Viser opslag med etiketten Enhedslisten. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Enhedslisten. Vis alle opslag

onsdag den 23. september 2009

Tag dog ansvar, Enhedslisten!

Bragt i Bagsværd/Søborg Bladet
Enhedslisten i Gladsaxe er fortørnede over, at SF ikke har valgt at indgå i et valgteknisk valgforbund med dem og bruger samtidig anledningen til at erklære, at de skulle være garanten for, at Gladsaxe kan udvikle sig i en miljørigtig og solidarisk retning. Dette kan man have sine tvivl ved.

For det første er et valgforbund et valgteknisk samarbejde, der indgås mellem politiske partier eller lister for at minimere stemmespild og for at maksimere antallet af mandater, der tilfalder partierne i valgforbundet. SF har vurderet, at et valgteknisk samarbejde med S og R vil give mest mulig politisk indflydelse efter det kommende valg. Men at dette ligefrem skal tolkes som, at Ø skulle være garanten for en miljørigtig og solidarisk retning i Gladsaxe må vurderes som værende en sandhed med modifikationer.

Desuden kan man også have sine tvivl ved intentionerne bag og den måde, frieriet har foregået på fra Ø‘s side. I en mail, som også blev sendt til pressen, blev SF spurgt om, hvorvidt de ville indgå i et valgteknisk samarbejde uden på forhånd at have clearet pressehenvendelsen med SF selv. Man kan fristes til at tro, at dette blot handler om et mediestunt end om reelle politiske hensigter.

Endvidere skriver Enhedslisten i lokalpressen at SF ikke vil være i opposition kritiserer og vores deltagelse i budgettet. SF er i opposition, men SF og Enhedslisten alene er ikke stærke nok som opposition til at sørge for, at alting bliver bedre. Oppositionen i Gladsaxe alene kan ikke ændre det politiske aftalesystem, som prøver at kvæle kommunerne. At holde sig uden for budgetkampene gør ikke tvungne nedskæringer mindre smertefulde for de svageste og kan ikke forbedre velfærd og miljø. Det kan kun fasthed og gode argumenter i de kampe om kompromisser, som er nødvendige i et demokrati.

Der har været ført blokpolitik i Danmark længe nok – Socialdemokraterne er ikke “fjenden” og De Radikale heller ikke. De skal være med for, at “oppositionen “ kan blive stærke nok til at gøre Gladsaxe til en foregangskommune igen. Så venner, kom nu i gang og tag ansvar i stedet for hele tiden at føre signalpolitik.

http://www.dinby.dk/herlev/bagsvaerdsobo…

søndag den 6. maj 2007

Enhedslistens historiske forblindelse

I weekenden afholdte Enhedslisten deres landsmøde. Forud for landsmødet fyldte debatten om religion og tørklæders plads på venstrefløjen en del i medierne. Spørgsmålet om den religiøs dogmatiske Asmaa kunne blive folketingskandidat for et venstreorienteret blevet stillet alle vegne.

Resultatet efter weekendens landsmøde er klar. Asmaa Abdol Hamid opstilles i en sikker kreds, hvilket betyder at hun højst sandsynligt kommer i Folketinget.

Jeg har tidligere skrevet, at jeg ikke har noget imod hendes kandidatur og ej heller ser hendes kandidatur som et problem i sig selv - det er faktisk endda udmærket, at synspunkter som hendes også inkluderes i det parlamentariske liv. De trives jo ude i samfundet. Nede på Nørrebrogade. Så lad os endelig få dem frem i lyset. Og jeg vil også fastslå at dette heller ikke handler om en personsag - men for mig om værdikamp.

Nej, min anke går på den historiske forblindelse, Enhedslisten med deres valg af Asmaa har skrevet under på. De har i den hellige mangfoldigheds navn givet køb på grundlæggende værdier, som vi står for på venstrefløjen. Værdier som vi har kæmpet for i generationer.

Flere af Enhedslistens folk og andre kulturrelativister på venstrefløjen har retfærdigjort Asmaas dogmatiske religiøsitet. Man har f.eks. retfærdiggjort, at hun ikke ville give hånd til mænd. Jeg kalder denne retfærdiggørelse misforstået tolerance. For i tolerancens hellige navn har vi nu legitimeret og retfærdiggjort en reaktionær og nedværdigende kønsmoral.

Enhedslistens historiske forblindelse og legitimering af religiøs dogmatisme er en hån mod venstrefløjens historie, ikke alene i Danmark, men i hele verden. For overalt i verden kæmper og kæmpede venstrefløjen gennem hele deres historie imod religiøs dogmatisme og reaktionære kræfter i deres samfund. En kamp, der til stadighed fortsætter og endda har haft store tab til følge.

Det er som om, at man har glemt den kamp i Enhedslisten. Den kamp der handlede om menneskelig frigørelse, som den moderne venstrefløj er et resultat af.