Festfyrværkeri i København og dødens missiler i Gaza

Rygestop, slankekur, bedre form, ny bil og drømmekæresten er nogle af alle de nytårsforsæt og ønsker, mange af os har sat for det nye år, som vi træder ind i om få øjeblikke. Dette nærmest hellige ritual med skift fra det ene år til det andet markeres med et brag af en fest i næsten alle danske hjem. Og ved midnat affyres glædens fyrværkeri i vejret med besked til det kommende år om alle de nytårsforsæt, vi ønsker at indfri i 2009. Således bevarer vi hvert år håbet om en bedre fremtid og markerer således dette håb.

Men ikke alle er så heldige som vi. Ikke alle fejrer håbet i dag eller har et håb for fremtiden. For mens vi i vores overflod og håbefulde del af verden forbereder os på at træde ind i det nye år, er der rundt om i verden millioner af mennesker, der tænker på, om de overhovedet eksisterer i morgen. Mens vi tænder festfyrværkeriet i København og lever i et rus af lykke, falder håbet for fremtiden for mennesker i Gaza ned i hovedet på dem som bomber.

Derfor må man spørge sig selv her ved udgangen af 2008 om mennesker i Gaza, Burma, Congo, Kurdistan og alle steder i verden, hvor håbet falder ned som bomber ikke også har ret til en fremtid med lykke og menneskelig værdighed? Gad vide hvad deres nytårsforsæt er, hvis de da har kræfter og håb tilbage til at have nogle?

Med håb om fred og festfyrværkeri ønsker jeg et godt og lykkebringende nytår til alle mennesker på denne klode.

Serdal Benli