Politiken skrev i 2007, at Danmark er et uland, når det gælder ligeløn. Der er stadig noget om snakken. For nylig udkom en undersøgelse fra EU, der viser, at kvinder i Danmark i gennemsnit tjener 17,7 procent mindre end mænd. Dette faktum runger forhåbentligt i ligestil-lingsministerens og regeringens ligestillingsgen. Lønforskellen i riget er vokset fra 15 til 18 pct. under den nuværende regering. I dag ligger vi nummer 19 i EU. Altså lever det kønsopdelte arbejdsmarked og uligeløn i bedste velgående. Det er da skandaløst, at vi fortsat ligger og roder rundt blandt ulande, når det gælder ligeløn. F.eks. viser World Economic Forums indeks for 2007, at Danmark lå på en 39. plads efter lande som Albanien, Benin og Botswana.
Umiddelbart er ligeløn et ukendt vokabularium hos både ligestillingsministeren og på de danske arbejdspladser. Det viser sig, at det kun er 23 virksomheder, der har downloadet eller fået tilsendt de ligelønsstatistikker, som Danmarks Statistik har skullet indsamle for Beskæftigelsesministeriet siden 2007. Hvis nogle ikke skulle vide det, så har vi ca. 300.000 virksomheder registreret i dette land!
Regeringen må have en grim smag i munden. Det var nemlig dem, som i sin tid fjernede de kønsopdelte statistikker og genindførte dem i 2007 i en noget ændret form. Danmarks Stati-stik har siden 2007 på vegne af Beskæftigelsesministeriet udarbejdet kønsopdelte lønstati-stikker på baggrund af de lønoplysninger, som de 2.000 virksomheder (offentlige såvel priva-te), som er omfattet af den ny lov, skulle indberette. Indtil videre er det kun 23 virksomheder ud af de 2000, der har gjort brug af ligelønsstatistikkerne. Fiasko!
I 2008 nedsatte regeringen en ligelønskommission efter stort offentligt pres, hvor store grup-per af offentligt ansatte strejkede for netop kravet om ligeløn. Kommissionen skal netop se på uligelønsudfordringen. Jeg håber inderligt, at ligelønskommissionen ikke blot er endnu et skuespil for galleriet. For ligestillingsministeren og regeringen må snart forstå, at uligeløn er et samfundsproblem, som de har et ansvar for at løse. Hvis ikke de kan og er deres opgave voksne nok, kan de tage et kig på SF’s forslag til, hvordan vi får skabt et arbejdsmarked, hvor der er ligestilling og ligeløn.
Læs mere om SF’s forslag til ligelønspolitik her.
http://www.sf.dk/default.aspx?func=article.view&id=76702
http://www.hk.dk/www/forsidenyheder/minister_i_samraad_om_ligeloen
http://www.hk.dk/www/aktuelt/nyhedsarkiv/september_2009/virksomheder_ser_stort_paa_ligeloen
http://politiken.dk/erhverv/article504297.ece
fredag den 25. september 2009
onsdag den 23. september 2009
Tag dog ansvar, Enhedslisten!
Bragt i Bagsværd/Søborg Bladet
Enhedslisten i Gladsaxe er fortørnede over, at SF ikke har valgt at indgå i et valgteknisk valgforbund med dem og bruger samtidig anledningen til at erklære, at de skulle være garanten for, at Gladsaxe kan udvikle sig i en miljørigtig og solidarisk retning. Dette kan man have sine tvivl ved.
For det første er et valgforbund et valgteknisk samarbejde, der indgås mellem politiske partier eller lister for at minimere stemmespild og for at maksimere antallet af mandater, der tilfalder partierne i valgforbundet. SF har vurderet, at et valgteknisk samarbejde med S og R vil give mest mulig politisk indflydelse efter det kommende valg. Men at dette ligefrem skal tolkes som, at Ø skulle være garanten for en miljørigtig og solidarisk retning i Gladsaxe må vurderes som værende en sandhed med modifikationer.
Desuden kan man også have sine tvivl ved intentionerne bag og den måde, frieriet har foregået på fra Ø‘s side. I en mail, som også blev sendt til pressen, blev SF spurgt om, hvorvidt de ville indgå i et valgteknisk samarbejde uden på forhånd at have clearet pressehenvendelsen med SF selv. Man kan fristes til at tro, at dette blot handler om et mediestunt end om reelle politiske hensigter.
Endvidere skriver Enhedslisten i lokalpressen at SF ikke vil være i opposition kritiserer og vores deltagelse i budgettet. SF er i opposition, men SF og Enhedslisten alene er ikke stærke nok som opposition til at sørge for, at alting bliver bedre. Oppositionen i Gladsaxe alene kan ikke ændre det politiske aftalesystem, som prøver at kvæle kommunerne. At holde sig uden for budgetkampene gør ikke tvungne nedskæringer mindre smertefulde for de svageste og kan ikke forbedre velfærd og miljø. Det kan kun fasthed og gode argumenter i de kampe om kompromisser, som er nødvendige i et demokrati.
Der har været ført blokpolitik i Danmark længe nok – Socialdemokraterne er ikke “fjenden” og De Radikale heller ikke. De skal være med for, at “oppositionen “ kan blive stærke nok til at gøre Gladsaxe til en foregangskommune igen. Så venner, kom nu i gang og tag ansvar i stedet for hele tiden at føre signalpolitik.
http://www.dinby.dk/herlev/bagsvaerdsobo…
Enhedslisten i Gladsaxe er fortørnede over, at SF ikke har valgt at indgå i et valgteknisk valgforbund med dem og bruger samtidig anledningen til at erklære, at de skulle være garanten for, at Gladsaxe kan udvikle sig i en miljørigtig og solidarisk retning. Dette kan man have sine tvivl ved.
For det første er et valgforbund et valgteknisk samarbejde, der indgås mellem politiske partier eller lister for at minimere stemmespild og for at maksimere antallet af mandater, der tilfalder partierne i valgforbundet. SF har vurderet, at et valgteknisk samarbejde med S og R vil give mest mulig politisk indflydelse efter det kommende valg. Men at dette ligefrem skal tolkes som, at Ø skulle være garanten for en miljørigtig og solidarisk retning i Gladsaxe må vurderes som værende en sandhed med modifikationer.
Desuden kan man også have sine tvivl ved intentionerne bag og den måde, frieriet har foregået på fra Ø‘s side. I en mail, som også blev sendt til pressen, blev SF spurgt om, hvorvidt de ville indgå i et valgteknisk samarbejde uden på forhånd at have clearet pressehenvendelsen med SF selv. Man kan fristes til at tro, at dette blot handler om et mediestunt end om reelle politiske hensigter.
Endvidere skriver Enhedslisten i lokalpressen at SF ikke vil være i opposition kritiserer og vores deltagelse i budgettet. SF er i opposition, men SF og Enhedslisten alene er ikke stærke nok som opposition til at sørge for, at alting bliver bedre. Oppositionen i Gladsaxe alene kan ikke ændre det politiske aftalesystem, som prøver at kvæle kommunerne. At holde sig uden for budgetkampene gør ikke tvungne nedskæringer mindre smertefulde for de svageste og kan ikke forbedre velfærd og miljø. Det kan kun fasthed og gode argumenter i de kampe om kompromisser, som er nødvendige i et demokrati.
Der har været ført blokpolitik i Danmark længe nok – Socialdemokraterne er ikke “fjenden” og De Radikale heller ikke. De skal være med for, at “oppositionen “ kan blive stærke nok til at gøre Gladsaxe til en foregangskommune igen. Så venner, kom nu i gang og tag ansvar i stedet for hele tiden at føre signalpolitik.
http://www.dinby.dk/herlev/bagsvaerdsobo…
tirsdag den 22. september 2009
Den tyrkisk-kurdiske konflikt har to parter
Bragt i Information:
Det er trist at læse Lasse Ellegaards leder i Information den 7. september om emnet »det kurdiske initiativ«. Hans konklusion er, at AKP-regeringen gør alt for en løsning af det kurdiske spørgsmål i Tyrkiet, mens det pro-kurdiske parti, DTP, udgør en barriere for processen ved at stille ultimative krav. Intet kunne være mere unuanceret. Man forventer en dybere indsigt fra en journalist med lang korrespondenterfaring fra Tyrkiet.
I virkeligheden har DTP - som det eneste oppositionsparti i parlamentet - erklæret sig rede til at bidrage positivt til processen. Men de har påpeget, at fredsprocessen er dømt til at lide skibsbrud, hvis ikke konfliktens reelle parter inkluderes i processen. DTP vil blot undgå, at en så vigtig proces ikke løber panden mod en mur. Det er derfor forkert at fremstille DTP som en sten i skoen.
Kemalistisk ånd
AKP har tilsyneladende gode intentioner, men er blevet advaret af militæret og oppositionen mod at gøre anslag mod landets såkaldte ‘røde linier’; Atatürks enhedsstat og kravet om en ren tyrkisk forfatning. Disse ildevarslende udmeldinger er langt fra tomme trusler og har ty-deligvis givet AKP kolde fødder.
Man opnår intet ved at udelukke konfliktens parter på forhånd. Tværtimod vil det styrke de tyrkiske nationalister, der ikke ønsker at ændre den tyrkiske forfatning, der tydeligt bærer præg af enhedsstatens rigide kemalistiske ånd: Ét flag, ét folk og ét sprog. Historien har vist, at konflikter løses med de involverede parter som i Nordirland, Sydafrika og Palæstina. Hvorfor så ikke i Tyrkiet?
Det er udtryk for politisk tonedøvhed, når DTP i ramme alvor betegnes som et nationalistparti. Er det nationalisme at kræve, at ens borgerrettigheder overholdes? Er det nationalistisk at ønske et Tyrkiet, der inkluderer kurderne? DTP har flere gange vist sig som en samlende paraplybevægelse for demokratiske kræfter på venstrefløjen. Mange af DTP’s medlemmer, også i parlamentet, er tyrkiske venstreorienterede.
En erfaren Mellemøstkorrespondent burde som minimum også vide, at farverne rød, gul og grøn ved en demonstration ikke er PKK-farver, men de kurdiske nationalfarver, der i århundreder har været anvendt i hele Kurdistan.
DTP har erklæret sig parate til at løse konflikten straks. Kurderne har i årtier ventet på en reformorienteret regering som AKP og har alt at vinde og intet at miste ved en fred. Det er derfor voldsomt ukonstruktivt, at Lasse Ellegaard anbefaler at holde forhandlingens legitime part PKK væk, fordi det skulle skabe lange udsigter.
Lad os nu være ambitiøse på fredens vegne. Det fortjener både tyrkere og kurdere.
Af: Serdal Benli, regionsrådsmedlem (SF), Xalit Sert, FOKUS-A og Lars Aslan Rasmussen, medlem af Borgerrepræsentationen (A)
21. september 2009
http://www.information.dk/202804
http://www.information.dk/202804
Det er trist at læse Lasse Ellegaards leder i Information den 7. september om emnet »det kurdiske initiativ«. Hans konklusion er, at AKP-regeringen gør alt for en løsning af det kurdiske spørgsmål i Tyrkiet, mens det pro-kurdiske parti, DTP, udgør en barriere for processen ved at stille ultimative krav. Intet kunne være mere unuanceret. Man forventer en dybere indsigt fra en journalist med lang korrespondenterfaring fra Tyrkiet.
I virkeligheden har DTP - som det eneste oppositionsparti i parlamentet - erklæret sig rede til at bidrage positivt til processen. Men de har påpeget, at fredsprocessen er dømt til at lide skibsbrud, hvis ikke konfliktens reelle parter inkluderes i processen. DTP vil blot undgå, at en så vigtig proces ikke løber panden mod en mur. Det er derfor forkert at fremstille DTP som en sten i skoen.
Kemalistisk ånd
AKP har tilsyneladende gode intentioner, men er blevet advaret af militæret og oppositionen mod at gøre anslag mod landets såkaldte ‘røde linier’; Atatürks enhedsstat og kravet om en ren tyrkisk forfatning. Disse ildevarslende udmeldinger er langt fra tomme trusler og har ty-deligvis givet AKP kolde fødder.
Man opnår intet ved at udelukke konfliktens parter på forhånd. Tværtimod vil det styrke de tyrkiske nationalister, der ikke ønsker at ændre den tyrkiske forfatning, der tydeligt bærer præg af enhedsstatens rigide kemalistiske ånd: Ét flag, ét folk og ét sprog. Historien har vist, at konflikter løses med de involverede parter som i Nordirland, Sydafrika og Palæstina. Hvorfor så ikke i Tyrkiet?
Det er udtryk for politisk tonedøvhed, når DTP i ramme alvor betegnes som et nationalistparti. Er det nationalisme at kræve, at ens borgerrettigheder overholdes? Er det nationalistisk at ønske et Tyrkiet, der inkluderer kurderne? DTP har flere gange vist sig som en samlende paraplybevægelse for demokratiske kræfter på venstrefløjen. Mange af DTP’s medlemmer, også i parlamentet, er tyrkiske venstreorienterede.
En erfaren Mellemøstkorrespondent burde som minimum også vide, at farverne rød, gul og grøn ved en demonstration ikke er PKK-farver, men de kurdiske nationalfarver, der i århundreder har været anvendt i hele Kurdistan.
DTP har erklæret sig parate til at løse konflikten straks. Kurderne har i årtier ventet på en reformorienteret regering som AKP og har alt at vinde og intet at miste ved en fred. Det er derfor voldsomt ukonstruktivt, at Lasse Ellegaard anbefaler at holde forhandlingens legitime part PKK væk, fordi det skulle skabe lange udsigter.
Lad os nu være ambitiøse på fredens vegne. Det fortjener både tyrkere og kurdere.
Af: Serdal Benli, regionsrådsmedlem (SF), Xalit Sert, FOKUS-A og Lars Aslan Rasmussen, medlem af Borgerrepræsentationen (A)
21. september 2009
http://www.information.dk/202804
http://www.information.dk/202804
torsdag den 17. september 2009
Burkapartiet på slingrevals
De Konservative er vist blevet klogere på menneskerettigheder og demokrati, nu hvor forslaget om et generelt burkaforbud ifølge Justitsministeriets embedsmænd rejser væsentlige spørgsmål i forhold til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og Grundloven. Burkapartiet dropper altså forslaget. Sikke en slingrekurs, JustitsBrian og hans hellige kriger har begivet sig ud på.
Man kan undre sig over, at et parti, der besidder ministerposten i Justitsministeriet, ikke har gjort brug af muligheden for at vende forslaget med de selvsamme embedsmænd, inden det blev offentliggjort. De samme embedsmænd var der også før, forslaget blev offentliggjort, og mon ikke de i krogene havde advaret Burkapartiet!
Ja, det kan ikke blive mere grotesk og pinligt for JustitsBrian, som nu vil afvente resultatet af regeringens burkaudvalg. Hvad mon de kommer med af spændende forslag?
Er jeg den eneste, der er forvirret? For jeg kan efterhånden ikke rigtig finde ud af, hvad regeringen egentlig mener og vil på en række områder. I går morges ville regeringen forbyde Kirkeasyl, og senere på dagen ville de ikke, og nu vil Burkapartiet ikke have et generelt burkaforbud alligevel. Sikke en slingrevals – det varmer op til hed dans i regeringens gemakker. Whats next?
http://politiken.dk/politik/article790342.ece
http://politiken.dk/politik/article790179.ece
http://politiken.dk/politik/article790179.ece
http://jp.dk/indland/indland_politik/article1819941.ece
http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2009/09/17/101059.htm
Man kan undre sig over, at et parti, der besidder ministerposten i Justitsministeriet, ikke har gjort brug af muligheden for at vende forslaget med de selvsamme embedsmænd, inden det blev offentliggjort. De samme embedsmænd var der også før, forslaget blev offentliggjort, og mon ikke de i krogene havde advaret Burkapartiet!
Ja, det kan ikke blive mere grotesk og pinligt for JustitsBrian, som nu vil afvente resultatet af regeringens burkaudvalg. Hvad mon de kommer med af spændende forslag?
Er jeg den eneste, der er forvirret? For jeg kan efterhånden ikke rigtig finde ud af, hvad regeringen egentlig mener og vil på en række områder. I går morges ville regeringen forbyde Kirkeasyl, og senere på dagen ville de ikke, og nu vil Burkapartiet ikke have et generelt burkaforbud alligevel. Sikke en slingrevals – det varmer op til hed dans i regeringens gemakker. Whats next?
http://politiken.dk/politik/article790342.ece
http://politiken.dk/politik/article790179.ece
http://politiken.dk/politik/article790179.ece
http://jp.dk/indland/indland_politik/article1819941.ece
http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2009/09/17/101059.htm
fredag den 11. september 2009
Fredsprocessen i Tyrkiet er sat på standby
Sidste måned lancerede den tyrkiske regering et ”kurdisk initiativ”, som hurtigt fik navneforandring til et ‘demokratisk initiativ’ efter store protester fra de nationalistiske oppositionspartier som MHP (National Aktionsparti) og CHP (Republikanerne – såkaldte socialdemokrater) samt ikke mindst landets stærke militær. Som Lasse Ellegård i Information skriver i Information den 7. september, er selve ordet ‘kurdisk’ et anslag mod Atatürks enhedsstat. Derfor denne navneforandring.
Advarslerne fra militæret og oppositionen mod at gøre anslag mod landets såkaldte ”røde linier”; Atatürks enhedsstat og kravet om en ren tyrkisk forfatning er langt fra tomme trusler og har tydeligvis givet AKP kolde fødder.
For 25 år efter kurderne igen greb til våben, var håbet for fred og en demokratisk løsning af konflikten for alvor kommet på tale i Tyrkiet, men de seneste begivenheder i landet efterlader bristede forventninger til fredsprocessen og viser med al tydelig de reelle intentioner, som der ligger til grund for det såkaldte ”kurdiske initiativ” eller rettere ”demokratiske initiativ”.
Her er nogle eksempler på hvorfor håbet for fred braste:
I dag er 17 ledende medlemmer af det kurdiske parti DTP (Demokratisk Samfundsparti), blev fængslet og flere hundrede blev allerede fængslet før sommerferien og sidder forsat fængslet, hvor af nogle af dem risikerer op til 15 års fængsel.
Mens den tyrkiske offentlighed har diskuteret forsoning og fred har militæret intensiveret deres operationer, der senest i går kostede 7 soldater livet. Dette på trods af at den kurdiske oprørsbevægelse har erklæret våbenhvile siden april 2009 og forlænget frem til efter ramadanen (den muslimske fastemåned).
For tre uger siden blev avisen Günlük lukket, som har dermed delt samme skæbne som mange andre kurdiske aviser i landet. Avisen nåede kun at eksistere i halvt år.
De seneste måneder har en række kurdiske børn, i forskellige kurdiske byer, fået urimelige fængselsdomme på mellem ti og tyve års fængsel for at kaste med sten mod politiet. Hvilket ifølge myndighederne kan sidestilles med propaganda for ” en terrorbevægelse”!
Indtil videre virker det som om, at de tyrkiske nationalister, der forsat insisterer på død og krig og ikke ønsker at ændre den tyrkiske forfatning, der i øvrigt tydeligt bærer præg af enhedsstatens rigide kemalistiske ånd: Ét flag, ét folk og ét sprog, har fået deres vilje for en stund og fredsprocessen sat på stand by. Men historien har vist os at freden lang om længe vil sejre - se blot Nordirland, Sydafrika og Palæstina. Hvorfor så ikke i Tyrkiet?
http://www.information.dk/202804
http://bianet.org/english/minorities/116963-erdogan-conflicts-will-not-block-the-peace-process
http://bianet.org/english/minorities/116876-condemning-police-violence-against-children---a-crime
http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/333492:Udland--Tyrkiet-moedes-med-kurdere
http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/317962:Udland--Opbloedning-paa-vej-over-for-kurdere-i-Tyrkiet
Advarslerne fra militæret og oppositionen mod at gøre anslag mod landets såkaldte ”røde linier”; Atatürks enhedsstat og kravet om en ren tyrkisk forfatning er langt fra tomme trusler og har tydeligvis givet AKP kolde fødder.
For 25 år efter kurderne igen greb til våben, var håbet for fred og en demokratisk løsning af konflikten for alvor kommet på tale i Tyrkiet, men de seneste begivenheder i landet efterlader bristede forventninger til fredsprocessen og viser med al tydelig de reelle intentioner, som der ligger til grund for det såkaldte ”kurdiske initiativ” eller rettere ”demokratiske initiativ”.
Her er nogle eksempler på hvorfor håbet for fred braste:
I dag er 17 ledende medlemmer af det kurdiske parti DTP (Demokratisk Samfundsparti), blev fængslet og flere hundrede blev allerede fængslet før sommerferien og sidder forsat fængslet, hvor af nogle af dem risikerer op til 15 års fængsel.
Mens den tyrkiske offentlighed har diskuteret forsoning og fred har militæret intensiveret deres operationer, der senest i går kostede 7 soldater livet. Dette på trods af at den kurdiske oprørsbevægelse har erklæret våbenhvile siden april 2009 og forlænget frem til efter ramadanen (den muslimske fastemåned).
For tre uger siden blev avisen Günlük lukket, som har dermed delt samme skæbne som mange andre kurdiske aviser i landet. Avisen nåede kun at eksistere i halvt år.
De seneste måneder har en række kurdiske børn, i forskellige kurdiske byer, fået urimelige fængselsdomme på mellem ti og tyve års fængsel for at kaste med sten mod politiet. Hvilket ifølge myndighederne kan sidestilles med propaganda for ” en terrorbevægelse”!
Indtil videre virker det som om, at de tyrkiske nationalister, der forsat insisterer på død og krig og ikke ønsker at ændre den tyrkiske forfatning, der i øvrigt tydeligt bærer præg af enhedsstatens rigide kemalistiske ånd: Ét flag, ét folk og ét sprog, har fået deres vilje for en stund og fredsprocessen sat på stand by. Men historien har vist os at freden lang om længe vil sejre - se blot Nordirland, Sydafrika og Palæstina. Hvorfor så ikke i Tyrkiet?
http://www.information.dk/202804
http://bianet.org/english/minorities/116963-erdogan-conflicts-will-not-block-the-peace-process
http://bianet.org/english/minorities/116876-condemning-police-violence-against-children---a-crime
http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/333492:Udland--Tyrkiet-moedes-med-kurdere
http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/317962:Udland--Opbloedning-paa-vej-over-for-kurdere-i-Tyrkiet
torsdag den 10. september 2009
Vi fortjener et andet sundhedsvæsen
De sidste otte år er uligheden i det danske samfund steget markant, ikke mindst på sundhedsområdet. Mens regeringen med dens ”rødvinsreform” har givet store skattelettelser til de, som i forvejen havde rigeligt, er det offentlige velfærdssystem langsomt, men målrettet blevet udhulet.
Sundhedsvæsenet, som er en af de centrale velfærdsydelser, har været under total afvikling. Tragisk nok var netop dette sundhedsvæsen engang forbillede for selv de højest udviklede lande i verden. Det offentlige sundhedsvæsen er blevet drænet for midler til trods for, at sygehusudgifterne er eksploderet.
Det er gået den forkerte vej: Alt for mange patienter oplever en utilfredsstillende behandling, når de er indlagt, og der er de senere år sket en voldsom stigning i livsstilssygdomme. Andelen af danskere, der er overvægtige, er fordoblet fra 1987 til 2005, så 11,4 procent af danskerne nu er overvægtige. Samtidig koster rygning hvert år 14.000 danskere livet. Alle disse sygdomme kunne forebygges og behandles bedre, hvis vi gør en målrettet indsats for det. Stik imod værdierne i vores velfærdsmodel er befolkningen blevet delt op i A- og B-hold på sundhedsområdet.
Det er muligt at få det danske sundhedssystem på ret køl igen. Men det kræver et andet flertal på Christiansborg end VKO-flertallet. I SF vil vi skabe en fair forandring på sundhedsområdet til gavn for alle danskere. En forandring, som gør det dyrere at leve usundt og som sikrer flere penge til at forebygge og behandle livstruende sygdomme.
I den nye skattepolitik, ”Fair forandring”, som S-SF fremlagde i sidste uge, ønsker vi samlet set at investere godt 3 mia. kr. i bedre sygehuse og 2 mia. kr. i at styrke forebyggelsesområdet. For at finansiere nogle af disse tiltag vil vi hæve afgifterne på tobak, mættet fedt og sukker. En afgiftshævelse på usunde fødevarer og tobak sikrer, at det bliver dyrere at leve usundt, hvorved vi forebygger en række livsstilssygdomme, samtidig med at vi henter 3,9 mia. kr. til bedre sygehuse og forebyggelse.
Derudover vil vi skabe yderligere finansiering ved at afskaffe skattefradraget for arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer, som skaber stor ulighed i adgangen til behandling. Endelig vil vi vedtage en arbejdsskadeafgift på virksomheder med farligt arbejdsmiljø, hvor der sker mange arbejdsulykker.
Bedre sundhed til danskerne kræver handling, og vi kan ikke længere se til, mens så mange danskere rammes og dør af livstruende sygdomme. Derfor er der brug for et nyt flertal, som kan skabe fair forandring på sundhedsområdet til gavn for danskernes sundhed.
http://politiken.dk/politik/article777635.ece
http://www.konservative.dk/nytogdebat/blogifokus/Sider/farligforandring.aspx
http://www.sf.dk/default.aspx?func=article.view&id=72318
Sundhedsvæsenet, som er en af de centrale velfærdsydelser, har været under total afvikling. Tragisk nok var netop dette sundhedsvæsen engang forbillede for selv de højest udviklede lande i verden. Det offentlige sundhedsvæsen er blevet drænet for midler til trods for, at sygehusudgifterne er eksploderet.
Det er gået den forkerte vej: Alt for mange patienter oplever en utilfredsstillende behandling, når de er indlagt, og der er de senere år sket en voldsom stigning i livsstilssygdomme. Andelen af danskere, der er overvægtige, er fordoblet fra 1987 til 2005, så 11,4 procent af danskerne nu er overvægtige. Samtidig koster rygning hvert år 14.000 danskere livet. Alle disse sygdomme kunne forebygges og behandles bedre, hvis vi gør en målrettet indsats for det. Stik imod værdierne i vores velfærdsmodel er befolkningen blevet delt op i A- og B-hold på sundhedsområdet.
Det er muligt at få det danske sundhedssystem på ret køl igen. Men det kræver et andet flertal på Christiansborg end VKO-flertallet. I SF vil vi skabe en fair forandring på sundhedsområdet til gavn for alle danskere. En forandring, som gør det dyrere at leve usundt og som sikrer flere penge til at forebygge og behandle livstruende sygdomme.
I den nye skattepolitik, ”Fair forandring”, som S-SF fremlagde i sidste uge, ønsker vi samlet set at investere godt 3 mia. kr. i bedre sygehuse og 2 mia. kr. i at styrke forebyggelsesområdet. For at finansiere nogle af disse tiltag vil vi hæve afgifterne på tobak, mættet fedt og sukker. En afgiftshævelse på usunde fødevarer og tobak sikrer, at det bliver dyrere at leve usundt, hvorved vi forebygger en række livsstilssygdomme, samtidig med at vi henter 3,9 mia. kr. til bedre sygehuse og forebyggelse.
Derudover vil vi skabe yderligere finansiering ved at afskaffe skattefradraget for arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer, som skaber stor ulighed i adgangen til behandling. Endelig vil vi vedtage en arbejdsskadeafgift på virksomheder med farligt arbejdsmiljø, hvor der sker mange arbejdsulykker.
Bedre sundhed til danskerne kræver handling, og vi kan ikke længere se til, mens så mange danskere rammes og dør af livstruende sygdomme. Derfor er der brug for et nyt flertal, som kan skabe fair forandring på sundhedsområdet til gavn for danskernes sundhed.
http://politiken.dk/politik/article777635.ece
http://www.konservative.dk/nytogdebat/blogifokus/Sider/farligforandring.aspx
http://www.sf.dk/default.aspx?func=article.view&id=72318
tirsdag den 1. september 2009
Iransk støttet dansk moskeprojektet bliver arnested for ekstremister
Det er kommet frem at det nye moskeprojekt som Københavns Kommune har givet byggetilladelse, og som forventes at koste op mod 50 millioner kroner, skal ikke alene opføres for penge indsamlet blandt danske muslimer. Dokumenter i sagen viser, at byggeriet støttes af ukendte donorer fra Iran, som moskébyggeriets frontfigur ikke vil oplyse navnene på.
SF’s folketingskandidat og hovedbestyrelsesmedlem Serdal Benli er fortørnet over udviklingen i sagen og udtaler:
” En moske i København er i sig selv ikke et problem tværtimod en berigelse for Københavns mangfoldighed. Men at mosken støttes af penge fra diktatoriske regimer og dermed på sigt vil blive brugt som agitationscenter for formørkede tanker og arnested for ekstremisme er forkasteligt og absurd.”
Videre siger Benli:
”Derfor kan vi ikke tillade og tolerere økonomisk støtte fra præstestyret Iran, der senest for to måneder siden nedkæmpede et folkeligt ønske om demokrati og ytringsfrihed og hvor krænkelse af menneskerettigheder og kvindeundertrykkelse er dagligdag.”
SF’s folketingskandidat og hovedbestyrelsesmedlem Serdal Benli er fortørnet over udviklingen i sagen og udtaler:
” En moske i København er i sig selv ikke et problem tværtimod en berigelse for Københavns mangfoldighed. Men at mosken støttes af penge fra diktatoriske regimer og dermed på sigt vil blive brugt som agitationscenter for formørkede tanker og arnested for ekstremisme er forkasteligt og absurd.”
Videre siger Benli:
”Derfor kan vi ikke tillade og tolerere økonomisk støtte fra præstestyret Iran, der senest for to måneder siden nedkæmpede et folkeligt ønske om demokrati og ytringsfrihed og hvor krænkelse af menneskerettigheder og kvindeundertrykkelse er dagligdag.”
Abonner på:
Opslag (Atom)
Opslag
