/S, regeringen i weekenden i Ber-lingske.
“Hvordan pokker er det muligt, at vi her i dette rige land har børn, der er nødlidende. Vi kan ikke være det bekendt. Sådan var situationen i 20′erne og 30′erne, hvor man oplevede fattig-dom og barskhed i et omfang, man ikke forestiller sig i dag. Sådan skal det ikke være nu.”
Analysen fra AE-rådet viser også, at der er geografiske forskelle i fattigdom. F.eks. er der i København 5.592 børn, der vokser op i familier, der kan betegnes som fattige, hvilket svarer til, at 6,6 pct. af hovedstadens børn.
Disse eksempler er blot få af mange beviser på, at proletariatet i Danmark lever i bedste velgående.
Den stigende ulighed, marginalisering og isolering i samfundet er en bekymrende udvikling og et kæmpeproblem. Udviklingen udgør samlet set en trussel for samfundets sammenhængskraft på sigt. Tænk blot på det vi så i Frankrig for nogle år siden, hvor årtiers økonomiske og sociale marginalisering førte til store uroligheder blandt det franske proletariat bestående af etniske minoritetsgrupper. Dette eksempel illustrerer, at en stigende ulighed i samfundet og en fortsat tendens med polarisering mellem samfundets elite og underklassen ikke skaber dynamik som påstået af tidligere socialminister Eva Kjer, men snarere dynamit!
Paradokset i hele denne debat er dog, at regeringen forsat afviser eksistensen af fattigdom og ulighed selvom utallige undersøgelser har påvist det modsatte. Senest afviser den ny udpegede Karen Ellemann tendensen. I sidste uge lod ministeren i et interview med JP forstå, at hun har meget vanskeligt ved at forestille sig, at der er danske børn, som går sultne i seng. Tag dig nu sammen Karen Ellenman og kom ud af busken.
Viser opslag med etiketten Danmark. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Danmark. Vis alle opslag
torsdag den 7. maj 2009
mandag den 4. maj 2009
Én baby blev født i dag, men…!
I dag blev en baby født - en dreng. Tillykke og velkommen til den lille baby, og tillykke til hans forældre og alle andre der blev født i dag! Du ønskes herfra et langt og fredeligt liv.
Men denne lille baby er ikke en hvilken som helst baby - den er nemlig født til at være prins af Danmark. Noget han ikke sådan bare kan fravælge.
Han er livstidssikret og vil resten af livet være på offentlig ydelse. En af de største offentlige ydelser man kan få.
Ærgerligt for ham kommer han ikke til at opleve mange af de ting, som dem, der født blev på hans fødselsdag!
Han kommer f.eks. aldrig til at opleve en morgenkøretur i bus 5A mellem Brønshøj Torv og Københavns Banegård.
Han kommer heller ikke til at deltage i en protestdemonstration for ligeløn foran Christians-borg sammen med tusinder af sygeplejersker!
Han kommer heller aldrig til at stå i kø foran udbetalingskontoret på kommunen.
Han behøver aldrig at bekymre sig om at blive arbejdsløs og derfor skal han aldrig tænke på at indmelde sig i en A-kasse, som så mange gør i disse dage, hvor krisen er over os.
Han skal aldrig nogensinde tænke på sit skattefradrag, for det er vel ordnet!
Han kommer til at gå glip af de nævnte oplevelser samt mange andre, som hans jævnaldrende vil opleve resten af deres liv. Ærgerligt for ham.
Men han har jo ikke noget valg - for han er født til at varetage rollen som prins af Danmark.
Men uanset hvad ønskes han og alle de andre medborgere, der blev født i dag, et fredeligt og lykkeligt liv.
Men denne lille baby er ikke en hvilken som helst baby - den er nemlig født til at være prins af Danmark. Noget han ikke sådan bare kan fravælge.
Han er livstidssikret og vil resten af livet være på offentlig ydelse. En af de største offentlige ydelser man kan få.
Ærgerligt for ham kommer han ikke til at opleve mange af de ting, som dem, der født blev på hans fødselsdag!
Han kommer f.eks. aldrig til at opleve en morgenkøretur i bus 5A mellem Brønshøj Torv og Københavns Banegård.
Han kommer heller ikke til at deltage i en protestdemonstration for ligeløn foran Christians-borg sammen med tusinder af sygeplejersker!
Han kommer heller aldrig til at stå i kø foran udbetalingskontoret på kommunen.
Han behøver aldrig at bekymre sig om at blive arbejdsløs og derfor skal han aldrig tænke på at indmelde sig i en A-kasse, som så mange gør i disse dage, hvor krisen er over os.
Han skal aldrig nogensinde tænke på sit skattefradrag, for det er vel ordnet!
Han kommer til at gå glip af de nævnte oplevelser samt mange andre, som hans jævnaldrende vil opleve resten af deres liv. Ærgerligt for ham.
Men han har jo ikke noget valg - for han er født til at varetage rollen som prins af Danmark.
Men uanset hvad ønskes han og alle de andre medborgere, der blev født i dag, et fredeligt og lykkeligt liv.
onsdag den 15. april 2009
Så kom dog i gang Lars
Så holdte den nyligt udklækkede statsminister Lars Løkke Rasmussen sin jomfrutale i går. En skuffende og kedelig tale uden de store visioner for rigets tilstand og fremtid.
I en krisetid, hvor f.eks. arbejdsløsheden stiger fra dag til dag fik vi ingen svar fra statsministeren om hvad han vil gøre. Han var i sin tale derimod mere optaget af at indfinde sig i rollen som statsmanden Løkke end fremtidens udfordringer.
Kære Lars vi savner fortsat svar på, hvordan regeringen vil nedbringe den hastigt stigende arbejdsløshed?
Vores kære statsminister mener ikke, at krisen kan løses med et trylleslag, hvilket jeg må give ham ret i. Men Lars, den løses heller ikke ved at sidde på hænderne og håbe på at stormen tager af og miraklernes tid igen vil infinde sig.
Så kom dog i gang!
I en krisetid, hvor f.eks. arbejdsløsheden stiger fra dag til dag fik vi ingen svar fra statsministeren om hvad han vil gøre. Han var i sin tale derimod mere optaget af at indfinde sig i rollen som statsmanden Løkke end fremtidens udfordringer.
Kære Lars vi savner fortsat svar på, hvordan regeringen vil nedbringe den hastigt stigende arbejdsløshed?
Vores kære statsminister mener ikke, at krisen kan løses med et trylleslag, hvilket jeg må give ham ret i. Men Lars, den løses heller ikke ved at sidde på hænderne og håbe på at stormen tager af og miraklernes tid igen vil infinde sig.
Så kom dog i gang!
onsdag den 8. april 2009
Venstres kunstneriske skræmmekampagner
I dagens nyhedsmedier kan vi læse at Venstre nu vil angribe SF og advare danskerne om faren ved at stemme SF. Til at udføre dette hellige felttog har Løkke fået en kriger i den nyudnævnte politiske ordfører Peter Christensen. Hans opgave er frem til valget at udstille SF som et ”vattet venstrefløjsparti”, som en central kilde i Venstre udtrykker det.
Billedet er genkendeligt og skræmmekampagner har Venstre altid været ret gode til at orkestrere.
Den største kunstner af dem alle, i skræmmekampagnetaktik, er tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen.
”Nu ser vi så den sædvanlige skræmmekampagne fra socialdemokraterne”, messede tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen under valgkampen i 2001 i et vellykket offensivt forsøg på at afværge det socialdemokratiske angreb på Venstres politik.
Og Peter Christensen gør kunsten efter sit forbillede:
”Borgerlige vælgere, som har fundet Søvndal sympatisk og humoristisk, skal vide, at det ikke er ufarligt at stemme på SF. Derfor er det slut med at gøre Villy til en humoristisk figur. Han er socialist, og hans politik er socialistisk”, siger Christensen.
Andre MF’er for venstre har allerede været i gang med skræmmekampagnen. Senest læste jeg i Gladsaxe Bladet Gitte Lillelund Bech, advare vælgerne mod SF, ved at gå ud af en tangent der ligger langt fra politisk substans, men mere handler om hendes og mange venstrefolks angst og reelle bekymring for at magten er ved at glide ud af hænder på dem. Man kan kalde det de sidste krampetrækninger før faldet.
Villy udtrykker tingene meget klart:
”Det er bare udtryk for en forfremmelse. Det bliver pragtfuldt med noget rigtig modstand, for det har vi savnet lidt i SF. Jeg er sikker på, at de vil gøre sig umage, men det skyldes jo frygt for at miste magten, at panikken nu breder sig”
Når et såret dyr bliver presset op i et hjørne, så begynder det at blive desperat!
Billedet er genkendeligt og skræmmekampagner har Venstre altid været ret gode til at orkestrere.
Den største kunstner af dem alle, i skræmmekampagnetaktik, er tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen.
”Nu ser vi så den sædvanlige skræmmekampagne fra socialdemokraterne”, messede tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen under valgkampen i 2001 i et vellykket offensivt forsøg på at afværge det socialdemokratiske angreb på Venstres politik.
Og Peter Christensen gør kunsten efter sit forbillede:
”Borgerlige vælgere, som har fundet Søvndal sympatisk og humoristisk, skal vide, at det ikke er ufarligt at stemme på SF. Derfor er det slut med at gøre Villy til en humoristisk figur. Han er socialist, og hans politik er socialistisk”, siger Christensen.
Andre MF’er for venstre har allerede været i gang med skræmmekampagnen. Senest læste jeg i Gladsaxe Bladet Gitte Lillelund Bech, advare vælgerne mod SF, ved at gå ud af en tangent der ligger langt fra politisk substans, men mere handler om hendes og mange venstrefolks angst og reelle bekymring for at magten er ved at glide ud af hænder på dem. Man kan kalde det de sidste krampetrækninger før faldet.
Villy udtrykker tingene meget klart:
”Det er bare udtryk for en forfremmelse. Det bliver pragtfuldt med noget rigtig modstand, for det har vi savnet lidt i SF. Jeg er sikker på, at de vil gøre sig umage, men det skyldes jo frygt for at miste magten, at panikken nu breder sig”
Når et såret dyr bliver presset op i et hjørne, så begynder det at blive desperat!
mandag den 6. april 2009
Pressemeddelelse: SF'er: Fogh har solgt ud af principperne
Danmarks tidligere statsminister har solgt ud af sine principper om ytringsfrihed og demokrati i sin iver efter at blive Nato ´s generalsekretær.
To dage efter hans udnævnelse falder det ud med indicier om, at Anders Fogh har lovet tyrkerne mere, end hvad han havde lov til.
Ikke nok med at Anders Fogh har ofret pressefriheden, har han også ofret ytringsfriheden. I tyrkiske medier fremgår det i dag, at Anders Fogh vil undskylde for Muhammed tegningerne og dermed give køb på vores kamp for ytringsfrihed. Basta.
Endvidere har vores tidligere statsminister Anders Fogh lovet en lukning af den kurdiske tv-station ROJ. Dermed har han taget danske de myndigheder og kurderne som gidsler i sagen om generalsekretærposten. For selvom efterforskerne i København i to tilfælde har lagt sagen mod ROJ død, fordi der ikke var grundlag for en straffe-sag, så har Tyrkiet presset på og afleveret materiale til embedsmænd fra den danske regering. Sagen er derfor blevet genoptaget, og senest har politiet via statsadvokaten for København fået besked på at fortsætte efter-forskningen, oplyser kilder i politiet.
”Det er imod dansk demokratipraksis og forkasteligt, at en statsminister på den måde ligger pres på politiet. Det hører til i Tyrkiet, hvor domstole og politi er politikernes sværd og værn mod anderledestænkende”, siger SF’eren Serdal Benli, der i sidste uge var udsendt til Tyrkiet som valgobservatør i forbindelse med kommunal-valget.
”Jeg vil opfordre Anders Fogh til at dementere alle disse groteske udsagn, der florer i medierne, hvis han forsat skal bevare sin troværdighed som demokratiets og ytringsfrihedens forkæmper. Tilbage i 2005 afviste han netop at sende en journalist fra ROJ-Tv på porten efter ønske fra Erdogan af hensyn til sine principielle, demokratiske principper, som han nægtede at gå på kompromis med.” udtaler Benli.
To dage efter hans udnævnelse falder det ud med indicier om, at Anders Fogh har lovet tyrkerne mere, end hvad han havde lov til.
Ikke nok med at Anders Fogh har ofret pressefriheden, har han også ofret ytringsfriheden. I tyrkiske medier fremgår det i dag, at Anders Fogh vil undskylde for Muhammed tegningerne og dermed give køb på vores kamp for ytringsfrihed. Basta.
Endvidere har vores tidligere statsminister Anders Fogh lovet en lukning af den kurdiske tv-station ROJ. Dermed har han taget danske de myndigheder og kurderne som gidsler i sagen om generalsekretærposten. For selvom efterforskerne i København i to tilfælde har lagt sagen mod ROJ død, fordi der ikke var grundlag for en straffe-sag, så har Tyrkiet presset på og afleveret materiale til embedsmænd fra den danske regering. Sagen er derfor blevet genoptaget, og senest har politiet via statsadvokaten for København fået besked på at fortsætte efter-forskningen, oplyser kilder i politiet.
”Det er imod dansk demokratipraksis og forkasteligt, at en statsminister på den måde ligger pres på politiet. Det hører til i Tyrkiet, hvor domstole og politi er politikernes sværd og værn mod anderledestænkende”, siger SF’eren Serdal Benli, der i sidste uge var udsendt til Tyrkiet som valgobservatør i forbindelse med kommunal-valget.
”Jeg vil opfordre Anders Fogh til at dementere alle disse groteske udsagn, der florer i medierne, hvis han forsat skal bevare sin troværdighed som demokratiets og ytringsfrihedens forkæmper. Tilbage i 2005 afviste han netop at sende en journalist fra ROJ-Tv på porten efter ønske fra Erdogan af hensyn til sine principielle, demokratiske principper, som han nægtede at gå på kompromis med.” udtaler Benli.
lørdag den 30. august 2008
Et andet Danmark kræver en stærk opposition
I sidste uge fremlagde SF og Socialdemokraterne sammen et bud på en reform af den danske integrationsindsats, der alt for længe har været holdt som gidsel i partipolitiske slagsmål og polemikker. Derfor er integrationsreformen et gennembrud for det andet Danmark og et vigtigt skridt på vejen til, at SF og S nu aktivt nærmer sig hinanden og i fællesskab forsøger at løse ét af de centrale samfundsproblemer: Nemlig dårlig integration.
Regeringen og dens støtteparti har i snart 8 år skubbet integrationsproblemerne foran sig med en sneplov. Det har banet vejen til magten for VKO - og væltet problemerne op langs hele strækket. Samtidig har der med Dansk Folkepartis mellemkomst været så isnende koldt et klima, at det aldrig er blevet forår, og intet har kunnet tø op. Men nu skal det være slut.
Det er vigtigt at fastslå, at problemerne skal løses, og denne reform lægger vægt på, at der skal være plads til alle, der vil. Gevinsten er selvsagt, at den nuværende ophobning af uløste problemer og stivnede modsætningsforhold kan erstattes af fællesskab, målrettethed, effektivitet og engagement i både integrationsindsatsen og hele indvandrerdebatten. Samtidig skal det påpeges, at reformen ingen umiddelbar betydning har for de titusindvis af herboende danskere med anden etnisk baggrund, som klarer sig godt og er velfungerende i det danske samfund. Derimod retter reformen sig mod de grupper, hvor der er problemer i kulturmødet, hvad enten de er af social, kulturel, religiøs eller psykisk karakter. Det drejer sig altså om indvandrere, der har så fremmed en baggrund, at de forståeligt nok kan have svært ved at orientere sig i det danske samfund, eller hvor de fastholdes i udelukkelse pga. massive økonomiske og sociale problemer. Det kan være mennesker, der er psykisk traumatiserede af oplevelser i deres hjemland eller pga. misrøgt i vores asylcentre. Derudover er der mennesker for hvem, religiøse dogmer fylder så meget, at forbindelsen til det danske samfund bliver vanskelig. De problemer må og skal løses. For hvis ikke de bliver løst, ender vi med et opdelt Danmark og et fællesskab, som ingen kan være bekendt. Derfor er denne reform en milepæl i oppositionens bestræbelse på at få udskiftet flertallet i dansk politik, og vi har hermed taget de første skridt hen imod dette fælles S-SF integrationsudspil.
I den seneste tid har der været nogle fantaster og elfenbenstårnsbeboere, der meget gerne vil have det til at se ud som om, at SF nu har ændret politik og ædt 24-årsreglen og tilknytningskravet og dermed legitimeret VKO-flertallets politik. Men det er ikke korrekt og i øvrigt noget vrøvl. Til gengæld er det rigtigt, at SF er et pragmatisk, realistisk og venstreorienteret indflydelsesparti. 24-årsreglen er ikke vores opfindelse, og det er ikke vores politik. Men vi må være realistiske og kan godt tælle til 90. Og vi gider ærlig talt ikke slås med en ren symbolsk kamp mod vejrmøller. Når så massivt et flertal i befolkningen og et massivt flertal i Folketinget vil håndhæve de regler, så stiller SF ikke ultimative krav om deres afskaffelse, hvis det dermed betyder, at der er en stribe af gode og fornuftige tiltag, vi dermed ikke kan realisere.
Med reformen vil vores legale asylansøgere og deres børn slippe for at rådne op i asylcentrene. De fattigste familier slipper af med den starthjælp og det loft over kontanthjælpen, som ødelægger især børnenes chancer for at få et almindeligt liv sammen med deres jævnaldrende kammerater. Vi vil tage anderledes fat om de socialt belastede byområder, om bandekriminalitet og radikalisering. Og vi vil gøre op med diskrimination og racisme. Denne reform vil løse de mange problemer og sætte spot på den integrationspolitik, som regeringens sneplov har dynget op langs vejen og ladet ligge.
Regeringen og dens støtteparti har i snart 8 år skubbet integrationsproblemerne foran sig med en sneplov. Det har banet vejen til magten for VKO - og væltet problemerne op langs hele strækket. Samtidig har der med Dansk Folkepartis mellemkomst været så isnende koldt et klima, at det aldrig er blevet forår, og intet har kunnet tø op. Men nu skal det være slut.
Det er vigtigt at fastslå, at problemerne skal løses, og denne reform lægger vægt på, at der skal være plads til alle, der vil. Gevinsten er selvsagt, at den nuværende ophobning af uløste problemer og stivnede modsætningsforhold kan erstattes af fællesskab, målrettethed, effektivitet og engagement i både integrationsindsatsen og hele indvandrerdebatten. Samtidig skal det påpeges, at reformen ingen umiddelbar betydning har for de titusindvis af herboende danskere med anden etnisk baggrund, som klarer sig godt og er velfungerende i det danske samfund. Derimod retter reformen sig mod de grupper, hvor der er problemer i kulturmødet, hvad enten de er af social, kulturel, religiøs eller psykisk karakter. Det drejer sig altså om indvandrere, der har så fremmed en baggrund, at de forståeligt nok kan have svært ved at orientere sig i det danske samfund, eller hvor de fastholdes i udelukkelse pga. massive økonomiske og sociale problemer. Det kan være mennesker, der er psykisk traumatiserede af oplevelser i deres hjemland eller pga. misrøgt i vores asylcentre. Derudover er der mennesker for hvem, religiøse dogmer fylder så meget, at forbindelsen til det danske samfund bliver vanskelig. De problemer må og skal løses. For hvis ikke de bliver løst, ender vi med et opdelt Danmark og et fællesskab, som ingen kan være bekendt. Derfor er denne reform en milepæl i oppositionens bestræbelse på at få udskiftet flertallet i dansk politik, og vi har hermed taget de første skridt hen imod dette fælles S-SF integrationsudspil.
I den seneste tid har der været nogle fantaster og elfenbenstårnsbeboere, der meget gerne vil have det til at se ud som om, at SF nu har ændret politik og ædt 24-årsreglen og tilknytningskravet og dermed legitimeret VKO-flertallets politik. Men det er ikke korrekt og i øvrigt noget vrøvl. Til gengæld er det rigtigt, at SF er et pragmatisk, realistisk og venstreorienteret indflydelsesparti. 24-årsreglen er ikke vores opfindelse, og det er ikke vores politik. Men vi må være realistiske og kan godt tælle til 90. Og vi gider ærlig talt ikke slås med en ren symbolsk kamp mod vejrmøller. Når så massivt et flertal i befolkningen og et massivt flertal i Folketinget vil håndhæve de regler, så stiller SF ikke ultimative krav om deres afskaffelse, hvis det dermed betyder, at der er en stribe af gode og fornuftige tiltag, vi dermed ikke kan realisere.
Med reformen vil vores legale asylansøgere og deres børn slippe for at rådne op i asylcentrene. De fattigste familier slipper af med den starthjælp og det loft over kontanthjælpen, som ødelægger især børnenes chancer for at få et almindeligt liv sammen med deres jævnaldrende kammerater. Vi vil tage anderledes fat om de socialt belastede byområder, om bandekriminalitet og radikalisering. Og vi vil gøre op med diskrimination og racisme. Denne reform vil løse de mange problemer og sætte spot på den integrationspolitik, som regeringens sneplov har dynget op langs vejen og ladet ligge.
tirsdag den 13. november 2007
Danmark ud af Irak
Da USA og England valgte at gå i krig mod Irak, blev Danmark, takket være Fogh-regeringen, pludselig aktør i en beskidt krig. Fra statens side var begrundelsen for krigen at fjerne masseødelæggelsesvåben i Irak, fordi diktatoren Saddam Hussein når som helst kunne finde på at anvende dem. Denne begrundelse har siden hen vist sig at være én kæmpe løgn, som man har narret verden med. Man har henrettet Saddam Hussein, men man har ikke fundet masseødelæggelsesvåben. I realiteten har Irak-krigen fra start været en oliekrig, da det for USA har handlet om at have kontrol med olien i landet.
Fogh-regeringen fik trukket Danmark ind i Irak-krigen, som den danske befolkning ikke ønskede at deltage i, og som der ikke var FN-mandat til. Fogh-regeringen har på denne måde udsat den danske befolkning for en sikkerhedsmæssig ustabilitet, og meddelelser fra PET om vurderingen af sikkerhedssituationen i Danmark er blevet helt almindeligt. Herudover er danske soldater blevet sendt i døden til fordel for en beskidt krig med forfærdelige konsekvenser.
I Foghs regeringstid er det desværre blevet mere usikkert at leve i Danmark.
Vi burde ikke være gået ind i Irak-krigen. Nu må vi kræve, at de danske soldater bliver trukket hjem straks. Hvis du vil sikre, at Danmark ikke går ind i en beskidt krig igen, vil jeg anbefale dig at stemme på mig under folketingsvalget den 13. november 2007.
Mange hilsener, Serdal Benli
Fogh-regeringen fik trukket Danmark ind i Irak-krigen, som den danske befolkning ikke ønskede at deltage i, og som der ikke var FN-mandat til. Fogh-regeringen har på denne måde udsat den danske befolkning for en sikkerhedsmæssig ustabilitet, og meddelelser fra PET om vurderingen af sikkerhedssituationen i Danmark er blevet helt almindeligt. Herudover er danske soldater blevet sendt i døden til fordel for en beskidt krig med forfærdelige konsekvenser.
I Foghs regeringstid er det desværre blevet mere usikkert at leve i Danmark.
Vi burde ikke være gået ind i Irak-krigen. Nu må vi kræve, at de danske soldater bliver trukket hjem straks. Hvis du vil sikre, at Danmark ikke går ind i en beskidt krig igen, vil jeg anbefale dig at stemme på mig under folketingsvalget den 13. november 2007.
Mange hilsener, Serdal Benli
Støt demokratiet
For mig at se er demokratiet ikke noget naturgivent. Demokratiet skal passes, plejes og udvikles. Demokrati er noget, som man i sin tid har givet store ofre for, og som vi i dag kan nyde.
I dag er det vel sådan, at vi tager demokratiet for givet og ikke kan forestille os en anden styreform. Demokratiet indebærer, at vi har frihedsrettigheder som ytrings- og religionsfrihed, som vi i Danmark sætter stor pris på.
På den anden side har vi i samfundet grupper, som vil demokratiet og menneskerettighederne til livs. Her tænker jeg blandt andet på Hizbut-Tahrir, som for tiden deler pjecer ud med opfordringer, der går på, at man ikke skal gøre brug af sin ret til at stemme. Logikken er, at det er Gud og Guds love, der hersker verden, og vi mennesker kan ikke lave vores egne love, da vi herved vil underkende Gud.
Disse tanker er utrolig farlige og undergravende for demokratiet. Tankerne skal bekæmpes fuldstændig kompromisløst. Jeg vil derfor opfordre dig til at gøre brug af din stemme til fordel for demokratiet og til fordel for den person eller det parti, som du mener, repræsenterer dig bedst.
Hvis du mener, at tanker, som Hizbut-Tahrir står for, bør bekæmpes, vil jeg opfordre dig til at stemme på mig, Serdal Benli.
I dag er det vel sådan, at vi tager demokratiet for givet og ikke kan forestille os en anden styreform. Demokratiet indebærer, at vi har frihedsrettigheder som ytrings- og religionsfrihed, som vi i Danmark sætter stor pris på.
På den anden side har vi i samfundet grupper, som vil demokratiet og menneskerettighederne til livs. Her tænker jeg blandt andet på Hizbut-Tahrir, som for tiden deler pjecer ud med opfordringer, der går på, at man ikke skal gøre brug af sin ret til at stemme. Logikken er, at det er Gud og Guds love, der hersker verden, og vi mennesker kan ikke lave vores egne love, da vi herved vil underkende Gud.
Disse tanker er utrolig farlige og undergravende for demokratiet. Tankerne skal bekæmpes fuldstændig kompromisløst. Jeg vil derfor opfordre dig til at gøre brug af din stemme til fordel for demokratiet og til fordel for den person eller det parti, som du mener, repræsenterer dig bedst.
Hvis du mener, at tanker, som Hizbut-Tahrir står for, bør bekæmpes, vil jeg opfordre dig til at stemme på mig, Serdal Benli.
fredag den 9. november 2007
Klimapolitikken sejler
Regeringen har fået grønne fingre. Efter at have været fraværende de sidste seks år har regeringen erkendt, at der skal gøres noget ved miljøet og det globale klima. Derfor vil regeringen i sin nye plan reducere CO2-udslippet fra den danske energisektor med 15% over 20 år. Men det er alt for uambitiøst. SF mener udslippet skal halveres i samme periode. Det er ambitiøst - men også helt realistisk.
Hvis vi investerer nu, har Danmark samtidig muligheden for igen at klæde sig i klima-førertrøjen ved at investere kraftigt i vedvarende energi. SF vil bygge en ny hav-vindmøllepark hvert 2. år og investere i både sol, brint og bølgeteknologi. Derudover vil SF sikre, at 25% af energiforsyningen i 2025 kommer fra vind, biogas samt biomasse. Vi kan vinde en masse hvis vi handler nu - vi taber alle stort, hvis vi endnu et valg læner os tilbage og overlader klimapolitikken til Fogh.
Af Serdal Benli
Folketingskandidat i
Nordsjælland (SF)
Læs mere her: http://www.altinget.dk/kandidater/kandidat.asp?id=1907 og www.benli.dk
Hvis vi investerer nu, har Danmark samtidig muligheden for igen at klæde sig i klima-førertrøjen ved at investere kraftigt i vedvarende energi. SF vil bygge en ny hav-vindmøllepark hvert 2. år og investere i både sol, brint og bølgeteknologi. Derudover vil SF sikre, at 25% af energiforsyningen i 2025 kommer fra vind, biogas samt biomasse. Vi kan vinde en masse hvis vi handler nu - vi taber alle stort, hvis vi endnu et valg læner os tilbage og overlader klimapolitikken til Fogh.
Af Serdal Benli
Folketingskandidat i
Nordsjælland (SF)
Læs mere her: http://www.altinget.dk/kandidater/kandidat.asp?id=1907 og www.benli.dk
lørdag den 5. maj 2007
Flygtninge udsættes for umenneskelig lange ventetider på behandling af traumer
I lørdagens udgave af JP, hvor undertegnede også er citeret, kan man læse at ventetiderne for stærkt traumatiserede flygtninge er op til to et halvt år overalt i landet.
Det er tragisk og umenneskeligt at mennesker, der har så store lidelser skal vente så længe på behandling.
Vi kan ikke være det bekendt. De gamle amter lovede behandling allerede tilbage i 2001 og vi står 6 år efter og resultatet er fatal.
Sundhedsministeren erkender problemet og har kendt til det i alle disse år han har siddet i regering, men intet gjort.
Ventetiden til behandling på alle behandlingscentre er alle steder cirka op til to et halvt. Der er derfor umiddelbart ikke sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel. Det er kendt, at ventetid fra henvisning til behandlingsopstart potentielt kan have stor betydning for prognosen, hvis ventetiden bliver for lang. For mange er det kulminationen på lang tids lidelse, at de endelig opsøger en læge.
Svære traumer
Det danske samfund er nu et samfund, hvor der lever mennesker med traumer efter krig, flugt og tortur. Konservativt anslået er mellem 20 og 30 % af flygtningene i Danmark ramt af svære traumer. Dette beskrives bl.a. i Sundhedsministeriets rapport om rehabilitering af flygtninge med traumer, fra april 2001. Dertil kommer familiesammenførte og de traumatiseredes familie.
Mange mennesker med svære traumer i Danmark lever i bestemte kvarterer, så som Gjellerup, Voldsmose, Mjølner-parken m.fl., hvorfor udfordringerne med traumer i skole og daginstitutioner mv. kan være meget ujævnt geografisk fordelt. Mange flygtninge må leve med disse traumer livet ud.
Populationsundersøgelser på Kolding Sygehus’ Psykiatriske afdeling (Christian Simonsen 2004) viser, at flere end 80 % af henviste flygtninge med traumer, har 2 yderligere psykiatriske diagnoser, foruden PTSD (post traumatisk belastningsreaktion).
Familieliv
De ofte meget alvorlige og invaliderende tilstande hos mennesker med svære traumer har stor betydning for dynamikken i det nære familieliv. Ofte vil ægtefællen og især børnene være i stor fare for at blive ”smittet”, dvs. sekundært traumatiseret. Hertil kommer, at børnene omsorgssvigtes som følge af forældrenes ringe forældreevne. De holdes ofte udenfor og bliver ikke inddraget i familiens problemer, da traumer for mange mennesker er meget tabubelagt. Dertil kommer, at mange forældre mener, at deres oplevelser er alt for belastende for børnene at bære, så de forsøger at skåne børnene ved ikke at inddrage dem. Børnene forstår derfor ofte ikke, hvad der sker i deres familie. Vi ser derfor mange børn udvikle sig for selvstændigt, for tidligt. De påtager sig voksenansvar, typisk for yngre søskende og for husholdningen mm. Børnene kan endvidere blive udadreagerende, aggressive og vrede eller indadvendte og selvskadende. Ligesom vi ser det i nogle familier med psykiske lidelser og/eller misbrug.
Mangel på viden og handlemuligheder
Nogle gange bliver børnenes problemer og symptomer udlagt som produkt af en anden kulturel norm for opdragelse af børn. Mest af alt fordi fagprofessionelle i det danske samfund ikke i tilstrækkeligt omfang har viden om traumer og eksiltilværelse. Der er behov for viden og uddannelse på de faglige grunduddannelser, og der er behov for efteruddannelse.
Mangel på evidens
Traditionen for specialiseret behandling i Danmark af mennesker med traumer efter krig, flugt og tortur er relativ ny. Det er først for nylig, at området overhovedet er nævnt i lovgivningen som en opgave, det danske samfund skal påtage sig. Det var først den 1. januar 2005, området blev omfattet af den daværende sygehuslov. Det skete ved at blive skrevet ind i bemærkningerne til et ændringsforslag til sygehuslovgivningen i sommeren 2004. Af disse grunde mangler der rehabliteringsfaglig og klinisk forskning i indsatser over for denne gruppe. Denne forskning findes ikke i Danmark i dag i videre omfang. Derfor er gode grunde til - både faglige og økonomiske - at samtænke sammenhængen mellem fokus i målgruppen (opprioritering af børn og familier), niveau af viden blandt fag-personer, opprioritering af forskning og viden om den behandling vi allerede tilbyder samt antallet af specialiserede behandlingspladser. Der er behov for politisk drøftelse af, hvordan det danske samfund skal indrette sig i forhold til, at der lever titusindvis af flygtninge i landet med svære traumer. Særligt er det vigtigt at have fokus på den opvoksende generation.
Du kan se mere om problemstillingen på siden traume.dk
Det er tragisk og umenneskeligt at mennesker, der har så store lidelser skal vente så længe på behandling.
Vi kan ikke være det bekendt. De gamle amter lovede behandling allerede tilbage i 2001 og vi står 6 år efter og resultatet er fatal.
Sundhedsministeren erkender problemet og har kendt til det i alle disse år han har siddet i regering, men intet gjort.
Ventetiden til behandling på alle behandlingscentre er alle steder cirka op til to et halvt. Der er derfor umiddelbart ikke sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel. Det er kendt, at ventetid fra henvisning til behandlingsopstart potentielt kan have stor betydning for prognosen, hvis ventetiden bliver for lang. For mange er det kulminationen på lang tids lidelse, at de endelig opsøger en læge.
Svære traumer
Det danske samfund er nu et samfund, hvor der lever mennesker med traumer efter krig, flugt og tortur. Konservativt anslået er mellem 20 og 30 % af flygtningene i Danmark ramt af svære traumer. Dette beskrives bl.a. i Sundhedsministeriets rapport om rehabilitering af flygtninge med traumer, fra april 2001. Dertil kommer familiesammenførte og de traumatiseredes familie.
Mange mennesker med svære traumer i Danmark lever i bestemte kvarterer, så som Gjellerup, Voldsmose, Mjølner-parken m.fl., hvorfor udfordringerne med traumer i skole og daginstitutioner mv. kan være meget ujævnt geografisk fordelt. Mange flygtninge må leve med disse traumer livet ud.
Populationsundersøgelser på Kolding Sygehus’ Psykiatriske afdeling (Christian Simonsen 2004) viser, at flere end 80 % af henviste flygtninge med traumer, har 2 yderligere psykiatriske diagnoser, foruden PTSD (post traumatisk belastningsreaktion).
Familieliv
De ofte meget alvorlige og invaliderende tilstande hos mennesker med svære traumer har stor betydning for dynamikken i det nære familieliv. Ofte vil ægtefællen og især børnene være i stor fare for at blive ”smittet”, dvs. sekundært traumatiseret. Hertil kommer, at børnene omsorgssvigtes som følge af forældrenes ringe forældreevne. De holdes ofte udenfor og bliver ikke inddraget i familiens problemer, da traumer for mange mennesker er meget tabubelagt. Dertil kommer, at mange forældre mener, at deres oplevelser er alt for belastende for børnene at bære, så de forsøger at skåne børnene ved ikke at inddrage dem. Børnene forstår derfor ofte ikke, hvad der sker i deres familie. Vi ser derfor mange børn udvikle sig for selvstændigt, for tidligt. De påtager sig voksenansvar, typisk for yngre søskende og for husholdningen mm. Børnene kan endvidere blive udadreagerende, aggressive og vrede eller indadvendte og selvskadende. Ligesom vi ser det i nogle familier med psykiske lidelser og/eller misbrug.
Mangel på viden og handlemuligheder
Nogle gange bliver børnenes problemer og symptomer udlagt som produkt af en anden kulturel norm for opdragelse af børn. Mest af alt fordi fagprofessionelle i det danske samfund ikke i tilstrækkeligt omfang har viden om traumer og eksiltilværelse. Der er behov for viden og uddannelse på de faglige grunduddannelser, og der er behov for efteruddannelse.
Mangel på evidens
Traditionen for specialiseret behandling i Danmark af mennesker med traumer efter krig, flugt og tortur er relativ ny. Det er først for nylig, at området overhovedet er nævnt i lovgivningen som en opgave, det danske samfund skal påtage sig. Det var først den 1. januar 2005, området blev omfattet af den daværende sygehuslov. Det skete ved at blive skrevet ind i bemærkningerne til et ændringsforslag til sygehuslovgivningen i sommeren 2004. Af disse grunde mangler der rehabliteringsfaglig og klinisk forskning i indsatser over for denne gruppe. Denne forskning findes ikke i Danmark i dag i videre omfang. Derfor er gode grunde til - både faglige og økonomiske - at samtænke sammenhængen mellem fokus i målgruppen (opprioritering af børn og familier), niveau af viden blandt fag-personer, opprioritering af forskning og viden om den behandling vi allerede tilbyder samt antallet af specialiserede behandlingspladser. Der er behov for politisk drøftelse af, hvordan det danske samfund skal indrette sig i forhold til, at der lever titusindvis af flygtninge i landet med svære traumer. Særligt er det vigtigt at have fokus på den opvoksende generation.
Du kan se mere om problemstillingen på siden traume.dk
Pressemeddelelse - Katastrofale ventetider på behandling for traumatiserede flygtninge
Af: Serdal Benli (SF), psykiatriordfører i Region Hovedstaden og folketingskandidat
“Det er tragisk og umenneskeligt at mennesker, der har så store lidelser skal vente op til to et halvt år på behandling,” udtaler regionsrådsmedlem og folketingskandidat Serdal Benli (SF).
I Jyllandsposten lørdag den 5. maj kan man læse at ventetiderne for stærkt traumatiserede flygtninge er op til to et halvt år overalt i landet.
“Vi kan ikke være det bekendt. De gamle amter lovede behandling allerede tilbage i 2001, og vi står 6 år efter, og resultatet er fatalt. Sundhedsministeren erkender problemet og har kendt til det i alle disse år, han har siddet i regering, men intet gjort.” siger Serdal Benli og vil bede sit partis folketingsgruppe følge op på sagen og tage konkreter initiativer til at sikre en egentlig behandlingsgaranti på området.
“Ministeren undsiger let og elegant problemet ved at henvise til mangel på psykiatere. Dette handler om politisk prioritering, og det er så katastrofalt for de traumatiserede mennesker, at alt bør undersøges. Det burde være muligt at bruge psykologer - det kan man i Norge, så hvorfor ikke her i Danmark.”
Ventetiden til behandling på alle behandlingscentre er alle steder cirka op til to et halvt. Der er derfor umiddelbart ikke sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel. Det er kendt, at ventetid fra henvisning til behandlingsopstart potentielt kan have stor betydning for prognosen, hvis ventetiden bliver for lang. For mange er det kulminationen på lang tids lidelse, at de endelig opsøger en læge.
Det danske samfund er nu et samfund, hvor der lever mennesker med traumer efter krig, flugt og tortur. Det anslås at mellem 20 % og 30 % af flygtningene i Danmark er ramt af svære traumer. Dette beskrives bl.a. i Sundhedsministeriets rapport om rehabilitering af flygtninge med traumer fra april 2001. Dertil kommer familiesammenførte og de traumatiseredes familier.
Fakta:
- 25-30 pct. af alle flygtninge, der kommer til Danmark, er traumatiserede
- 1095 flygtninge fik asyl i 2006
- Der bor 78.000 personer fra flygtninge lande i Danmark
“Det er tragisk og umenneskeligt at mennesker, der har så store lidelser skal vente op til to et halvt år på behandling,” udtaler regionsrådsmedlem og folketingskandidat Serdal Benli (SF).
I Jyllandsposten lørdag den 5. maj kan man læse at ventetiderne for stærkt traumatiserede flygtninge er op til to et halvt år overalt i landet.
“Vi kan ikke være det bekendt. De gamle amter lovede behandling allerede tilbage i 2001, og vi står 6 år efter, og resultatet er fatalt. Sundhedsministeren erkender problemet og har kendt til det i alle disse år, han har siddet i regering, men intet gjort.” siger Serdal Benli og vil bede sit partis folketingsgruppe følge op på sagen og tage konkreter initiativer til at sikre en egentlig behandlingsgaranti på området.
“Ministeren undsiger let og elegant problemet ved at henvise til mangel på psykiatere. Dette handler om politisk prioritering, og det er så katastrofalt for de traumatiserede mennesker, at alt bør undersøges. Det burde være muligt at bruge psykologer - det kan man i Norge, så hvorfor ikke her i Danmark.”
Ventetiden til behandling på alle behandlingscentre er alle steder cirka op til to et halvt. Der er derfor umiddelbart ikke sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel. Det er kendt, at ventetid fra henvisning til behandlingsopstart potentielt kan have stor betydning for prognosen, hvis ventetiden bliver for lang. For mange er det kulminationen på lang tids lidelse, at de endelig opsøger en læge.
Det danske samfund er nu et samfund, hvor der lever mennesker med traumer efter krig, flugt og tortur. Det anslås at mellem 20 % og 30 % af flygtningene i Danmark er ramt af svære traumer. Dette beskrives bl.a. i Sundhedsministeriets rapport om rehabilitering af flygtninge med traumer fra april 2001. Dertil kommer familiesammenførte og de traumatiseredes familier.
Fakta:
- 25-30 pct. af alle flygtninge, der kommer til Danmark, er traumatiserede
- 1095 flygtninge fik asyl i 2006
- Der bor 78.000 personer fra flygtninge lande i Danmark
lørdag den 28. april 2007
Religionskritik - på SF’s landsmøde (tale)
Kære kammerater, kære landsmøde.
Det er bydende nødvendigt, at venstrefløjen genoptager religionskritikken. Tilbageerobrer den. Ja, at vi én gang for alle tager en diskussion om religionens plads på venstrefløjen og gør op med værdirelativismen.
Og siger det så tydeligt, så ingen går fejl, når de vil ind i politik. Vi står for det her, og partiet er ikke et tagselvbord for kandidater, der snakker pænt med om social omsorg og ulandshjælp og så samtidig går ind for adskillelse af rene og urene, mænd og kvinder osv.
Derfor er det hul i hovedet, når et parti, der forstår sig selv som venstreorienteret, opstiller en person drevet af religiøs dogmatisme. Lad dog højrefløjen om det.
Det er vigtigt at slå fast at debatten om Asmaas kandidatur til Folketinget ikke er en personsag, som nogen har prøvet at reducere den til.
Den handler heller ikke om forfølgelse af en religion og absolut ikke om forfølgelse af bestemte minoritetsgrupper i dette samfund.
Den handler om noget grundlæggende. Den handler om vores værdier på venstrefløjen. Værdier som vi har kæmpet for i generationer.
Jeg ser ikke hendes kandidatur som et problem i sig selv - det er faktisk endda udmærket, at synspunkter som hendes også inkluderes i det parlamentariske liv. De trives jo ude i samfundet. Nede på Nørrebrogade. Så lad os få dem frem i lyset.
Mange har retfærdiggjort, at hun ikke ville give hånd til mænd. Jeg kalder denne retfærdiggørelse misforstået tolerance.
I tolerancens navn må vi ikke legitimere og retfærdiggøre en reaktionær og nedværdigende kønsmoral.
Vi må huske på at den moderne venstrefløj er et resultat af generationers kamp for menneskets frigørelse. Denne kamp må vi ikke give køn på.
TAK FOR ORDET
Det er bydende nødvendigt, at venstrefløjen genoptager religionskritikken. Tilbageerobrer den. Ja, at vi én gang for alle tager en diskussion om religionens plads på venstrefløjen og gør op med værdirelativismen.
Og siger det så tydeligt, så ingen går fejl, når de vil ind i politik. Vi står for det her, og partiet er ikke et tagselvbord for kandidater, der snakker pænt med om social omsorg og ulandshjælp og så samtidig går ind for adskillelse af rene og urene, mænd og kvinder osv.
Derfor er det hul i hovedet, når et parti, der forstår sig selv som venstreorienteret, opstiller en person drevet af religiøs dogmatisme. Lad dog højrefløjen om det.
Det er vigtigt at slå fast at debatten om Asmaas kandidatur til Folketinget ikke er en personsag, som nogen har prøvet at reducere den til.
Den handler heller ikke om forfølgelse af en religion og absolut ikke om forfølgelse af bestemte minoritetsgrupper i dette samfund.
Den handler om noget grundlæggende. Den handler om vores værdier på venstrefløjen. Værdier som vi har kæmpet for i generationer.
Jeg ser ikke hendes kandidatur som et problem i sig selv - det er faktisk endda udmærket, at synspunkter som hendes også inkluderes i det parlamentariske liv. De trives jo ude i samfundet. Nede på Nørrebrogade. Så lad os få dem frem i lyset.
Mange har retfærdiggjort, at hun ikke ville give hånd til mænd. Jeg kalder denne retfærdiggørelse misforstået tolerance.
I tolerancens navn må vi ikke legitimere og retfærdiggøre en reaktionær og nedværdigende kønsmoral.
Vi må huske på at den moderne venstrefløj er et resultat af generationers kamp for menneskets frigørelse. Denne kamp må vi ikke give køn på.
TAK FOR ORDET
torsdag den 26. april 2007
Religionskritik er værdikamp!
Religion er mere end bare en individuel tro. Det er, og har været, et redskab til fremme og legitimering af den ene eller anden form for politik. I vor moderne samfund er religionen (ikke bare islam) med dens kvindeundertrykkende principper begyndt at blive accepteret af et socialistisk parti for at partiet kan fremstille sig selv som tolerant. Lad mig her praktisere min demokratiske rettighed til at kritisere og argumentere for at tolerance ikke er det samme som stiltiende accept.
Under den kolde krig blev islamisme bevidst fremmet for at bekæmpe kommunismen. USA’s indblanding i Afghanistan er et kendt eksempel, den Tyrkiske regerings undertrykkelse af fremme af religiøse skoler efter militær kuppet i 1980 et andet, men knap så kendt, eksempel. Den Iranske regerings undertrykkelse af politiske partier, hovedsageligt på den Iranske venstrefløj, er vist blevet glemt eller overses frem for smålige politiske hensyn.
Religionen har som regel støttet og søgt magten frem for ret eller demokrati for at sikre religionens institutioner. Den rene magt respekterer ikke kritikere, den udpeger dem som fjender og udrydder dem. Denne adfærd er ikke undtagelsen men reglen gennem vores historie uanset statens eller religionens navn. For at sikre magten har de religiøse institutioner og staterne ikke fjernet ulighederne men fastholdt dem og tilmed skabt nye.
Kvindeundertrykkelsen som en bestanddel af vor kulturelle arv var ikke noget religionen lavede om på, den var med til at skabe den. Dertil skal huskes at opfattelsen af lighed og ret har ændret sig gennem tiderne, men islamisterne synes ikke at forstå dette når de hævder at islam indeholder det moderne samfunds principper om lighed og velfærd. Hovedtørklædet kan ikke forbindes med demokrati, ligestilling mellem kønnene eller velfærd og slet ikke med socialisme.
Enhedslistens manglende vilje til at diskutere hovedtørklædet og Dansk Folkepartis blinde fiksering på at fordømme det er skuffende. Der er ingen undskyldning for naiv berøringsangst eller blind fordom – for vi skal bruge vores sunde fornuft og udpege modsætninger og paradokser når vi ser dem. Man behøver ikke at være islam ekspert for at udtale sig dette tilfælde.
Men for god ordens skyld vil jeg beskrive mentaliteten bag tørklæde-påbuddet, for der ligger en bestemt seksualmoral bag påbuddet: Kvinders hår skal skjules fra mænd da det frister mændene til utroskab. Der ligger en dobbelt diskrimination i dette: Mod kvinden fordi hun skal tvinges til at indrette sig mandens lyst, og manden fordi han regnes med at være et væsen uden selvkontrol. Der er en lysende klar modsætning mellem underkastelse for denne mentalitet og kampen for kvinde-rettigheder.
Asmaa Abdol-Hamid har ret til at følge hendes tro og deltage i politik, men jeg har også ret til at kritisere det. Betingelsesløs tro mod en religion eller institution påkræves som regel for at undertvinge, ikke for at inkludere. Det er en tanke jeg som demokrat og socialist ikke kan acceptere.
Under den kolde krig blev islamisme bevidst fremmet for at bekæmpe kommunismen. USA’s indblanding i Afghanistan er et kendt eksempel, den Tyrkiske regerings undertrykkelse af fremme af religiøse skoler efter militær kuppet i 1980 et andet, men knap så kendt, eksempel. Den Iranske regerings undertrykkelse af politiske partier, hovedsageligt på den Iranske venstrefløj, er vist blevet glemt eller overses frem for smålige politiske hensyn.
Religionen har som regel støttet og søgt magten frem for ret eller demokrati for at sikre religionens institutioner. Den rene magt respekterer ikke kritikere, den udpeger dem som fjender og udrydder dem. Denne adfærd er ikke undtagelsen men reglen gennem vores historie uanset statens eller religionens navn. For at sikre magten har de religiøse institutioner og staterne ikke fjernet ulighederne men fastholdt dem og tilmed skabt nye.
Kvindeundertrykkelsen som en bestanddel af vor kulturelle arv var ikke noget religionen lavede om på, den var med til at skabe den. Dertil skal huskes at opfattelsen af lighed og ret har ændret sig gennem tiderne, men islamisterne synes ikke at forstå dette når de hævder at islam indeholder det moderne samfunds principper om lighed og velfærd. Hovedtørklædet kan ikke forbindes med demokrati, ligestilling mellem kønnene eller velfærd og slet ikke med socialisme.
Enhedslistens manglende vilje til at diskutere hovedtørklædet og Dansk Folkepartis blinde fiksering på at fordømme det er skuffende. Der er ingen undskyldning for naiv berøringsangst eller blind fordom – for vi skal bruge vores sunde fornuft og udpege modsætninger og paradokser når vi ser dem. Man behøver ikke at være islam ekspert for at udtale sig dette tilfælde.
Men for god ordens skyld vil jeg beskrive mentaliteten bag tørklæde-påbuddet, for der ligger en bestemt seksualmoral bag påbuddet: Kvinders hår skal skjules fra mænd da det frister mændene til utroskab. Der ligger en dobbelt diskrimination i dette: Mod kvinden fordi hun skal tvinges til at indrette sig mandens lyst, og manden fordi han regnes med at være et væsen uden selvkontrol. Der er en lysende klar modsætning mellem underkastelse for denne mentalitet og kampen for kvinde-rettigheder.
Asmaa Abdol-Hamid har ret til at følge hendes tro og deltage i politik, men jeg har også ret til at kritisere det. Betingelsesløs tro mod en religion eller institution påkræves som regel for at undertvinge, ikke for at inkludere. Det er en tanke jeg som demokrat og socialist ikke kan acceptere.
onsdag den 25. april 2007
Demokratiske Muslimers kovending!
I dagens udgave af Jyllands-Posten kan man læse at foreningen Demokratiske Muslimer (DM) støtter Asmaa Abdol Hamid. Jamen dog tænker man så - har de glemt deres egen korte fortid!
Var det ikke selv samme forening, der i sin tid afholdte sig fra og kritiserede, de 11 muslimske organisationer, som meldte Morgenavisen Jyllands-Posten til politiet for at have krænket muslimer ved at bringe satiriske tegninger af profeten Muhammed? Og så vidt jeg husker var det også den person de støtter i dagens avis, der var en af frontfigurerne for de 11 organisationer.
Det var også daværende formand for foreningen Demokratiske Muslimer, der ikke ville i samme tv-program med Asmaa Abdol-Hamid, fordi hun ikke ville give en mand hånden. Så hvad mon han tænker om denne sag?
Foreningen udtaler, at der ikke er nogen særlig dresscode, der forbyder folk i at bære tørklæde på Folketingets talerstol” og at de derfor ingen problemer har med det.
Jeg kan kun være enig i, at der ikke bør være en dresscode for at på stå Folketingets talerstol, men det problematiske er heller ikke det.
For det handler ikke om dresscode, som DM udtrykker det. Det handler om hvorvidt Asmaas tørklæde og dets symbolværdi overhovedet er foreneligt med venstrefløjens værdier?
Som jeg også har skrevet tidligere er Asmaas kandidatur ikke et problem i sig selv - det er faktisk endda udmærket, at synspunkter som hendes også inkluderes i det parlamentariske liv. De trives jo ude i samfundet. Nede på Nørrebrogade. Så lad os få dem frem i lyset. Asmaa har f.eks. udtalt, at man »overklistrer hinanden rent seksuelt, når man sidder så tæt på hinanden i bussen«, at »islam er ligestilling mellem kønnene«, at hun ikke ønsker at give mænd hånden, og at ægteskab med en ikke-muslim aldrig kunne komme på tale. Og det er helt i orden.
Det er bare udtalelser, der er helt uforenelige med en venstreorienteret tankegang og indstilling. Med alt, hvad vi kæmper for. Så hvad tænker de på i Enhedslisten? På hvilken side står de?
Men det mest paradoksale er DM’s groteske kovending - de har siden deres dannelse udstillet sig selv som progressive - men hvor bliver det progressive af.
Og er det ikke at slå politisk plat på en så grundlæggende debat om værdier ved at reducere det til kun at omhandle dresscode?
Var det ikke selv samme forening, der i sin tid afholdte sig fra og kritiserede, de 11 muslimske organisationer, som meldte Morgenavisen Jyllands-Posten til politiet for at have krænket muslimer ved at bringe satiriske tegninger af profeten Muhammed? Og så vidt jeg husker var det også den person de støtter i dagens avis, der var en af frontfigurerne for de 11 organisationer.
Det var også daværende formand for foreningen Demokratiske Muslimer, der ikke ville i samme tv-program med Asmaa Abdol-Hamid, fordi hun ikke ville give en mand hånden. Så hvad mon han tænker om denne sag?
Foreningen udtaler, at der ikke er nogen særlig dresscode, der forbyder folk i at bære tørklæde på Folketingets talerstol” og at de derfor ingen problemer har med det.
Jeg kan kun være enig i, at der ikke bør være en dresscode for at på stå Folketingets talerstol, men det problematiske er heller ikke det.
For det handler ikke om dresscode, som DM udtrykker det. Det handler om hvorvidt Asmaas tørklæde og dets symbolværdi overhovedet er foreneligt med venstrefløjens værdier?
Som jeg også har skrevet tidligere er Asmaas kandidatur ikke et problem i sig selv - det er faktisk endda udmærket, at synspunkter som hendes også inkluderes i det parlamentariske liv. De trives jo ude i samfundet. Nede på Nørrebrogade. Så lad os få dem frem i lyset. Asmaa har f.eks. udtalt, at man »overklistrer hinanden rent seksuelt, når man sidder så tæt på hinanden i bussen«, at »islam er ligestilling mellem kønnene«, at hun ikke ønsker at give mænd hånden, og at ægteskab med en ikke-muslim aldrig kunne komme på tale. Og det er helt i orden.
Det er bare udtalelser, der er helt uforenelige med en venstreorienteret tankegang og indstilling. Med alt, hvad vi kæmper for. Så hvad tænker de på i Enhedslisten? På hvilken side står de?
Men det mest paradoksale er DM’s groteske kovending - de har siden deres dannelse udstillet sig selv som progressive - men hvor bliver det progressive af.
Og er det ikke at slå politisk plat på en så grundlæggende debat om værdier ved at reducere det til kun at omhandle dresscode?
tirsdag den 24. april 2007
Ingen træer vokser ind i himlen
I nyhedsmedierne har vi den seneste været vidne til en større skandale
i kræftbehandlingen og flere eksempler på uacceptable dårlige forhold
i plejesektoren og overbelægning på de medicinske afdelinger på
hospitalerne . Forhold der bestemt kræver stor opmærksomhed og hurtig
indsats. Men der er også succeshistorier i hospitalsverdenen.
På Sct . Hans Hospital afdeling M behandler man psykisk syge
misbrugere i et moderne behandlingskoncept med kognitiv adfærdterapi.
Støttet med et større pengebeløb fra Sundhedsministeriet har det taget
en årrække at implementere behandlingen.Samtlige i behandlergruppen
(fra plejere til læger) er blevet uddannede indenfor den kognitive
adfærdsterapi. De forskellige behandlingselementer som bla. er
patientundervisning, gruppeterapi og fysisk træning er blevet
indarbejdet i afsnittenes faste rutiner.
Og det virker. Faktisk med særdeles gode resultater. Behandlingen er
evalueret i et forskningsprojekt og resultaterne viser at patienternes
psykiske symptomer reduceres, deres funktionsniveau stiger, flertallet
bliver misbrugsfri under behandlingen og antallet af tvangsindgreb
falder markant. En rigtig succeshistorie, men tilbuddet har desværre
ikke kunnet dække behovet. Som det eneste specialiserede døgntilbud i
hovedstadsområdet til denne tunge patientkategori har der konstant
været lange ventelister.
Men ingen træer vokser ind i himlen. I det nye forslag til en
psykiatriplan for Region Hovedstaden ser det ud til at afdelingen
bliver nedlagt og man kan ikke umiddelbart gennemskue hvor og hvordan
behandlingen af disse svært syge og for samfundet problematiske
patienter skal foregå.
De psykisk syge misbrugere er i befolkningen en ugleset gruppe, mest
opmærksomhed får de når de er hovedpersoner i formiddagsbladenes
sensationshistorier. Som enkeltpersoner er de ensomme, fattige,
boligløse, har mange fysiske skavanker og sygdomme og dør en tidlig
død. Og så er de ofte kriminelle. Der er rigtig meget at vinde ved at
behandle de psykisk syge misbrugere. SF er imod nedlæggelse af
afdelingen. Nedlægges afdeling M vokser problemerne i gruppen af
psykisk syge misbrugere og spidskompetancer i en engageret
personalegruppe går tabt.
i kræftbehandlingen og flere eksempler på uacceptable dårlige forhold
i plejesektoren og overbelægning på de medicinske afdelinger på
hospitalerne . Forhold der bestemt kræver stor opmærksomhed og hurtig
indsats. Men der er også succeshistorier i hospitalsverdenen.
På Sct . Hans Hospital afdeling M behandler man psykisk syge
misbrugere i et moderne behandlingskoncept med kognitiv adfærdterapi.
Støttet med et større pengebeløb fra Sundhedsministeriet har det taget
en årrække at implementere behandlingen.Samtlige i behandlergruppen
(fra plejere til læger) er blevet uddannede indenfor den kognitive
adfærdsterapi. De forskellige behandlingselementer som bla. er
patientundervisning, gruppeterapi og fysisk træning er blevet
indarbejdet i afsnittenes faste rutiner.
Og det virker. Faktisk med særdeles gode resultater. Behandlingen er
evalueret i et forskningsprojekt og resultaterne viser at patienternes
psykiske symptomer reduceres, deres funktionsniveau stiger, flertallet
bliver misbrugsfri under behandlingen og antallet af tvangsindgreb
falder markant. En rigtig succeshistorie, men tilbuddet har desværre
ikke kunnet dække behovet. Som det eneste specialiserede døgntilbud i
hovedstadsområdet til denne tunge patientkategori har der konstant
været lange ventelister.
Men ingen træer vokser ind i himlen. I det nye forslag til en
psykiatriplan for Region Hovedstaden ser det ud til at afdelingen
bliver nedlagt og man kan ikke umiddelbart gennemskue hvor og hvordan
behandlingen af disse svært syge og for samfundet problematiske
patienter skal foregå.
De psykisk syge misbrugere er i befolkningen en ugleset gruppe, mest
opmærksomhed får de når de er hovedpersoner i formiddagsbladenes
sensationshistorier. Som enkeltpersoner er de ensomme, fattige,
boligløse, har mange fysiske skavanker og sygdomme og dør en tidlig
død. Og så er de ofte kriminelle. Der er rigtig meget at vinde ved at
behandle de psykisk syge misbrugere. SF er imod nedlæggelse af
afdelingen. Nedlægges afdeling M vokser problemerne i gruppen af
psykisk syge misbrugere og spidskompetancer i en engageret
personalegruppe går tabt.
Venstrefløjen må tage fat på religionskritikken
Den seneste uge er det blevet klart, at Enhedslisten formentlig
opstiller den stærkt ortodokse muslim Asmaa Abdol-Hamid til
Folketinget. Sagen har vakt postyr og foruroliget mange, og endnu en
gang konfronteret os med spørgsmålet om religionens plads i politik.
Men vigtigst af alt har den konfronteret venstrefløjen med sig selv.
Asmaas kandidatur er ikke et problem i sig selv - det er faktisk endda
udmærket, at synspunkter som hendes også inkluderes i det
parlamentariske liv. De trives jo ude i samfundet. Nede på
Nørrebrogade. Så lad os få dem frem i lyset. Asmaa har f.eks. udtalt,
at man »overklistrer hinanden rent seksuelt, når man sidder så tæt på
hinanden i bussen«, at »islam er ligestilling mellem kønnene«, at hun
ikke ønsker at give mænd hånden, og at ægteskab med en ikke-muslim
aldrig kunne komme på tale. Og det er helt i orden.
Det er bare udtalelser, der er helt uforenelige med en
venstreorienteret tankegang og indstilling. Med alt, hvad vi kæmper
for. Så hvad tænker de på i Enhedslisten? På hvilken side står de?
Den moderne venstrefløj er et resultat af århundreders kamp for
menneskets frigørelse. En stræben med udgangspunkt i f.eks. en
Voltaires kritik af kirke, fanatisme og patriotisme, og en Wilhelm
Reichs analyse af fascismens forudsætninger i den patriarkalske
familiestruktur og seksualundertrykkelse. Men det grundlag er under
pres i disse år. Nogle hjertesager er på spil for venstrefløjen:
ytringsfrihed, demokrati, frigørelse fra invaliderende traditioner og
bekæmpelse af økonomiske magt- og statusforhold, der virker
ødelæggende på mennesker - særligt dem nederst i hakkeordenen.
Udfordringen kommer så især fra den såkaldt multikulturelle udvikling.
En udvikling, der netop har været hilst velkommen og også er blevet
romantiseret af venstrefløjen. Den har udløst en kamp, hvor vi skal
forsvare grundlæggende værdier i samfundet. Det er derfor bydende
nødvendigt, at venstrefløjen genoptager religionskritikken.
Tilbageerobrer den. Ja, at vi én gang for alle tager en diskussion om
religionens plads på venstrefløjen.
Og så siger det så tydeligt, så ingen går fejl, når de vil ind i
politik. Vi står for det her, og partiet er ikke et tagselvbord for
kandidaterne, hvor man snakker pænt med om social omsorg og
ulandshjælp og så samtidig går ind for adskillelse af rene og urene,
mænd og kvinder osv.
Det er hul i hovedet, når et parti, der forstår sig selv som
venstreorienteret, opstiller en person drevet af religiøs dogmatisme.
Lad dog højrefløjen om det.
opstiller den stærkt ortodokse muslim Asmaa Abdol-Hamid til
Folketinget. Sagen har vakt postyr og foruroliget mange, og endnu en
gang konfronteret os med spørgsmålet om religionens plads i politik.
Men vigtigst af alt har den konfronteret venstrefløjen med sig selv.
Asmaas kandidatur er ikke et problem i sig selv - det er faktisk endda
udmærket, at synspunkter som hendes også inkluderes i det
parlamentariske liv. De trives jo ude i samfundet. Nede på
Nørrebrogade. Så lad os få dem frem i lyset. Asmaa har f.eks. udtalt,
at man »overklistrer hinanden rent seksuelt, når man sidder så tæt på
hinanden i bussen«, at »islam er ligestilling mellem kønnene«, at hun
ikke ønsker at give mænd hånden, og at ægteskab med en ikke-muslim
aldrig kunne komme på tale. Og det er helt i orden.
Det er bare udtalelser, der er helt uforenelige med en
venstreorienteret tankegang og indstilling. Med alt, hvad vi kæmper
for. Så hvad tænker de på i Enhedslisten? På hvilken side står de?
Den moderne venstrefløj er et resultat af århundreders kamp for
menneskets frigørelse. En stræben med udgangspunkt i f.eks. en
Voltaires kritik af kirke, fanatisme og patriotisme, og en Wilhelm
Reichs analyse af fascismens forudsætninger i den patriarkalske
familiestruktur og seksualundertrykkelse. Men det grundlag er under
pres i disse år. Nogle hjertesager er på spil for venstrefløjen:
ytringsfrihed, demokrati, frigørelse fra invaliderende traditioner og
bekæmpelse af økonomiske magt- og statusforhold, der virker
ødelæggende på mennesker - særligt dem nederst i hakkeordenen.
Udfordringen kommer så især fra den såkaldt multikulturelle udvikling.
En udvikling, der netop har været hilst velkommen og også er blevet
romantiseret af venstrefløjen. Den har udløst en kamp, hvor vi skal
forsvare grundlæggende værdier i samfundet. Det er derfor bydende
nødvendigt, at venstrefløjen genoptager religionskritikken.
Tilbageerobrer den. Ja, at vi én gang for alle tager en diskussion om
religionens plads på venstrefløjen.
Og så siger det så tydeligt, så ingen går fejl, når de vil ind i
politik. Vi står for det her, og partiet er ikke et tagselvbord for
kandidaterne, hvor man snakker pænt med om social omsorg og
ulandshjælp og så samtidig går ind for adskillelse af rene og urene,
mænd og kvinder osv.
Det er hul i hovedet, når et parti, der forstår sig selv som
venstreorienteret, opstiller en person drevet af religiøs dogmatisme.
Lad dog højrefløjen om det.
søndag den 22. april 2007
Én baby blev født i går, men…!
Igår blev en baby født - en pige. Tillykke og velkommen til den lille baby, og tillykke til hendes forældre og alle andre der blev født i går! Du ønskes herfra et langt og fredeligt liv.
Men denne lille baby er ikke en hvilken som helst baby - den er nemlig født til at være prinsesse. Noget hun ikke sådan bare kan fravælge.
Hun er livtidsikret og vil resten af livet være på offentlig ydelse. En af de største ydelser man kan få.
Ærgerligt for hende kommer hun ikke til at opleve mange af de ting, som dem, der født blev på hendes fødselsdag!
Hun kommer f.eks. aldrig til at opleve en morgenkøretur i bus 5A mellem Brønshøj Torv og Københavns Banegård.
Hun kommer heller aldrig til at stå i kø foran udbetalingskontoret på kommunen.
Hun behøver aldrig at bekymre sig om at blive arbejdsløs og derfor skal hun aldrig tænke på at indmelde sig i en A-kasse.
Hun skal aldrig nogensinde tænke på sit skattefradrag, for det er vel ordnet!
Hun kommer til at gå glip af de nævnte oplevelser samt mange andre, som hendes jævnaldrende vil opleve resten af deres liv. Ærgeligt for hende.
Men hun har jo ikke noget valg - for hun er født til at varetage rollen som prinsesse af Danmark.
Men uanset hvad ønskes hun og alle de andre medborgere, der blev født igår, et fredeligt og lykkeligt liv.
Men denne lille baby er ikke en hvilken som helst baby - den er nemlig født til at være prinsesse. Noget hun ikke sådan bare kan fravælge.
Hun er livtidsikret og vil resten af livet være på offentlig ydelse. En af de største ydelser man kan få.
Ærgerligt for hende kommer hun ikke til at opleve mange af de ting, som dem, der født blev på hendes fødselsdag!
Hun kommer f.eks. aldrig til at opleve en morgenkøretur i bus 5A mellem Brønshøj Torv og Københavns Banegård.
Hun kommer heller aldrig til at stå i kø foran udbetalingskontoret på kommunen.
Hun behøver aldrig at bekymre sig om at blive arbejdsløs og derfor skal hun aldrig tænke på at indmelde sig i en A-kasse.
Hun skal aldrig nogensinde tænke på sit skattefradrag, for det er vel ordnet!
Hun kommer til at gå glip af de nævnte oplevelser samt mange andre, som hendes jævnaldrende vil opleve resten af deres liv. Ærgeligt for hende.
Men hun har jo ikke noget valg - for hun er født til at varetage rollen som prinsesse af Danmark.
Men uanset hvad ønskes hun og alle de andre medborgere, der blev født igår, et fredeligt og lykkeligt liv.
Abonner på:
Opslag (Atom)
Opslag
