lørdag den 30. august 2008

Et andet Danmark kræver en stærk opposition

I sidste uge fremlagde SF og Socialdemokraterne sammen et bud på en reform af den danske integrationsindsats, der alt for længe har været holdt som gidsel i partipolitiske slagsmål og polemikker. Derfor er integrationsreformen et gennembrud for det andet Danmark og et vigtigt skridt på vejen til, at SF og S nu aktivt nærmer sig hinanden og i fællesskab forsøger at løse ét af de centrale samfundsproblemer: Nemlig dårlig integration.

Regeringen og dens støtteparti har i snart 8 år skubbet integrationsproblemerne foran sig med en sneplov. Det har banet vejen til magten for VKO - og væltet problemerne op langs hele strækket. Samtidig har der med Dansk Folkepartis mellemkomst været så isnende koldt et klima, at det aldrig er blevet forår, og intet har kunnet tø op. Men nu skal det være slut.

Det er vigtigt at fastslå, at problemerne skal løses, og denne reform lægger vægt på, at der skal være plads til alle, der vil. Gevinsten er selvsagt, at den nuværende ophobning af uløste problemer og stivnede modsætningsforhold kan erstattes af fællesskab, målrettethed, effektivitet og engagement i både integrationsindsatsen og hele indvandrerdebatten. Samtidig skal det påpeges, at reformen ingen umiddelbar betydning har for de titusindvis af herboende danskere med anden etnisk baggrund, som klarer sig godt og er velfungerende i det danske samfund. Derimod retter reformen sig mod de grupper, hvor der er problemer i kulturmødet, hvad enten de er af social, kulturel, religiøs eller psykisk karakter. Det drejer sig altså om indvandrere, der har så fremmed en baggrund, at de forståeligt nok kan have svært ved at orientere sig i det danske samfund, eller hvor de fastholdes i udelukkelse pga. massive økonomiske og sociale problemer. Det kan være mennesker, der er psykisk traumatiserede af oplevelser i deres hjemland eller pga. misrøgt i vores asylcentre. Derudover er der mennesker for hvem, religiøse dogmer fylder så meget, at forbindelsen til det danske samfund bliver vanskelig. De problemer må og skal løses. For hvis ikke de bliver løst, ender vi med et opdelt Danmark og et fællesskab, som ingen kan være bekendt. Derfor er denne reform en milepæl i oppositionens bestræbelse på at få udskiftet flertallet i dansk politik, og vi har hermed taget de første skridt hen imod dette fælles S-SF integrationsudspil.
I den seneste tid har der været nogle fantaster og elfenbenstårnsbeboere, der meget gerne vil have det til at se ud som om, at SF nu har ændret politik og ædt 24-årsreglen og tilknytningskravet og dermed legitimeret VKO-flertallets politik. Men det er ikke korrekt og i øvrigt noget vrøvl. Til gengæld er det rigtigt, at SF er et pragmatisk, realistisk og venstreorienteret indflydelsesparti. 24-årsreglen er ikke vores opfindelse, og det er ikke vores politik. Men vi må være realistiske og kan godt tælle til 90. Og vi gider ærlig talt ikke slås med en ren symbolsk kamp mod vejrmøller. Når så massivt et flertal i befolkningen og et massivt flertal i Folketinget vil håndhæve de regler, så stiller SF ikke ultimative krav om deres afskaffelse, hvis det dermed betyder, at der er en stribe af gode og fornuftige tiltag, vi dermed ikke kan realisere.

Med reformen vil vores legale asylansøgere og deres børn slippe for at rådne op i asylcentrene. De fattigste familier slipper af med den starthjælp og det loft over kontanthjælpen, som ødelægger især børnenes chancer for at få et almindeligt liv sammen med deres jævnaldrende kammerater. Vi vil tage anderledes fat om de socialt belastede byområder, om bandekriminalitet og radikalisering. Og vi vil gøre op med diskrimination og racisme. Denne reform vil løse de mange problemer og sætte spot på den integrationspolitik, som regeringens sneplov har dynget op langs vejen og ladet ligge.

torsdag den 28. august 2008

Politiken går i selvsving

Det er efterhånden en syret oplevelse at læse Politiken og politiken.dk, hvor bl.a. Tøger Seidenfaden og Rune Engelbreth Larsen giver udtryk for deres evindelige kritik af ‘dem og os’.Politiken går i selvsving

(Bragt i Politiken)

Af SerdalBenli , Folketingskandidat og Hb-Medlem For SF

Det er efterhånden en syret oplevelse at læse Politiken og politiken.dk, hvor bl.a. Tøger Seidenfaden og Rune Engelbreth Larsen giver udtryk for deres evindelige kritik af ‘dem og os’.

Sandheden er, at ingen efterhånden er mere dogmatiske i deres ‘dem og os’-tænkning end netop Politiken.

Som dansker med anden etnisk baggrund er jeg efterhånden ved at være temmelig træt af, at mine holdninger og mit parti - SF - hele tiden forsøges udstillet som nogle, der hæmmer integrationen og sammenholdet i Danmark.

Jeg kan i alt fald konstatere, at Politikens holdninger ikke vinder gehør i mit bagland - hverken blandt danskere med frikadellebaggrund eller halalbaggrund. For de er dødtrætte af de åh, så rigtige meninger, som mangler bud på reelle løsninger.

Mest af alt er de trætte af, at der ikke er meningsdannere på f.eks. Politiken, der tør tage afstand fra f.eks. Det Muslimske Broderskab, Hizb-ut-Tahrir, Mellemøstens og Pakistans hysteriske reaktion på Muhammedtegningerne osv.

Til gengæld kender jeg rigtig mange - mørkhudede som småblege - der har sukket efter SF’s stemme i debatten.

En position i dansk debat, som holder fast i nogle klassiske venstreorienterede værdier, insisterer på demokrati og frihedsrettigheder - og tør stille krav til både den enkelte og til samfundet.

Så kunne vi ikke snart blive fri for Politikens moraliseren, som hele tiden gør indvandrere til ofre? Som konstant vil fratage danskere med anden etnisk baggrund deres medansvar og sætte dem i bås?

Politiken gør sig klog på, at alle herboende muslimer føler sig stødt over tegningerne eller ikke vil hele den demokratiske pakke.

Det er noget sludder, for vi er mange, der er lykkelige for ytringsfriheden, og for at det religiøse bliver trængt bagud.

Der bør altså sættes maksimalt pres på totalitære organisationer.

Det er utroværdigt og grænsende til det groteske, når man fra visse Politikenskribenters side - formentlig som en vennetjeneste til det radikale bagland - forsøger at slå SF og DF i hartkorn og i det spil gør alle katte grå.

Det er noget pjat, og både Politikens ledelse og bladets læsere ved bedre.

Aftalen mellem S og SF på integrationsområdet er et massivt gennembrud.

Både på indholdet, den dag vi kan omsætte det i praksis, og som forudsætning for at kunne omsætte det i praksis. Vågn dog op!


Citat

Kunne vi ikke snart blive fri for Politikens moraliseren, som hele tiden gør indvandrere til ofre?

tirsdag den 13. november 2007

Danmark ud af Irak

Da USA og England valgte at gå i krig mod Irak, blev Danmark, takket være Fogh-regeringen, pludselig aktør i en beskidt krig. Fra statens side var begrundelsen for krigen at fjerne masseødelæggelsesvåben i Irak, fordi diktatoren Saddam Hussein når som helst kunne finde på at anvende dem. Denne begrundelse har siden hen vist sig at være én kæmpe løgn, som man har narret verden med. Man har henrettet Saddam Hussein, men man har ikke fundet masseødelæggelsesvåben. I realiteten har Irak-krigen fra start været en oliekrig, da det for USA har handlet om at have kontrol med olien i landet.

Fogh-regeringen fik trukket Danmark ind i Irak-krigen, som den danske befolkning ikke ønskede at deltage i, og som der ikke var FN-mandat til. Fogh-regeringen har på denne måde udsat den danske befolkning for en sikkerhedsmæssig ustabilitet, og meddelelser fra PET om vurderingen af sikkerhedssituationen i Danmark er blevet helt almindeligt. Herudover er danske soldater blevet sendt i døden til fordel for en beskidt krig med forfærdelige konsekvenser.

I Foghs regeringstid er det desværre blevet mere usikkert at leve i Danmark.

Vi burde ikke være gået ind i Irak-krigen. Nu må vi kræve, at de danske soldater bliver trukket hjem straks. Hvis du vil sikre, at Danmark ikke går ind i en beskidt krig igen, vil jeg anbefale dig at stemme på mig under folketingsvalget den 13. november 2007.

Mange hilsener, Serdal Benli

Afskaf starthjælpen

Starthjælpen er officielt vedtaget for at tilskynde de ressourcesvage grupper til at finde sig et arbejde.

Problemet er, at starthjælpen er diskriminerende, da langt de fleste på starthjælp er flygtninge og familiesammenførte. En undersøgelse fra Rockwoolfonden viser, at starthjælpen ikke virker, i det kun fem procent af flygtninge på starthjælp er i arbejde 16 mdr. efter, de er kommet til Danmark. To tredjedele af starthjælpsmodtagerne er på grund af traumer og lignende ikke er i stand til at arbejde.

Tværtimod er starthjælpen med til at skabe fattigdom og marginalisere. Vi bør naturligvis give flygtninge og indvandrere et anstændigt levestandard også i integrationsperioden. Regeringen og Dansk Folkeparti har stædigt forsvaret starthjælpen ud fra en logik om, at hvis de nye danskere ingen penge har, så tager de sig vel et arbejde. En logik som i høj grad har vist sig at fejle, eftersom starthjælpen i sig selv hverken tilfører modtagerne kompetencer eller skaber arbejdspladser.

Konsekvensen af at disse mennesker kommer til at leve meget længe på den lave ydelse, bliver, at der skabes en ny fattig underklasse i Danmark, hvilket jeg er stor modstander af. Flygtninge- og indvandrerfamilier på starthjælp har sjældent et netværk i Danmark eller en god bankforbindelse, der kan bidrage til, at familierne kan bruge starthjælpen til meget andet end de faste udgifter.

De skræmmende konsekvenser kan læses i statistikkerne over etniske minoriteters andel af de mest udsatte grupper i samfundet. Blandt hjemløse, på kvindekrisecentrene, i arbejdsløshedskøen, i kriminalitetsstatistikkerne, og på landets herberger og forsorgshjem. Tredive procent af de kvinder, der i 2004 opholdt sig på et kvindekrisecenter, var ikke danske statsborgere. Udover det manglende økonomiske råderum til at deltage i forbrugsfesten afskæres starthjælpsmodtagerne også fra at deltage i samfundsaktiviteterne i øvrigt, og det er katastrofalt for integrationen.

Jeg mener, at der er brug for, at vi blander os med hinanden, hvis der skal blive tale om integration.

Mange hilsener, Serdal Benli (SF)

Støt demokratiet

For mig at se er demokratiet ikke noget naturgivent. Demokratiet skal passes, plejes og udvikles. Demokrati er noget, som man i sin tid har givet store ofre for, og som vi i dag kan nyde.

I dag er det vel sådan, at vi tager demokratiet for givet og ikke kan forestille os en anden styreform. Demokratiet indebærer, at vi har frihedsrettigheder som ytrings- og religionsfrihed, som vi i Danmark sætter stor pris på.

På den anden side har vi i samfundet grupper, som vil demokratiet og menneskerettighederne til livs. Her tænker jeg blandt andet på Hizbut-Tahrir, som for tiden deler pjecer ud med opfordringer, der går på, at man ikke skal gøre brug af sin ret til at stemme. Logikken er, at det er Gud og Guds love, der hersker verden, og vi mennesker kan ikke lave vores egne love, da vi herved vil underkende Gud.

Disse tanker er utrolig farlige og undergravende for demokratiet. Tankerne skal bekæmpes fuldstændig kompromisløst. Jeg vil derfor opfordre dig til at gøre brug af din stemme til fordel for demokratiet og til fordel for den person eller det parti, som du mener, repræsenterer dig bedst.

Hvis du mener, at tanker, som Hizbut-Tahrir står for, bør bekæmpes, vil jeg opfordre dig til at stemme på mig, Serdal Benli.

fredag den 9. november 2007

Kvalitetsreformen er deform!

Af Serdal Benli.
Folketingskandidat for SF i Nordsjælland.


Bedre velfærd og større arbejdsglæde . Det er titlen på regeringens stort anlagte kvalitetsreform, som Regeringen vil have forhandlet på plads efter det nyligt udskrevne folketingsvalg.

Det er svært at være uenig i en overskrift som denne. Problemet er bare, at der ikke må ansættes én eneste ekstra offentlig ansat i denne tid, hvor både ældre- og sundhedssektoren skriger på flere hænder. Regeringen vil minsandten også fastholde både udgiftsloftet i forbindelse med Kvalitetsreformen. Det betyder, at den nuværende snævre vækstramme på 0,5 % årligt for velfærdsservice vil blive videreført. Det gør det alt andet lige svært at se, hvor meget kvalitetsløft der vil kunne skabes med så lille en årlig vækstramme.
Ja, kvalitet behøver ikke koste ekstra penge, pointerer Regeringen igen og igen. Men det er et faktum, at Kvalitetsreformen kun rummer få forslag til forbedring af de borgerrettede ydelser og kun i mindre omfang forslag til forbedring af offentligt ansattes vilkår.

Et eksempel er, at afbureaukratiseringen, som skulle fjerne unødigt administrativt arbejde (LÆS: effektivisere) fra plejepersonalet, i stedet ender med at stjæle tiden fra det rigtige omsorgsarbejde pga. centrale kvalitetskontrakter samt dokumentationskrav. Konsekvensen er på fx skoleområdet, at de nye regler om brug af kvalitetsrapporter i folkeskolen giver omkring 1.900 timers ekstra administrativ belastning pr. år i en gennemsnitlig kommune med 16 folkeskoler.
Da regeringen bevilgede 500 millioner ekstra til ældreplejen som led i frit valgs-ordningen, gik de fleste af pengene netop til bureaukrati og administration. Da medførte ekstra penge altså ikke bedre kvalitet!
Kvalitet i fx sundheds- og uddannelsessektoren betyder først og fremmest mere tid til den enkelte, flere hænder med de rette kompetencer og flere ressourcer. Derfor er mere tid også et spørgsmål om økonomi. Om en anerkendelse af de offentligt ansatte og et kollektivt lønløft, der kan være med at tiltrække og fastholde medarbejdere.

Kvalitetsreformen giver altså hverken bedre velfærd eller større arbejdsglæde. Derfor skal VKO-regeringen skiftes ud!

Læs mere her: http://www.altinget.dk/kandidater/kandidat.asp?id=1907 og www.benli.dk

Klimapolitikken sejler

Regeringen har fået grønne fingre. Efter at have været fraværende de sidste seks år har regeringen erkendt, at der skal gøres noget ved miljøet og det globale klima. Derfor vil regeringen i sin nye plan reducere CO2-udslippet fra den danske energisektor med 15% over 20 år. Men det er alt for uambitiøst. SF mener udslippet skal halveres i samme periode. Det er ambitiøst - men også helt realistisk.

Hvis vi investerer nu, har Danmark samtidig muligheden for igen at klæde sig i klima-førertrøjen ved at investere kraftigt i vedvarende energi. SF vil bygge en ny hav-vindmøllepark hvert 2. år og investere i både sol, brint og bølgeteknologi. Derudover vil SF sikre, at 25% af energiforsyningen i 2025 kommer fra vind, biogas samt biomasse. Vi kan vinde en masse hvis vi handler nu - vi taber alle stort, hvis vi endnu et valg læner os tilbage og overlader klimapolitikken til Fogh.

Af Serdal Benli

Folketingskandidat i

Nordsjælland (SF)

Læs mere her: http://www.altinget.dk/kandidater/kandidat.asp?id=1907 og www.benli.dk