Atter mellem to stole?

Af: Serdal Benli, psykiatriordfører i Region Hovedstaden

Et elendigt liv med misbrug, psykiske lidelser og dårligt helbred - og oven i det - dårlige erfaringer med sundhedsvæsenet, hvor de kan opleve at blive mødt med en nedladende tone og i enkelte tilfælde også en nedværdigende eller manglende behandling fra sundhedspersonalets side. Dette er desværre hverdagen for sindslidende misbrugere i dagens Danmark. Men disse kan hjælpes – hvis vi vil.

Antallet af sindslidende syge misbrugere stiger år efter år, og omkring 50 % af de mennesker, der har behov for langvarig kontakt med det psykiatriske behandlingssystem, har et misbrugsproblem.

Disse svært psykotiske misbrugere, som kaldes dobbeltdiagnosepatienter, er ikke nemme at rumme på en almindelig psykiatrisk afdeling, da de oftest har et kaotisk misbrug og også misbruger under indlæggelsen. De opfører sig ikke efter almindelige normer og regler, er ofte urolige og aggressive og har tunge sociale og helbredsmæssige problemer. Mange har desuden begået kriminalitet eller har stor risiko for at blive kriminelle. De er derfor svingdørspatienter i psykiatrien.

De sindslidende misbrugere er ikke selv i stand til at tale deres egen sag, da de befinder sig nederst på samfundets rangstige og har nok at gøre med at overleve. Gruppen har en markant overdødelighed både på grund af fysiske sygdomme, ulykker og selvmord.

Men de kan hjælpes - de kan få et bedre liv - hvis vi vil.
Det kræver en særlig indsats, særlige kompetencer og særlige behandlingstilbud, som er indrettet efter deres behov. Flere steder i landet er man på baggrund af den viden i fuld gang med at udvikle særlige behandlingstilbud til dobbeltdiagnosepatienterne.

I Region Hovedstaden, hvor den største koncentration af dobbeltdiagnosepatienterne bor, har man på afdeling M på Psykiatrisk Center Sct. Hans et veludviklet, specialiseret behandlingstilbud til disse mennesker. Dette tilbud har Regionsrådet ønsket at opretholde som specialiseret regionsfunktion med vedtagelsen af psykiatriplanen.

Besynderligt nok afspejler dette sig ikke i Sundhedsstyrelsens plan for den fremtidige psykiatriske behandling i Danmark. Dobbeltdiagnosepatienterne skal fremover ikke have deres egne særlige behandlingstilbud, men behandles i en regionsfunktion sammen med andre patientgrupper uden misbrug såsom gravide psykisk syge.

Det er svært at se logikken eller det fagligt fornuftige i denne plan. Det virker ikke logisk for de psykisk syge gravide, som burde have krav på at blive behandlet af professionelle, der har specialiseret sig i netop deres tilstand og situation.
Sundhedsstyrelsens plan er derfor et voldsomt tilbageskridt for de psykisk syge misbrugere, der risikerer at blive kastebolde mellem psykiatrien og det kommunale misbrugsbehandlingssystem og igen falde mellem to stole. Års arbejde med udvikling af særlige behandlingstilbud til denne patientgruppe risikeres at gå tabt.
Politisk har der gennem mange år været fokus på denne patientgruppe, hvilket fremgår af tidligere aftaler på psykiatriområdet.

Vi må derfor som samfund stille krav om, at Sundhedsstyrelsen igen ser på specialeplanlægningen, således at der fremover er mindst ét specialiseret behandlingstilbud til dobbeltdiagnosepatienterne i samtlige regioner.

Vi kan hverken politisk, fagligt eller menneskeligt være andet bekendt.

Pressemeddelelse - Katastrofale ventetider på behandling for traumatiserede flygtninge

Af: Serdal Benli (SF), psykiatriordfører i Region Hovedstaden og folketingskandidat

“Det er tragisk og umenneskeligt at mennesker, der har så store lidelser skal vente op til to et halvt år på behandling,” udtaler regionsrådsmedlem og folketingskandidat Serdal Benli (SF).

I Jyllandsposten lørdag den 5. maj kan man læse at ventetiderne for stærkt traumatiserede flygtninge er op til to et halvt år overalt i landet.

“Vi kan ikke være det bekendt. De gamle amter lovede behandling allerede tilbage i 2001, og vi står 6 år efter, og resultatet er fatalt. Sundhedsministeren erkender problemet og har kendt til det i alle disse år, han har siddet i regering, men intet gjort.” siger Serdal Benli og vil bede sit partis folketingsgruppe følge op på sagen og tage konkreter initiativer til at sikre en egentlig behandlingsgaranti på området.

“Ministeren undsiger let og elegant problemet ved at henvise til mangel på psykiatere. Dette handler om politisk prioritering, og det er så katastrofalt for de traumatiserede mennesker, at alt bør undersøges. Det burde være muligt at bruge psykologer - det kan man i Norge, så hvorfor ikke her i Danmark.”

Ventetiden til behandling på alle behandlingscentre er alle steder cirka op til to et halvt. Der er derfor umiddelbart ikke sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel. Det er kendt, at ventetid fra henvisning til behandlingsopstart potentielt kan have stor betydning for prognosen, hvis ventetiden bliver for lang. For mange er det kulminationen på lang tids lidelse, at de endelig opsøger en læge.

Det danske samfund er nu et samfund, hvor der lever mennesker med traumer efter krig, flugt og tortur. Det anslås at mellem 20 % og 30 % af flygtningene i Danmark er ramt af svære traumer. Dette beskrives bl.a. i Sundhedsministeriets rapport om rehabilitering af flygtninge med traumer fra april 2001. Dertil kommer familiesammenførte og de traumatiseredes familier.

Fakta:
- 25-30 pct. af alle flygtninge, der kommer til Danmark, er traumatiserede

- 1095 flygtninge fik asyl i 2006

- Der bor 78.000 personer fra flygtninge lande i Danmark

Behandling af dobbeltdiagnoser truet!

Af Anne Baastrup, (SF), psykiatriordfører og Serdal Benli, (SF), medlem af psykiatriudvalget i Region Hovedstaden (Bragt i JP den 23. april 2007)

»Et samfund skal bedømmes på, hvordan det behandler sine svageste« er et ofte anvendt citat, som trods sin enkelthed er sandt.

dobbeltdiagnose.jpg

Nederst på den sociale rangstige finder vi i dag den psykisk syge misbruger dobbeltdiagnosepatienten.
Den psykisk syge misbruger kan risikere at være vor alles værste mareridt, når han i psykotisk tilstand begår et røveri for at få penge til sit misbrug.

Eller når han forfølger sagesløse i toget, fordi han som følge af for tidlig udskrivning er ophørt med at bruge sin medicin og i psykotisk og stofpåvirket tilstand vil forsvare sig mod indbildte fjender.

Naboernes skræk


Ser man på statistikken, toner der et typisk billede frem: En mand, som har misbrug af flere stoffer (alkohol, hash, amfetamin m.m.). Hans psykiske lidelse kan være hvilken som helst, men er hyppigt skizofreni. Han har talrige indlæggelser på psykiatriske afdelinger bag sig. Han har også oplevet indlæggelser på andre afdelinger, men forbavsende få og kortvarige i forhold til at hans fysiske tilstand er dårlig, og hans sygelighed er større end hos jævnaldrende mænd uden misbrug og psykisk lidelser. Hans risiko for tidlig død er også stærkt forhøjet, inklusiv død pga. selvmord.

Hans økonomi er dårlig, han er på kontanthjælp eller får pension. Han er ensom. Det sociale netværk er sparsomt eller helt væk.

Han er hjemløs og bor på herberg. Han er sin families store sorg og naboernes skræk. Han er et samfundsproblem både socialt og økonomisk.

Den psykisk syge misbruger er et menneske med stort behov for behandling, men han evner ikke at tale sin egen sag og får derfor sjældent den rette behandling. De fleste sindssygdomme kan behandles, men ikke helbredes. Det samme gælder for misbrug. Sindssygdom og samtidigt misbrug kan også behandles. Det kræver særlige kompetencer i forhold til at behandle de to tilstande hver for sig. Der findes kun få behandlingstilbud til dobbeltdiagnosepatienten tilbud, som vi bør værne om.

Kun ét tilbud


I hovedstadsområdet, hvor langt de fleste af landets dobbeltdiagnosepatienter befinder sig, er der kun ét specialiseret døgntilbud til denne komplicerede patientgruppe: Afdeling M. på Sct. Hans Hospital.

Afdelingen har i alt 112 normerede sengepladser til psykisk syge med alle former for misbrug. Der er fem specialiserede afsnit, som varetager behandlingen af alle patientkategorier, der spænder fra misbrugende med ikke-psykotiske lidelser (depression, angst, personlighedsforstyrrelse) til svært syge misbrugende skizofrene med dom til behandling.

Afdeling M har desuden et specialambulatorium med dagtilbud og opsøgende psykoseteam for de mest syge og komplicerede patienter. Afdelingen har oprettet et Center for Kognitiv terapi, der som en integreret del af afdelingen dels understøtter og udvikler arbejdet i sengeafdelingerne og i ambulatoriet, dels behandler ambulante patienter med ikke-psykotiske lidelser. Sideløbende tilbyder centeret uddannelse i kognitiv terapi/kognitiv miljøterapi til alle faggrupper, fra psykiatere og psykologer over social- og sundhedsassistenter til en personkreds uden for afdelingen.

Behandling virker


Behandlingstilbuddet på Afdeling M har langt fra været tilstrækkeligt. Der har til stadighed været en venteliste i 2006 svingende mellem 40 og 70 patienter. Et endnu større antal har behov for behandlingen, men henvises ikke, måske pga. den lange ventetid.

Behandlingen med kognitiv adfærdsterapi har de seneste år været fulgt i et forskningsprojekt, og de første resultater viser, at behandlingen virker!

Patienternes psykiske symptomer formindskes. Det gælder alle typer symptomer. Patienterne får et øget funktionsniveau, og deres misbrug reduceres. Langt den største gruppe bliver stoffri, en mindre gruppe får nedsat misbruget, og kun for en lille gruppe er misbruget uændret. Et andet meget tankevækkende resultat er, at anvendelse af tvang for denne psykiatrisk tunge patientkategori er markant reduceret.

Den 20. januar 2007 offentliggjorde Regionsrådet sin fremtidige plan for psykiatrien og dens organisering i hovedstadsområdet. Når man gennemlæser denne, kan man se, at det er meget usikkert, hvor og hvordan dobbeltdiagnosepatienterne fremover skal behandles i Region Hovedstaden.

Det antal behandlingspladser på Afdeling M, der tidligere var til rådighed i HS, ser nu ud til i bedste fald at være halveret, i værste fald er de helt væk.

Man må spørge, hvad visdommen er i dette ikke mindst i en tid, hvor sundhedsministeren (den 19. april) igen er ude at lufte sit forslag om mere tvang i psykiatrien, samtidig med at han maner til besindighed, når det gælder sengenedlæggelser på det psykiatriske område.