Kvalitetsreformen er deform!

Af Serdal Benli.
Folketingskandidat for SF i Nordsjælland.


Bedre velfærd og større arbejdsglæde . Det er titlen på regeringens stort anlagte kvalitetsreform, som Regeringen vil have forhandlet på plads efter det nyligt udskrevne folketingsvalg.

Det er svært at være uenig i en overskrift som denne. Problemet er bare, at der ikke må ansættes én eneste ekstra offentlig ansat i denne tid, hvor både ældre- og sundhedssektoren skriger på flere hænder. Regeringen vil minsandten også fastholde både udgiftsloftet i forbindelse med Kvalitetsreformen. Det betyder, at den nuværende snævre vækstramme på 0,5 % årligt for velfærdsservice vil blive videreført. Det gør det alt andet lige svært at se, hvor meget kvalitetsløft der vil kunne skabes med så lille en årlig vækstramme.
Ja, kvalitet behøver ikke koste ekstra penge, pointerer Regeringen igen og igen. Men det er et faktum, at Kvalitetsreformen kun rummer få forslag til forbedring af de borgerrettede ydelser og kun i mindre omfang forslag til forbedring af offentligt ansattes vilkår.

Et eksempel er, at afbureaukratiseringen, som skulle fjerne unødigt administrativt arbejde (LÆS: effektivisere) fra plejepersonalet, i stedet ender med at stjæle tiden fra det rigtige omsorgsarbejde pga. centrale kvalitetskontrakter samt dokumentationskrav. Konsekvensen er på fx skoleområdet, at de nye regler om brug af kvalitetsrapporter i folkeskolen giver omkring 1.900 timers ekstra administrativ belastning pr. år i en gennemsnitlig kommune med 16 folkeskoler.
Da regeringen bevilgede 500 millioner ekstra til ældreplejen som led i frit valgs-ordningen, gik de fleste af pengene netop til bureaukrati og administration. Da medførte ekstra penge altså ikke bedre kvalitet!
Kvalitet i fx sundheds- og uddannelsessektoren betyder først og fremmest mere tid til den enkelte, flere hænder med de rette kompetencer og flere ressourcer. Derfor er mere tid også et spørgsmål om økonomi. Om en anerkendelse af de offentligt ansatte og et kollektivt lønløft, der kan være med at tiltrække og fastholde medarbejdere.

Kvalitetsreformen giver altså hverken bedre velfærd eller større arbejdsglæde. Derfor skal VKO-regeringen skiftes ud!

Læs mere her: http://www.altinget.dk/kandidater/kandidat.asp?id=1907 og www.benli.dk

Klimapolitikken sejler

Regeringen har fået grønne fingre. Efter at have været fraværende de sidste seks år har regeringen erkendt, at der skal gøres noget ved miljøet og det globale klima. Derfor vil regeringen i sin nye plan reducere CO2-udslippet fra den danske energisektor med 15% over 20 år. Men det er alt for uambitiøst. SF mener udslippet skal halveres i samme periode. Det er ambitiøst - men også helt realistisk.

Hvis vi investerer nu, har Danmark samtidig muligheden for igen at klæde sig i klima-førertrøjen ved at investere kraftigt i vedvarende energi. SF vil bygge en ny hav-vindmøllepark hvert 2. år og investere i både sol, brint og bølgeteknologi. Derudover vil SF sikre, at 25% af energiforsyningen i 2025 kommer fra vind, biogas samt biomasse. Vi kan vinde en masse hvis vi handler nu - vi taber alle stort, hvis vi endnu et valg læner os tilbage og overlader klimapolitikken til Fogh.

Af Serdal Benli

Folketingskandidat i

Nordsjælland (SF)

Læs mere her: http://www.altinget.dk/kandidater/kandidat.asp?id=1907 og www.benli.dk

DF s vanvittige forslag

går var det den 7. november 2007. Nåh vil du sikkert sige, hvad er pointen?

Jo det jeg vil frem til er, at denne dato igen udmyntede sig i en sørgelig og kontroversiel udatalelse fra DF s side!
- Nemlig at alle kriminelle med anden etnisk baggrund end dansk, skal sendes på en øde ø. Hvorfor er det kun dem der har en anden etnisk baggrund end dansk der skal behandles således?
Er jeg den eneste der synes det er så ærgeligt at Danmark gang på gang skal udstilles i de globale medier som det lille fremmedfjendske land? For det er desværre resultatet af Dansk folkepartis hovedløse udtalelser!

For at konkretisere det, vil jeg illustrere med et godt eksempel. Ahmed og Anders bor begge i København - ikke nok med dette, er de også begge født i Danmark. Den eneste forskel er, Ahmeds forældre er født i Libanon, medens Anders forældre er født i Glostrup. Begge har de overtrådt loven, men Anders får lov til at blive på fastlandet, hvorimod Ahmed skal ud på en øde ø, sammen med alle de andre med et ikke dansk navn.
Er det rimeligt? Er det humant at forskelsbehandle på den måde? I så fald det sker, hvad har vi så til forskel med alle de konfliktområder, hvor der er samfundskel på tværs af etnicitet!

Jeg mener og synes vi alle burde tænke os godt og grundigt om, især i forhold til hvad vi siger og hvad vores belæg for vores udtalelser er! Det er skræmmende at se et dansk parti - ytre sig så radikalt med så meget had i år 2007!

Serdal Benli
Folketingskandidat for SF i Nordsjælland

Læs mere her: http://www.altinget.dk/kandidater/kandidat.asp?id=1907 og www.benli.dk

Ytringsfrihed på tyrkisk – 229 års fængsel på seks måneder

I forrige uge publicerede den tyrkiske menneskerettighedsorganisation Human Rights Association (IHD) dens halvårlige rapport om menneskerettigheder i Tyrkiet. IHD’s konklusioner viser med al tydelighed, at udviklingen i forhold til menneskerettighedssituationen i landet ikke har haft de ønskelige fremskridt i de seneste år. Alene i det første halve år af 2007 står 451 personer anklaget fordi de har gjort brug af deres ret til at ytre sig.

Ifølge rapporten har 103 af de retssager, hvor 368 personer er anklaget, resulteret i fængelsstraffe på samlet set 229 år, 3 måneder og 15 dage.

I 17 af retsagerne har man brugt den omstridte paragraf 301 i den tyrkiske straffelov, hvor man anklages for antityrkisk virksomhed. Denne paragraf er tidligere anvendt mod folk, som nobelprismodtageren Orhan Pamuk og den myrdede tyrkisk-armenske journalist Hrant Dink, der i øvrigt i foråret mistede livet som den seneste i rækken af de mange mord begået mod systemkritiske journalister inden for de seneste år.

Udover de mange tiltaler af personer er den kurdiske avis Özgür Gündem også blevet lukket fire gange på bare et halvt år.

Alle disse retssager og hændelser på blot et halvt år taler sit sande sprog. Demokratiet og menneskerettighederne i Tyrkiet er under pres og landet bevæger sig længere og længere væk fra EU og de krav vi stiller for et kommende EU-medlemskab. Men man kan da håbe at det seneste initiativ fra regeringen i form af en civil grundlov kan være første spadestik til og sikre bedre vilkår for demokratiet og ikke mindst menneskerettighederne.

Militarismen i Tyrkiet!

Følgende er en analyse som blev bragt i Politiken igår om tyrkisk militarisme.

Tryk på linket for at se den i en læsevenlig version.

Halvmåne. Tyrkernes eneste venner tyrkerne.pdf

tyrkiet_2.gif

Læs i øvrigt også følgende nyhed

http://politiken.dk/udland/article327413.ece

Pressemeddelelse - Kurdisk borgmester og bystyre afsat af tyrkiske myndigheder

Borgmesteren for kommunen Sur i den kurdiske storby Diyarbakir er i weekenden blevet afsat af de tyrkiske myndigheder sammen med det øvrige byrådsstyre.
Det skyldes, at bystyret for nylig vedtog, at formidling og service til byens borgere skal foregå på tyrkisk såvel som på kurdisk, engelsk og assyrisk.

“Det er et grotesk brud på ytringsfriheden, og desuden endnu et eksempel på den manglende tyrkiske vilje til at følge EU-reformprocessen i praksis og at løse det kurdiske spørgsmål”, udtaler folketingskandidat, HB-bestyrelsesmedlem og regionsrådsmedlem Serdal Benli (SF), der desuden påpeger at krænkelse af kurderne de seneste sidste par måneder er eskaleret yderligere.

For nylig blev en række kendte kurdiske politikere, blandt andre menneskerettighedsaktivisten Leyla Zana, nægtet opstilling til det tyrkiske parlamentsvalg den 22. juli for det pro-kurdiske parti DTP, Demokratisk Samfundsparti. Den afsatte Sur-borgmester er fra samme parti.

“Tyrkiet bør genoverveje denne beslutning sammen med retssagen mod de 53 borgmestre, der i øjeblikket står anklaget for at have skrevet et brev til statsminister Anders Fogh Rasmussen. Disse beslutninger fører hverken til tyrkisk medlemskab af EU eller bidrager til politisk stabilitet i landet. Tværtimod fører dette til politisk kaos og tiltagende etniske konflikter,” siger Serdal Benli, der håber, at Danmark vil sætte fokus på den politiske ustabilitet i Tyrkiet:

“Jeg vil opfordre det danske Folketing til at sende en delegation til Tyrkiet for at følge parlamentsvalget den 22. juni, som kan føre til sorte tider i tyrkisk politik og i hele regionen”.

Fakta

* DTP – Demokratiske Samfundsparti er Tyrkiets eneste prokurdiske parti, der stiller op til det tyrkiske parlamentsvalg gennem uafhængige kandidater. Partiet viderefører arven fra rækken af tidligere kurdiske partier, der alle er blevet forbudt og lukket af de tyrkiske myndigheder.
* Der kører i øjeblikket flere sager modcentrale DTP medlemmer.
* 53 DTP borgmestre sidder på anklagebænken for at have skrevet et brev til statsminister Anders Fogh Rasmussen, hvori de støtter den kurdiske tv-kanal RojTV. Sagen genoptages til september.

Der kan læses mere om sagen på følgende side:

Træt af naiviteten

Af: Erik Holstein

Interview: Imam Akkaris optræden på Roskilde Festivalen er bare det seneste eksempel på den naive danske kulturrelativisme, siger SFs regionsrådsmedlem Serdal Benli.

“Man har ment, det var synd for dem, men på den måde gør man minoriteter til klienter i stedet for ligeværdige medborgere.”

Sådan opsummerer SF´s medlem af regionsrådet i Hovedstaden, Serdal Benli, den holdning til etniske minoriteter, han ofte har mødt på venstrefløjen. En holdning, der ifølge Benli har fået store dele af venstrefløjen til at holde igen med at stille krav og kritisere reaktionære religiøse strømninger:

“Venstrefløjen har set minoriteterne som undertrykte, og mange har derefter konkluderet, at man så skulle holde igen med kritik af de reaktionære tendenser blandt minoriteterne. Men dermed har man foræret højrefløjen initiativet i værdikampen,” siger Serdal Benli.

Islam skal tilpasses moderniteten
Benli er af kurdisk afstamning og er ud af en meget politisk familie, der kæmpede for kurdernes rettigheder og gik op imod de lokale klanstrukturer. Han stiftede i en tidlig alder bekendtskab med marxisme, men selvom den sociale indignation har placeret ham i et socialistisk parti, er han alt andet end tilfreds med den danske venstrefløjs tilgang til integrationsproblematikken:

“Man har svigtet minoriteterne ved ikke i tide at tage skarpt afstand fra forhold som arrangerede ægteskaber og religiøs dogmatisme. Det var været utrolig skadeligt for integrationen, at vi har været berøringsangste på venstrefløjen,” siger Benli, der især er utilfreds med, at så mange har været eftergivende over for reaktionære religiøse normer:

“Hvis islam skal forandres og tilpasses moderniteten, så er oprøret nødt til at komme indefra med hjælp fra den progressive venstrefløj. Hvis venstrefløjen ikke tager det opgør, vil højrefløjen stadig have mulighed for at påstå, at minoriteterne ikke er i stand til at tilpasse sig livet i et moderne samfund.”

Plads til alle men ikke til alt
Det manglende opgør med reaktionære positioner i etniske miljøer hænger ifølge Benli sammen med en patroniserende holdning, hvor mange på venstrefløjen har set de etniske minoriteter, som nogen det er “synd for”:

“Men man skal ikke have ondt af minoriteterne eller se dem som folk, man ikke kan kræve noget af. På den måde stigmatiserer man snarere de etniske minoriteter. Man skal i stedet se dem som ligeværdige borgere med pligter og rettigheder som alle andre,” siger Serdal Benli og fortsætter:

“Der ligger en historisk berøringsangst på venstrefløjen, en holdning om, at der skal være plads til alt og alle. Og ja, der skal være plads til alle, men der skal ikke være plads til alt.

Hvis man går og siger, at alt er lige godt, giver man i virkeligheden køb på nogle grundlæggende værdier. Hvis venstrefløjen er eftergivende i forhold til minoriteterne på et område som ligestilling mellem kønnene, kan vi lige så godt opgive vores eget projekt med de progressive idéer, vi har kæmpet for i årtier.”

Rigid praksis
Som kurder kommer Serdal Benli fra et område, der er næsten 100 pct. muslimsk. Selv beskriver Serdal Benli sig i dag som ateist, og selvom han ikke er anti-religiøs, er han stærk modstander af en dogmatisk religionsopfattelse. For det påvirker ikke mindst ligestillingen i negativ retning, fremhæver han:

“Historisk set udspringer religionerne af nogle patriarkalske samfund. Det gælder såvel inden for islam som inden for andre religioner. men islam kan være særlig rigid og ortodoks, når det gælder manglende ligestilling mellem kønnene,” siger Benli og fortsætter:

“Nogle islam-intellektuelle påstår, at man kan læse ligestilling mellem kønnene ud af koranen, men jeg ved ikke, hvor de har det fra. For den praksis, jeg har set både i Danmark og rundt omkring i verden, er noget helt andet. Praksis i islam bygger på et samfund, hvor kvinden altid skal gå bag sin mand.”

Serdal Benli er nu opstillet til Folketinget for SF i Nordsjælland, og på partiets landsmøde for en måned siden tog han klart afstand fra de holdninger, som Enhedslistens Asmaa Abdol-Hamid står for. Ikke mindst hendes forhold til ligestilling mellem kønnene finder han klart problematisk:

“Når kvinden skal gå tildækket og ikke må røre andre, krænker det både mænd og kvinder. Det fastholder kvinderne i en begrænset rolle, og det krænker mig som mand, fordi mændene bliver set som nogle, der ikke kan styre deres seksuelle drifter. Og så må man jo spørge en som Asmaa: “Hvad med alle de kvinder, der ikke er tildækkede, og som giver hånd, er de så urene?” - For det må jo være konsekvensen.”

Akkari på Roskilde Festivalen
Men det er ikke kun Enhedslisten, der ifølge Serdal Benli har problemer. Senest rystede han opgivende på hovedet, da han så, at Roskilde Festivalen har besluttet at lade den islamistiske imam Ahmed Akkari optræde på festivalen:

“Akkari hører slet ikke hjemme på en Roskilde-festival. Han mener dybest set, at festivalen er et umoralsk galehus. Hvorfor inviterer man så ikke også Jonni Hansen fra Greve til Roskilde Festivalen? Hvis man endelig vil samle på absurde synspunkter!

Når man laver sådan nogle stunts som at invitere Akkari, er man med til at fastholde religionen i den offentlige debat. Man er med til at styrke de reaktionære holdninger.”

Efter sin kritik af Asmaa på SF´s landsmøde modtog Serdal Benli en del positive tilkendegivelser fra andre deltagere, og han mener selv, at SF er på vej i den rigtige retning, når det gælder værdikampen:

“Der var rigtige takter under Muhammed-krisen, og vi er blevet meget bedre i forhold til Asmaa-sagen. Vi fik slået fast, at det her ikke handler om at gøre minoriteter til syndebukke. Det handler om værdier. Og de, der repræsenterer reaktionære værdier er vores modstandere, uanset hvilken etnisk baggrund de har. Vi skal føre kulturkamp mod såvel Søren Krarup som Asmaa Abdol-Hamid,” siger Serdal Benli.

Artiklen er offentliggjort på altinget.dk og skrevet af journalist Erik Holstein.