Politiken skrev i 2007, at Danmark er et uland, når det gælder ligeløn. Der er stadig noget om snakken. For nylig udkom en undersøgelse fra EU, der viser, at kvinder i Danmark i gennemsnit tjener 17,7 procent mindre end mænd. Dette faktum runger forhåbentligt i ligestil-lingsministerens og regeringens ligestillingsgen. Lønforskellen i riget er vokset fra 15 til 18 pct. under den nuværende regering. I dag ligger vi nummer 19 i EU. Altså lever det kønsopdelte arbejdsmarked og uligeløn i bedste velgående. Det er da skandaløst, at vi fortsat ligger og roder rundt blandt ulande, når det gælder ligeløn. F.eks. viser World Economic Forums indeks for 2007, at Danmark lå på en 39. plads efter lande som Albanien, Benin og Botswana.
Umiddelbart er ligeløn et ukendt vokabularium hos både ligestillingsministeren og på de danske arbejdspladser. Det viser sig, at det kun er 23 virksomheder, der har downloadet eller fået tilsendt de ligelønsstatistikker, som Danmarks Statistik har skullet indsamle for Beskæftigelsesministeriet siden 2007. Hvis nogle ikke skulle vide det, så har vi ca. 300.000 virksomheder registreret i dette land!
Regeringen må have en grim smag i munden. Det var nemlig dem, som i sin tid fjernede de kønsopdelte statistikker og genindførte dem i 2007 i en noget ændret form. Danmarks Stati-stik har siden 2007 på vegne af Beskæftigelsesministeriet udarbejdet kønsopdelte lønstati-stikker på baggrund af de lønoplysninger, som de 2.000 virksomheder (offentlige såvel priva-te), som er omfattet af den ny lov, skulle indberette. Indtil videre er det kun 23 virksomheder ud af de 2000, der har gjort brug af ligelønsstatistikkerne. Fiasko!
I 2008 nedsatte regeringen en ligelønskommission efter stort offentligt pres, hvor store grup-per af offentligt ansatte strejkede for netop kravet om ligeløn. Kommissionen skal netop se på uligelønsudfordringen. Jeg håber inderligt, at ligelønskommissionen ikke blot er endnu et skuespil for galleriet. For ligestillingsministeren og regeringen må snart forstå, at uligeløn er et samfundsproblem, som de har et ansvar for at løse. Hvis ikke de kan og er deres opgave voksne nok, kan de tage et kig på SF’s forslag til, hvordan vi får skabt et arbejdsmarked, hvor der er ligestilling og ligeløn.
Læs mere om SF’s forslag til ligelønspolitik her.
http://www.sf.dk/default.aspx?func=article.view&id=76702
http://www.hk.dk/www/forsidenyheder/minister_i_samraad_om_ligeloen
http://www.hk.dk/www/aktuelt/nyhedsarkiv/september_2009/virksomheder_ser_stort_paa_ligeloen
http://politiken.dk/erhverv/article504297.ece
fredag den 25. september 2009
onsdag den 23. september 2009
Tag dog ansvar, Enhedslisten!
Bragt i Bagsværd/Søborg Bladet
Enhedslisten i Gladsaxe er fortørnede over, at SF ikke har valgt at indgå i et valgteknisk valgforbund med dem og bruger samtidig anledningen til at erklære, at de skulle være garanten for, at Gladsaxe kan udvikle sig i en miljørigtig og solidarisk retning. Dette kan man have sine tvivl ved.
For det første er et valgforbund et valgteknisk samarbejde, der indgås mellem politiske partier eller lister for at minimere stemmespild og for at maksimere antallet af mandater, der tilfalder partierne i valgforbundet. SF har vurderet, at et valgteknisk samarbejde med S og R vil give mest mulig politisk indflydelse efter det kommende valg. Men at dette ligefrem skal tolkes som, at Ø skulle være garanten for en miljørigtig og solidarisk retning i Gladsaxe må vurderes som værende en sandhed med modifikationer.
Desuden kan man også have sine tvivl ved intentionerne bag og den måde, frieriet har foregået på fra Ø‘s side. I en mail, som også blev sendt til pressen, blev SF spurgt om, hvorvidt de ville indgå i et valgteknisk samarbejde uden på forhånd at have clearet pressehenvendelsen med SF selv. Man kan fristes til at tro, at dette blot handler om et mediestunt end om reelle politiske hensigter.
Endvidere skriver Enhedslisten i lokalpressen at SF ikke vil være i opposition kritiserer og vores deltagelse i budgettet. SF er i opposition, men SF og Enhedslisten alene er ikke stærke nok som opposition til at sørge for, at alting bliver bedre. Oppositionen i Gladsaxe alene kan ikke ændre det politiske aftalesystem, som prøver at kvæle kommunerne. At holde sig uden for budgetkampene gør ikke tvungne nedskæringer mindre smertefulde for de svageste og kan ikke forbedre velfærd og miljø. Det kan kun fasthed og gode argumenter i de kampe om kompromisser, som er nødvendige i et demokrati.
Der har været ført blokpolitik i Danmark længe nok – Socialdemokraterne er ikke “fjenden” og De Radikale heller ikke. De skal være med for, at “oppositionen “ kan blive stærke nok til at gøre Gladsaxe til en foregangskommune igen. Så venner, kom nu i gang og tag ansvar i stedet for hele tiden at føre signalpolitik.
http://www.dinby.dk/herlev/bagsvaerdsobo…
Enhedslisten i Gladsaxe er fortørnede over, at SF ikke har valgt at indgå i et valgteknisk valgforbund med dem og bruger samtidig anledningen til at erklære, at de skulle være garanten for, at Gladsaxe kan udvikle sig i en miljørigtig og solidarisk retning. Dette kan man have sine tvivl ved.
For det første er et valgforbund et valgteknisk samarbejde, der indgås mellem politiske partier eller lister for at minimere stemmespild og for at maksimere antallet af mandater, der tilfalder partierne i valgforbundet. SF har vurderet, at et valgteknisk samarbejde med S og R vil give mest mulig politisk indflydelse efter det kommende valg. Men at dette ligefrem skal tolkes som, at Ø skulle være garanten for en miljørigtig og solidarisk retning i Gladsaxe må vurderes som værende en sandhed med modifikationer.
Desuden kan man også have sine tvivl ved intentionerne bag og den måde, frieriet har foregået på fra Ø‘s side. I en mail, som også blev sendt til pressen, blev SF spurgt om, hvorvidt de ville indgå i et valgteknisk samarbejde uden på forhånd at have clearet pressehenvendelsen med SF selv. Man kan fristes til at tro, at dette blot handler om et mediestunt end om reelle politiske hensigter.
Endvidere skriver Enhedslisten i lokalpressen at SF ikke vil være i opposition kritiserer og vores deltagelse i budgettet. SF er i opposition, men SF og Enhedslisten alene er ikke stærke nok som opposition til at sørge for, at alting bliver bedre. Oppositionen i Gladsaxe alene kan ikke ændre det politiske aftalesystem, som prøver at kvæle kommunerne. At holde sig uden for budgetkampene gør ikke tvungne nedskæringer mindre smertefulde for de svageste og kan ikke forbedre velfærd og miljø. Det kan kun fasthed og gode argumenter i de kampe om kompromisser, som er nødvendige i et demokrati.
Der har været ført blokpolitik i Danmark længe nok – Socialdemokraterne er ikke “fjenden” og De Radikale heller ikke. De skal være med for, at “oppositionen “ kan blive stærke nok til at gøre Gladsaxe til en foregangskommune igen. Så venner, kom nu i gang og tag ansvar i stedet for hele tiden at føre signalpolitik.
http://www.dinby.dk/herlev/bagsvaerdsobo…
tirsdag den 22. september 2009
Den tyrkisk-kurdiske konflikt har to parter
Bragt i Information:
Det er trist at læse Lasse Ellegaards leder i Information den 7. september om emnet »det kurdiske initiativ«. Hans konklusion er, at AKP-regeringen gør alt for en løsning af det kurdiske spørgsmål i Tyrkiet, mens det pro-kurdiske parti, DTP, udgør en barriere for processen ved at stille ultimative krav. Intet kunne være mere unuanceret. Man forventer en dybere indsigt fra en journalist med lang korrespondenterfaring fra Tyrkiet.
I virkeligheden har DTP - som det eneste oppositionsparti i parlamentet - erklæret sig rede til at bidrage positivt til processen. Men de har påpeget, at fredsprocessen er dømt til at lide skibsbrud, hvis ikke konfliktens reelle parter inkluderes i processen. DTP vil blot undgå, at en så vigtig proces ikke løber panden mod en mur. Det er derfor forkert at fremstille DTP som en sten i skoen.
Kemalistisk ånd
AKP har tilsyneladende gode intentioner, men er blevet advaret af militæret og oppositionen mod at gøre anslag mod landets såkaldte ‘røde linier’; Atatürks enhedsstat og kravet om en ren tyrkisk forfatning. Disse ildevarslende udmeldinger er langt fra tomme trusler og har ty-deligvis givet AKP kolde fødder.
Man opnår intet ved at udelukke konfliktens parter på forhånd. Tværtimod vil det styrke de tyrkiske nationalister, der ikke ønsker at ændre den tyrkiske forfatning, der tydeligt bærer præg af enhedsstatens rigide kemalistiske ånd: Ét flag, ét folk og ét sprog. Historien har vist, at konflikter løses med de involverede parter som i Nordirland, Sydafrika og Palæstina. Hvorfor så ikke i Tyrkiet?
Det er udtryk for politisk tonedøvhed, når DTP i ramme alvor betegnes som et nationalistparti. Er det nationalisme at kræve, at ens borgerrettigheder overholdes? Er det nationalistisk at ønske et Tyrkiet, der inkluderer kurderne? DTP har flere gange vist sig som en samlende paraplybevægelse for demokratiske kræfter på venstrefløjen. Mange af DTP’s medlemmer, også i parlamentet, er tyrkiske venstreorienterede.
En erfaren Mellemøstkorrespondent burde som minimum også vide, at farverne rød, gul og grøn ved en demonstration ikke er PKK-farver, men de kurdiske nationalfarver, der i århundreder har været anvendt i hele Kurdistan.
DTP har erklæret sig parate til at løse konflikten straks. Kurderne har i årtier ventet på en reformorienteret regering som AKP og har alt at vinde og intet at miste ved en fred. Det er derfor voldsomt ukonstruktivt, at Lasse Ellegaard anbefaler at holde forhandlingens legitime part PKK væk, fordi det skulle skabe lange udsigter.
Lad os nu være ambitiøse på fredens vegne. Det fortjener både tyrkere og kurdere.
Af: Serdal Benli, regionsrådsmedlem (SF), Xalit Sert, FOKUS-A og Lars Aslan Rasmussen, medlem af Borgerrepræsentationen (A)
21. september 2009
http://www.information.dk/202804
http://www.information.dk/202804
Det er trist at læse Lasse Ellegaards leder i Information den 7. september om emnet »det kurdiske initiativ«. Hans konklusion er, at AKP-regeringen gør alt for en løsning af det kurdiske spørgsmål i Tyrkiet, mens det pro-kurdiske parti, DTP, udgør en barriere for processen ved at stille ultimative krav. Intet kunne være mere unuanceret. Man forventer en dybere indsigt fra en journalist med lang korrespondenterfaring fra Tyrkiet.
I virkeligheden har DTP - som det eneste oppositionsparti i parlamentet - erklæret sig rede til at bidrage positivt til processen. Men de har påpeget, at fredsprocessen er dømt til at lide skibsbrud, hvis ikke konfliktens reelle parter inkluderes i processen. DTP vil blot undgå, at en så vigtig proces ikke løber panden mod en mur. Det er derfor forkert at fremstille DTP som en sten i skoen.
Kemalistisk ånd
AKP har tilsyneladende gode intentioner, men er blevet advaret af militæret og oppositionen mod at gøre anslag mod landets såkaldte ‘røde linier’; Atatürks enhedsstat og kravet om en ren tyrkisk forfatning. Disse ildevarslende udmeldinger er langt fra tomme trusler og har ty-deligvis givet AKP kolde fødder.
Man opnår intet ved at udelukke konfliktens parter på forhånd. Tværtimod vil det styrke de tyrkiske nationalister, der ikke ønsker at ændre den tyrkiske forfatning, der tydeligt bærer præg af enhedsstatens rigide kemalistiske ånd: Ét flag, ét folk og ét sprog. Historien har vist, at konflikter løses med de involverede parter som i Nordirland, Sydafrika og Palæstina. Hvorfor så ikke i Tyrkiet?
Det er udtryk for politisk tonedøvhed, når DTP i ramme alvor betegnes som et nationalistparti. Er det nationalisme at kræve, at ens borgerrettigheder overholdes? Er det nationalistisk at ønske et Tyrkiet, der inkluderer kurderne? DTP har flere gange vist sig som en samlende paraplybevægelse for demokratiske kræfter på venstrefløjen. Mange af DTP’s medlemmer, også i parlamentet, er tyrkiske venstreorienterede.
En erfaren Mellemøstkorrespondent burde som minimum også vide, at farverne rød, gul og grøn ved en demonstration ikke er PKK-farver, men de kurdiske nationalfarver, der i århundreder har været anvendt i hele Kurdistan.
DTP har erklæret sig parate til at løse konflikten straks. Kurderne har i årtier ventet på en reformorienteret regering som AKP og har alt at vinde og intet at miste ved en fred. Det er derfor voldsomt ukonstruktivt, at Lasse Ellegaard anbefaler at holde forhandlingens legitime part PKK væk, fordi det skulle skabe lange udsigter.
Lad os nu være ambitiøse på fredens vegne. Det fortjener både tyrkere og kurdere.
Af: Serdal Benli, regionsrådsmedlem (SF), Xalit Sert, FOKUS-A og Lars Aslan Rasmussen, medlem af Borgerrepræsentationen (A)
21. september 2009
http://www.information.dk/202804
http://www.information.dk/202804
torsdag den 17. september 2009
Burkapartiet på slingrevals
De Konservative er vist blevet klogere på menneskerettigheder og demokrati, nu hvor forslaget om et generelt burkaforbud ifølge Justitsministeriets embedsmænd rejser væsentlige spørgsmål i forhold til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og Grundloven. Burkapartiet dropper altså forslaget. Sikke en slingrekurs, JustitsBrian og hans hellige kriger har begivet sig ud på.
Man kan undre sig over, at et parti, der besidder ministerposten i Justitsministeriet, ikke har gjort brug af muligheden for at vende forslaget med de selvsamme embedsmænd, inden det blev offentliggjort. De samme embedsmænd var der også før, forslaget blev offentliggjort, og mon ikke de i krogene havde advaret Burkapartiet!
Ja, det kan ikke blive mere grotesk og pinligt for JustitsBrian, som nu vil afvente resultatet af regeringens burkaudvalg. Hvad mon de kommer med af spændende forslag?
Er jeg den eneste, der er forvirret? For jeg kan efterhånden ikke rigtig finde ud af, hvad regeringen egentlig mener og vil på en række områder. I går morges ville regeringen forbyde Kirkeasyl, og senere på dagen ville de ikke, og nu vil Burkapartiet ikke have et generelt burkaforbud alligevel. Sikke en slingrevals – det varmer op til hed dans i regeringens gemakker. Whats next?
http://politiken.dk/politik/article790342.ece
http://politiken.dk/politik/article790179.ece
http://politiken.dk/politik/article790179.ece
http://jp.dk/indland/indland_politik/article1819941.ece
http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2009/09/17/101059.htm
Man kan undre sig over, at et parti, der besidder ministerposten i Justitsministeriet, ikke har gjort brug af muligheden for at vende forslaget med de selvsamme embedsmænd, inden det blev offentliggjort. De samme embedsmænd var der også før, forslaget blev offentliggjort, og mon ikke de i krogene havde advaret Burkapartiet!
Ja, det kan ikke blive mere grotesk og pinligt for JustitsBrian, som nu vil afvente resultatet af regeringens burkaudvalg. Hvad mon de kommer med af spændende forslag?
Er jeg den eneste, der er forvirret? For jeg kan efterhånden ikke rigtig finde ud af, hvad regeringen egentlig mener og vil på en række områder. I går morges ville regeringen forbyde Kirkeasyl, og senere på dagen ville de ikke, og nu vil Burkapartiet ikke have et generelt burkaforbud alligevel. Sikke en slingrevals – det varmer op til hed dans i regeringens gemakker. Whats next?
http://politiken.dk/politik/article790342.ece
http://politiken.dk/politik/article790179.ece
http://politiken.dk/politik/article790179.ece
http://jp.dk/indland/indland_politik/article1819941.ece
http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2009/09/17/101059.htm
fredag den 11. september 2009
Fredsprocessen i Tyrkiet er sat på standby
Sidste måned lancerede den tyrkiske regering et ”kurdisk initiativ”, som hurtigt fik navneforandring til et ‘demokratisk initiativ’ efter store protester fra de nationalistiske oppositionspartier som MHP (National Aktionsparti) og CHP (Republikanerne – såkaldte socialdemokrater) samt ikke mindst landets stærke militær. Som Lasse Ellegård i Information skriver i Information den 7. september, er selve ordet ‘kurdisk’ et anslag mod Atatürks enhedsstat. Derfor denne navneforandring.
Advarslerne fra militæret og oppositionen mod at gøre anslag mod landets såkaldte ”røde linier”; Atatürks enhedsstat og kravet om en ren tyrkisk forfatning er langt fra tomme trusler og har tydeligvis givet AKP kolde fødder.
For 25 år efter kurderne igen greb til våben, var håbet for fred og en demokratisk løsning af konflikten for alvor kommet på tale i Tyrkiet, men de seneste begivenheder i landet efterlader bristede forventninger til fredsprocessen og viser med al tydelig de reelle intentioner, som der ligger til grund for det såkaldte ”kurdiske initiativ” eller rettere ”demokratiske initiativ”.
Her er nogle eksempler på hvorfor håbet for fred braste:
I dag er 17 ledende medlemmer af det kurdiske parti DTP (Demokratisk Samfundsparti), blev fængslet og flere hundrede blev allerede fængslet før sommerferien og sidder forsat fængslet, hvor af nogle af dem risikerer op til 15 års fængsel.
Mens den tyrkiske offentlighed har diskuteret forsoning og fred har militæret intensiveret deres operationer, der senest i går kostede 7 soldater livet. Dette på trods af at den kurdiske oprørsbevægelse har erklæret våbenhvile siden april 2009 og forlænget frem til efter ramadanen (den muslimske fastemåned).
For tre uger siden blev avisen Günlük lukket, som har dermed delt samme skæbne som mange andre kurdiske aviser i landet. Avisen nåede kun at eksistere i halvt år.
De seneste måneder har en række kurdiske børn, i forskellige kurdiske byer, fået urimelige fængselsdomme på mellem ti og tyve års fængsel for at kaste med sten mod politiet. Hvilket ifølge myndighederne kan sidestilles med propaganda for ” en terrorbevægelse”!
Indtil videre virker det som om, at de tyrkiske nationalister, der forsat insisterer på død og krig og ikke ønsker at ændre den tyrkiske forfatning, der i øvrigt tydeligt bærer præg af enhedsstatens rigide kemalistiske ånd: Ét flag, ét folk og ét sprog, har fået deres vilje for en stund og fredsprocessen sat på stand by. Men historien har vist os at freden lang om længe vil sejre - se blot Nordirland, Sydafrika og Palæstina. Hvorfor så ikke i Tyrkiet?
http://www.information.dk/202804
http://bianet.org/english/minorities/116963-erdogan-conflicts-will-not-block-the-peace-process
http://bianet.org/english/minorities/116876-condemning-police-violence-against-children---a-crime
http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/333492:Udland--Tyrkiet-moedes-med-kurdere
http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/317962:Udland--Opbloedning-paa-vej-over-for-kurdere-i-Tyrkiet
Advarslerne fra militæret og oppositionen mod at gøre anslag mod landets såkaldte ”røde linier”; Atatürks enhedsstat og kravet om en ren tyrkisk forfatning er langt fra tomme trusler og har tydeligvis givet AKP kolde fødder.
For 25 år efter kurderne igen greb til våben, var håbet for fred og en demokratisk løsning af konflikten for alvor kommet på tale i Tyrkiet, men de seneste begivenheder i landet efterlader bristede forventninger til fredsprocessen og viser med al tydelig de reelle intentioner, som der ligger til grund for det såkaldte ”kurdiske initiativ” eller rettere ”demokratiske initiativ”.
Her er nogle eksempler på hvorfor håbet for fred braste:
I dag er 17 ledende medlemmer af det kurdiske parti DTP (Demokratisk Samfundsparti), blev fængslet og flere hundrede blev allerede fængslet før sommerferien og sidder forsat fængslet, hvor af nogle af dem risikerer op til 15 års fængsel.
Mens den tyrkiske offentlighed har diskuteret forsoning og fred har militæret intensiveret deres operationer, der senest i går kostede 7 soldater livet. Dette på trods af at den kurdiske oprørsbevægelse har erklæret våbenhvile siden april 2009 og forlænget frem til efter ramadanen (den muslimske fastemåned).
For tre uger siden blev avisen Günlük lukket, som har dermed delt samme skæbne som mange andre kurdiske aviser i landet. Avisen nåede kun at eksistere i halvt år.
De seneste måneder har en række kurdiske børn, i forskellige kurdiske byer, fået urimelige fængselsdomme på mellem ti og tyve års fængsel for at kaste med sten mod politiet. Hvilket ifølge myndighederne kan sidestilles med propaganda for ” en terrorbevægelse”!
Indtil videre virker det som om, at de tyrkiske nationalister, der forsat insisterer på død og krig og ikke ønsker at ændre den tyrkiske forfatning, der i øvrigt tydeligt bærer præg af enhedsstatens rigide kemalistiske ånd: Ét flag, ét folk og ét sprog, har fået deres vilje for en stund og fredsprocessen sat på stand by. Men historien har vist os at freden lang om længe vil sejre - se blot Nordirland, Sydafrika og Palæstina. Hvorfor så ikke i Tyrkiet?
http://www.information.dk/202804
http://bianet.org/english/minorities/116963-erdogan-conflicts-will-not-block-the-peace-process
http://bianet.org/english/minorities/116876-condemning-police-violence-against-children---a-crime
http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/333492:Udland--Tyrkiet-moedes-med-kurdere
http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/317962:Udland--Opbloedning-paa-vej-over-for-kurdere-i-Tyrkiet
torsdag den 10. september 2009
Vi fortjener et andet sundhedsvæsen
De sidste otte år er uligheden i det danske samfund steget markant, ikke mindst på sundhedsområdet. Mens regeringen med dens ”rødvinsreform” har givet store skattelettelser til de, som i forvejen havde rigeligt, er det offentlige velfærdssystem langsomt, men målrettet blevet udhulet.
Sundhedsvæsenet, som er en af de centrale velfærdsydelser, har været under total afvikling. Tragisk nok var netop dette sundhedsvæsen engang forbillede for selv de højest udviklede lande i verden. Det offentlige sundhedsvæsen er blevet drænet for midler til trods for, at sygehusudgifterne er eksploderet.
Det er gået den forkerte vej: Alt for mange patienter oplever en utilfredsstillende behandling, når de er indlagt, og der er de senere år sket en voldsom stigning i livsstilssygdomme. Andelen af danskere, der er overvægtige, er fordoblet fra 1987 til 2005, så 11,4 procent af danskerne nu er overvægtige. Samtidig koster rygning hvert år 14.000 danskere livet. Alle disse sygdomme kunne forebygges og behandles bedre, hvis vi gør en målrettet indsats for det. Stik imod værdierne i vores velfærdsmodel er befolkningen blevet delt op i A- og B-hold på sundhedsområdet.
Det er muligt at få det danske sundhedssystem på ret køl igen. Men det kræver et andet flertal på Christiansborg end VKO-flertallet. I SF vil vi skabe en fair forandring på sundhedsområdet til gavn for alle danskere. En forandring, som gør det dyrere at leve usundt og som sikrer flere penge til at forebygge og behandle livstruende sygdomme.
I den nye skattepolitik, ”Fair forandring”, som S-SF fremlagde i sidste uge, ønsker vi samlet set at investere godt 3 mia. kr. i bedre sygehuse og 2 mia. kr. i at styrke forebyggelsesområdet. For at finansiere nogle af disse tiltag vil vi hæve afgifterne på tobak, mættet fedt og sukker. En afgiftshævelse på usunde fødevarer og tobak sikrer, at det bliver dyrere at leve usundt, hvorved vi forebygger en række livsstilssygdomme, samtidig med at vi henter 3,9 mia. kr. til bedre sygehuse og forebyggelse.
Derudover vil vi skabe yderligere finansiering ved at afskaffe skattefradraget for arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer, som skaber stor ulighed i adgangen til behandling. Endelig vil vi vedtage en arbejdsskadeafgift på virksomheder med farligt arbejdsmiljø, hvor der sker mange arbejdsulykker.
Bedre sundhed til danskerne kræver handling, og vi kan ikke længere se til, mens så mange danskere rammes og dør af livstruende sygdomme. Derfor er der brug for et nyt flertal, som kan skabe fair forandring på sundhedsområdet til gavn for danskernes sundhed.
http://politiken.dk/politik/article777635.ece
http://www.konservative.dk/nytogdebat/blogifokus/Sider/farligforandring.aspx
http://www.sf.dk/default.aspx?func=article.view&id=72318
Sundhedsvæsenet, som er en af de centrale velfærdsydelser, har været under total afvikling. Tragisk nok var netop dette sundhedsvæsen engang forbillede for selv de højest udviklede lande i verden. Det offentlige sundhedsvæsen er blevet drænet for midler til trods for, at sygehusudgifterne er eksploderet.
Det er gået den forkerte vej: Alt for mange patienter oplever en utilfredsstillende behandling, når de er indlagt, og der er de senere år sket en voldsom stigning i livsstilssygdomme. Andelen af danskere, der er overvægtige, er fordoblet fra 1987 til 2005, så 11,4 procent af danskerne nu er overvægtige. Samtidig koster rygning hvert år 14.000 danskere livet. Alle disse sygdomme kunne forebygges og behandles bedre, hvis vi gør en målrettet indsats for det. Stik imod værdierne i vores velfærdsmodel er befolkningen blevet delt op i A- og B-hold på sundhedsområdet.
Det er muligt at få det danske sundhedssystem på ret køl igen. Men det kræver et andet flertal på Christiansborg end VKO-flertallet. I SF vil vi skabe en fair forandring på sundhedsområdet til gavn for alle danskere. En forandring, som gør det dyrere at leve usundt og som sikrer flere penge til at forebygge og behandle livstruende sygdomme.
I den nye skattepolitik, ”Fair forandring”, som S-SF fremlagde i sidste uge, ønsker vi samlet set at investere godt 3 mia. kr. i bedre sygehuse og 2 mia. kr. i at styrke forebyggelsesområdet. For at finansiere nogle af disse tiltag vil vi hæve afgifterne på tobak, mættet fedt og sukker. En afgiftshævelse på usunde fødevarer og tobak sikrer, at det bliver dyrere at leve usundt, hvorved vi forebygger en række livsstilssygdomme, samtidig med at vi henter 3,9 mia. kr. til bedre sygehuse og forebyggelse.
Derudover vil vi skabe yderligere finansiering ved at afskaffe skattefradraget for arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer, som skaber stor ulighed i adgangen til behandling. Endelig vil vi vedtage en arbejdsskadeafgift på virksomheder med farligt arbejdsmiljø, hvor der sker mange arbejdsulykker.
Bedre sundhed til danskerne kræver handling, og vi kan ikke længere se til, mens så mange danskere rammes og dør af livstruende sygdomme. Derfor er der brug for et nyt flertal, som kan skabe fair forandring på sundhedsområdet til gavn for danskernes sundhed.
http://politiken.dk/politik/article777635.ece
http://www.konservative.dk/nytogdebat/blogifokus/Sider/farligforandring.aspx
http://www.sf.dk/default.aspx?func=article.view&id=72318
tirsdag den 1. september 2009
Iransk støttet dansk moskeprojektet bliver arnested for ekstremister
Det er kommet frem at det nye moskeprojekt som Københavns Kommune har givet byggetilladelse, og som forventes at koste op mod 50 millioner kroner, skal ikke alene opføres for penge indsamlet blandt danske muslimer. Dokumenter i sagen viser, at byggeriet støttes af ukendte donorer fra Iran, som moskébyggeriets frontfigur ikke vil oplyse navnene på.
SF’s folketingskandidat og hovedbestyrelsesmedlem Serdal Benli er fortørnet over udviklingen i sagen og udtaler:
” En moske i København er i sig selv ikke et problem tværtimod en berigelse for Københavns mangfoldighed. Men at mosken støttes af penge fra diktatoriske regimer og dermed på sigt vil blive brugt som agitationscenter for formørkede tanker og arnested for ekstremisme er forkasteligt og absurd.”
Videre siger Benli:
”Derfor kan vi ikke tillade og tolerere økonomisk støtte fra præstestyret Iran, der senest for to måneder siden nedkæmpede et folkeligt ønske om demokrati og ytringsfrihed og hvor krænkelse af menneskerettigheder og kvindeundertrykkelse er dagligdag.”
SF’s folketingskandidat og hovedbestyrelsesmedlem Serdal Benli er fortørnet over udviklingen i sagen og udtaler:
” En moske i København er i sig selv ikke et problem tværtimod en berigelse for Københavns mangfoldighed. Men at mosken støttes af penge fra diktatoriske regimer og dermed på sigt vil blive brugt som agitationscenter for formørkede tanker og arnested for ekstremisme er forkasteligt og absurd.”
Videre siger Benli:
”Derfor kan vi ikke tillade og tolerere økonomisk støtte fra præstestyret Iran, der senest for to måneder siden nedkæmpede et folkeligt ønske om demokrati og ytringsfrihed og hvor krænkelse af menneskerettigheder og kvindeundertrykkelse er dagligdag.”
mandag den 17. august 2009
Forbuds Danmark
Forbuds Danmarks repræsentanter har været i gang igen i weekenden:
Nu vil de forbyde burkaen!
Godt nok er burkaen middelalderligt og er symbolet for kvindeundertrykkelse ingen tvivl om det – men at vi ligefrem skal gå ind og forbyde den ved lov er vel at gå mere end en tand for meget. Vi skal selvfølgelig tage den værdipolitiske debat ift. at vi ikke accepterer burka mv, men at denne diskussion skal føre til et ”Forbuds Danmark” – den køber jeg ikke. For hvor går grænsen for den personlige frihed og hvad blev der så af religionsfriheden og vores dan-ske demokratiske værdier?
Så vil jeg også gerne stille et spørgsmål eller dele undren med JER: Hvad er forskellen på at ville tvinge en gruppe kvinder en bestemt klædedragt på og på at ville tvinge den AF? Og i øvrigt hvem tror på at man kan dræbe en ideologi ved at gå efter dens symboler? Jeg har i hvert fald ikke set det endnu. For fanden da det er jo ikke tørklæder og burka’er i sig selv som er problemet - men de dogmer, værdier og mænd der påbyder dem eller i Danmark forbyder dem!
I det hele taget stiller jeg spørgsmålstegn ved om der overhovedet er så mange kvinder, der bærer burka i DK, at det ligefrem udgør et problem. Desuden så fremmer et forbud slet ikke kvindernes kamp for frihed, tværtimod bliver de yderligere stigmatiseret.
Denne debat er i bund og grund ikke andet end engang populistisk pladder fra de konservative og deres hellige kriger. Den skaber overskrifter!
Man undrer noget sig noget over at landets økonomiminister og hendes ordfører vurderer at islamisk fundamentalisme er den største trussel vi står overfor, når vi befinder os midt i en økonomisk nedtur og der snart er klimatopmøde i København, hvor et af klodens mest eksistentielle og væsentligste spørgsmål skal diskuteres. Det dog mere end blot bizart, som Politikens leder skrev i forgårs.
Nu vil de forbyde burkaen!
Godt nok er burkaen middelalderligt og er symbolet for kvindeundertrykkelse ingen tvivl om det – men at vi ligefrem skal gå ind og forbyde den ved lov er vel at gå mere end en tand for meget. Vi skal selvfølgelig tage den værdipolitiske debat ift. at vi ikke accepterer burka mv, men at denne diskussion skal føre til et ”Forbuds Danmark” – den køber jeg ikke. For hvor går grænsen for den personlige frihed og hvad blev der så af religionsfriheden og vores dan-ske demokratiske værdier?
Så vil jeg også gerne stille et spørgsmål eller dele undren med JER: Hvad er forskellen på at ville tvinge en gruppe kvinder en bestemt klædedragt på og på at ville tvinge den AF? Og i øvrigt hvem tror på at man kan dræbe en ideologi ved at gå efter dens symboler? Jeg har i hvert fald ikke set det endnu. For fanden da det er jo ikke tørklæder og burka’er i sig selv som er problemet - men de dogmer, værdier og mænd der påbyder dem eller i Danmark forbyder dem!
I det hele taget stiller jeg spørgsmålstegn ved om der overhovedet er så mange kvinder, der bærer burka i DK, at det ligefrem udgør et problem. Desuden så fremmer et forbud slet ikke kvindernes kamp for frihed, tværtimod bliver de yderligere stigmatiseret.
Denne debat er i bund og grund ikke andet end engang populistisk pladder fra de konservative og deres hellige kriger. Den skaber overskrifter!
Man undrer noget sig noget over at landets økonomiminister og hendes ordfører vurderer at islamisk fundamentalisme er den største trussel vi står overfor, når vi befinder os midt i en økonomisk nedtur og der snart er klimatopmøde i København, hvor et af klodens mest eksistentielle og væsentligste spørgsmål skal diskuteres. Det dog mere end blot bizart, som Politikens leder skrev i forgårs.
tirsdag den 30. juni 2009
fredag den 19. juni 2009
Søren Espersen har ikke patent på danskhed
Højrefløjens åndelige leder Søren Espersen skriver i politiken idag at alle første-, anden-, tredje- og snart fjerdegenerations indvandrere skal være velkomne i DK, men de skal bare assimilere sig. Hmm!
Assimilation: aldrig i livet. Men mon ikke Espersen og co. burde integreres i den danske virkelighed anno 2009 - for jeg er et levende billede på danskhed og integration anno 2009 og deler næppe værdier med Espersen.
Læs kroniken her: http://politiken.dk/debat/kroniker/article733234.ece
Assimilation: aldrig i livet. Men mon ikke Espersen og co. burde integreres i den danske virkelighed anno 2009 - for jeg er et levende billede på danskhed og integration anno 2009 og deler næppe værdier med Espersen.
Læs kroniken her: http://politiken.dk/debat/kroniker/article733234.ece
onsdag den 17. juni 2009
Smid ham nu på porten Pia K.
Rigsrevisionens seneste rapport om overbetalingen af de private sygehuse, mens statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) var sundhedsminister, er så tydelig i sine konklusioner, at det er på grænsen til groft embedsmisbrug og sætter spørgsmålstegn ved Løkkes forsatte virke som statsminister.
Derfor har jeg en appel til Pia K., som jeg ikke tror, kan leve med at støtte en statsminister, der har lavet systematisk overbetaling og snydt danskerne i skattekroner for op mod en milliard kroner? For der er ingen tvivl om at ingen andre end Jer kan give ham det røde kort. Kom nu Pia smid ham nu på porten – Det er Danmark bedst tjent med.
Derfor har jeg en appel til Pia K., som jeg ikke tror, kan leve med at støtte en statsminister, der har lavet systematisk overbetaling og snydt danskerne i skattekroner for op mod en milliard kroner? For der er ingen tvivl om at ingen andre end Jer kan give ham det røde kort. Kom nu Pia smid ham nu på porten – Det er Danmark bedst tjent med.
fredag den 12. juni 2009
Afskaf kongehuset og fri os for pladderdebatten
Tag jer nu sammen! I en tid hvor finanskrisen og klimakrisen for alvor er over os og uligheden forsat vokser er det andre vigtigere dagsordener der tager fokus i dagens medier. Vores medier og politikere bruger tid på at diskutere om hvorvidt Henrik skal være konge.
Hold nu op! Afskaf så det kongehus og fri os for det pladder nu!
Læs mere her og mange andre steder:
Prins Henrik kan blive konge - Politiken.dk
Kilde: politiken.dk
Politisk flertal er klar til at give prins Henrik lov til at kalde sig konge, som han selv har efterlyst. Regeringsparti stritter imod.
Hold nu op! Afskaf så det kongehus og fri os for det pladder nu!
Læs mere her og mange andre steder:
Prins Henrik kan blive konge - Politiken.dk
Kilde: politiken.dk
Politisk flertal er klar til at give prins Henrik lov til at kalde sig konge, som han selv har efterlyst. Regeringsparti stritter imod.
onsdag den 20. maj 2009
Blodig massakre med statens våben
Massakren i den sydøstlige del af Tyrkiet, hvor landsbyvagter forleden dræbte 44 mennesker, spøger i vores bevidsthed. Samtidig aktualiserer massakren på ny berettigelsen af landsbyvagtordningen i de kurdiske områder, hvor borgerkrigstilstande har hærget de sidste 25 år. Tragedien nødvendiggør utvivlsomt en politisk løsning af det kurdiske spørgsmål.
Selve hændelsen minder os om absurde scener fra en krigsfilm, som er vores hverdag meget fjern. For hvordan kunne det lykkedes morderne at angribe landsbyen og dræbe i alt 44 mennesker, heraf seks børn og sytten kvinder, mens der blev afholdt en fredelig forlovelsesfest? Tre af de dræbte kvinder var gravide, og en treårig døde af et skudsår i brystet. Angrebet foregik, mens flere af byens borgere sad til bøn, og mange af mændene som sædvanligt holdt vagt ved den nærliggende militærpost. Hvad gik galt, og hvorfor gik disse mordere amok? Hændelsen er kompleks og skal ikke alene betragtes som en flok blodtørstige morderes ønske om at tage liv eller som resultatet af en flok feudale galninges forskruede æresbegreber.
Årsagerne stikker dybere og er en direkte konsekvens af den militarisering af civilbefolkningen i de kurdiske områder af Tyrkiet, der har fundet sted over de sidste 25 år, hvor myndighederne har udliciteret håndhævelsen af sikkerheden i hele regionen til middelalderlige klanledere og deres håndlangere.
Massakren i Mardin har vakt røre i landet og bølgerne går højt. Hvorfor skal ganske almindelige, civile borgere bevæbnes i en sådan grad, at de udgør en trussel for sig og deres omgivelser? Hvorfor har staten ikke indset, at landsbyvagtordningen er en fiasko, der har skadet mere, end det har gavnet? Dette er nogle af de mange spørgsmål, der nu heldigvis diskuteres åbent i offentligheden.
250 nye landsbyvagter i tjeneste
Samme dag som de statsautoriserede landsbyvagter i Mardin begik den uforklarlige massakre, blev 250 nye landsbyvagter taget i ed og påbegyndte deres mission. En af militærets højtplacerede officerer, general Yurdaer Olcay, sendte følgende hilsen til ceremonien, hvor de 250 nye vagter blev taget i ed: “Forræderne, som ser jer som en fare for sig selv, prøvede at true og skræmme jer og jeres familier, men I gav ikke efter. De prøvede at så had, men I troede ikke på dem. De prøvede at starte smædekampagner og løgnehistorier, men I tog dem ikke seriøst og troede ikke på dem. I stedet har I valgt at stole på jeres stat og være tro mod jeres forfædres arv”.
De forfærdelige begivenheder i Mardin har uden tvivl aktualiseret debatten om berettigelsen og nytten af selve landsbyværnssystemet. Da ordningen blev indført i 1985 som et værn mod kurdiske oprører fra guerillabevægelsen PKK, fik nærmest alle, der var i stand til at trykke på en aftrækker, et våben stukket i hånden af sikkerhedsmyndighederne. Mange af dem, der valgte at blive landsbyvagter, var folk, der selv var blevet drevet væk fra deres oprindelige områder og livsformer og tvunget til at gå i statens tjeneste. Ifølge tal fra det tyrkiske indenrigsministerium fra 2006 begik i alt 5.000 landsbyvagter lovovertrædelser og menneskerettighedskrænkelser i perioden 1985-2006. Flere tusinde landsbyvagter var indblandet i forbrydelser som narkotikahandel, voldtægt, organiseret kriminalitet, likvideringer og angreb på ubevæbnede, PKK-venlige landsbyer.
I et svar på en forespørgsel i det tyrkiske parlament stillet i marts af Aysel Tugluk, parlamentsmedlem for det pro-kurdiske DTP, forklarer indenrigsminister Besir Atalay, at man kun har iværksat retsforfølgelse af 975 landsbyvagter, som alle var blevet afskediget. I samme svar oplyser ministeriet, at der i alt er 71.907 landsbyvagter i tjeneste anno marts 2009. Og meget tyder på, at tallet er konservativt sat. De statsbevæbnede klanledere har nemlig våbendepoter nok til selv at hverve nye folk, der måske har brug for penge til at brødføde sin familie. Andre bliver presset til at bevæbne sig under trusler fra klanhøvdingen, hvis magt er uindskrænket med henvisning til støtten fra staten. Og i Tyrkiet kan det være livsfarligt at sætte sig op imod statens vilje.
Selvom landsbyvagternes ugerninger var på sit højeste i 1980’erne og 1990’erne, har der ifølge kritikere været flere hændelser inden for de to sidste år, hvor landsbymilitserne har været involveret. F.eks. blev 12 mennesker likvideret i en bus i en forstad til byen Sirnak i september 2007. Samme år døde et lille barn i en forstad til den kurdiske storby Diyarbakir under en skudveksling mellem to militsfamilier.
Ikke en typisk blodfejde
Blodfejde og hævn er et velkendt fænomen i området. Men hidtil har man ikke set enkeltstående tilfælde af klanfejder af dette omfang. Ifølge Mazhar Bagli, underviser på Dicle Universitet i Diyarbakir, dræber man ikke tilfældigt ved opgør af den slags som forleden i Mardin. Bagli vurderer hændelsen som kompleks og ser det som en stor konsekvens af landsbyvagtordningen. At være landsbyvagt er blevet en magtdemonstration for mange, som har ødelagt mange familiers sociale status. Mange familier prøver via landsbyvagttjenesten at overgå hinanden, og dette skader ifølge Mazhar Bagli magtbalancen og den naturlige ”sociale balance” i disse små landsbysamfund. Dette sker ved, at en af parterne i en klankonflikt pludselig kan udmanøvrere og udslette sine rivaler med staten i ryggen.
Afmilitarisering er vejen frem
Hvis Tyrkiet vil undgå sådanne hændelser i fremtiden er den mest oplagte mulighed at afvæbne de mange titusinder af landsbyvagter og give dem andre muligheder for at tjene deres levebrød. Tiden og udviklingen er for længst løbet fra konceptet om væbnede klaner i statens tjeneste.
Ophævelsen af vagtordningen hænger dog uløseligt sammen med løsningen af landets kurdiske spørgsmål, der har holdt tyrkere og kurdere i en permanent borgerkrigstilstand i årtier. Det er yderst beklageligt, at denne 25 år lange konflikt stadig skal koste menneskeliv, som det har været tilfældet. Den gode side er imidlertid, at konflikten sagtens kan løses politisk.
PKK’s hovedbestyrelsesformand, Murat Karayilan, erklærede sig for to uger siden i et interview med Al Jazeera klar til at indgå fred med Tyrkiet. Og bevægelsen har ensidigt valgt at nedlægge våbnene indtil 1. juni. Samme budskab har han givet til tyrkisk presse i den forgangne uge. Der er med andre ord tale om en enestående chance for at bilægge striden én gang for alle.
Denne unikke mulighed bør gribes her og nu af den tyrkiske regering. Den danske udenrigsminister bør sammen med sine EU-kolleger presse ministerpræsident Recep Tayyip Erdogan til at bringe en afslutning på denne meningsløse krig, der har kostet titusindvis af mennesker – og altså også statens egne landsbyvagter - livet. En udstrakt hånd bør til hver en tid gengældes i fredens tjeneste.
Selve hændelsen minder os om absurde scener fra en krigsfilm, som er vores hverdag meget fjern. For hvordan kunne det lykkedes morderne at angribe landsbyen og dræbe i alt 44 mennesker, heraf seks børn og sytten kvinder, mens der blev afholdt en fredelig forlovelsesfest? Tre af de dræbte kvinder var gravide, og en treårig døde af et skudsår i brystet. Angrebet foregik, mens flere af byens borgere sad til bøn, og mange af mændene som sædvanligt holdt vagt ved den nærliggende militærpost. Hvad gik galt, og hvorfor gik disse mordere amok? Hændelsen er kompleks og skal ikke alene betragtes som en flok blodtørstige morderes ønske om at tage liv eller som resultatet af en flok feudale galninges forskruede æresbegreber.
Årsagerne stikker dybere og er en direkte konsekvens af den militarisering af civilbefolkningen i de kurdiske områder af Tyrkiet, der har fundet sted over de sidste 25 år, hvor myndighederne har udliciteret håndhævelsen af sikkerheden i hele regionen til middelalderlige klanledere og deres håndlangere.
Massakren i Mardin har vakt røre i landet og bølgerne går højt. Hvorfor skal ganske almindelige, civile borgere bevæbnes i en sådan grad, at de udgør en trussel for sig og deres omgivelser? Hvorfor har staten ikke indset, at landsbyvagtordningen er en fiasko, der har skadet mere, end det har gavnet? Dette er nogle af de mange spørgsmål, der nu heldigvis diskuteres åbent i offentligheden.
250 nye landsbyvagter i tjeneste
Samme dag som de statsautoriserede landsbyvagter i Mardin begik den uforklarlige massakre, blev 250 nye landsbyvagter taget i ed og påbegyndte deres mission. En af militærets højtplacerede officerer, general Yurdaer Olcay, sendte følgende hilsen til ceremonien, hvor de 250 nye vagter blev taget i ed: “Forræderne, som ser jer som en fare for sig selv, prøvede at true og skræmme jer og jeres familier, men I gav ikke efter. De prøvede at så had, men I troede ikke på dem. De prøvede at starte smædekampagner og løgnehistorier, men I tog dem ikke seriøst og troede ikke på dem. I stedet har I valgt at stole på jeres stat og være tro mod jeres forfædres arv”.
De forfærdelige begivenheder i Mardin har uden tvivl aktualiseret debatten om berettigelsen og nytten af selve landsbyværnssystemet. Da ordningen blev indført i 1985 som et værn mod kurdiske oprører fra guerillabevægelsen PKK, fik nærmest alle, der var i stand til at trykke på en aftrækker, et våben stukket i hånden af sikkerhedsmyndighederne. Mange af dem, der valgte at blive landsbyvagter, var folk, der selv var blevet drevet væk fra deres oprindelige områder og livsformer og tvunget til at gå i statens tjeneste. Ifølge tal fra det tyrkiske indenrigsministerium fra 2006 begik i alt 5.000 landsbyvagter lovovertrædelser og menneskerettighedskrænkelser i perioden 1985-2006. Flere tusinde landsbyvagter var indblandet i forbrydelser som narkotikahandel, voldtægt, organiseret kriminalitet, likvideringer og angreb på ubevæbnede, PKK-venlige landsbyer.
I et svar på en forespørgsel i det tyrkiske parlament stillet i marts af Aysel Tugluk, parlamentsmedlem for det pro-kurdiske DTP, forklarer indenrigsminister Besir Atalay, at man kun har iværksat retsforfølgelse af 975 landsbyvagter, som alle var blevet afskediget. I samme svar oplyser ministeriet, at der i alt er 71.907 landsbyvagter i tjeneste anno marts 2009. Og meget tyder på, at tallet er konservativt sat. De statsbevæbnede klanledere har nemlig våbendepoter nok til selv at hverve nye folk, der måske har brug for penge til at brødføde sin familie. Andre bliver presset til at bevæbne sig under trusler fra klanhøvdingen, hvis magt er uindskrænket med henvisning til støtten fra staten. Og i Tyrkiet kan det være livsfarligt at sætte sig op imod statens vilje.
Selvom landsbyvagternes ugerninger var på sit højeste i 1980’erne og 1990’erne, har der ifølge kritikere været flere hændelser inden for de to sidste år, hvor landsbymilitserne har været involveret. F.eks. blev 12 mennesker likvideret i en bus i en forstad til byen Sirnak i september 2007. Samme år døde et lille barn i en forstad til den kurdiske storby Diyarbakir under en skudveksling mellem to militsfamilier.
Ikke en typisk blodfejde
Blodfejde og hævn er et velkendt fænomen i området. Men hidtil har man ikke set enkeltstående tilfælde af klanfejder af dette omfang. Ifølge Mazhar Bagli, underviser på Dicle Universitet i Diyarbakir, dræber man ikke tilfældigt ved opgør af den slags som forleden i Mardin. Bagli vurderer hændelsen som kompleks og ser det som en stor konsekvens af landsbyvagtordningen. At være landsbyvagt er blevet en magtdemonstration for mange, som har ødelagt mange familiers sociale status. Mange familier prøver via landsbyvagttjenesten at overgå hinanden, og dette skader ifølge Mazhar Bagli magtbalancen og den naturlige ”sociale balance” i disse små landsbysamfund. Dette sker ved, at en af parterne i en klankonflikt pludselig kan udmanøvrere og udslette sine rivaler med staten i ryggen.
Afmilitarisering er vejen frem
Hvis Tyrkiet vil undgå sådanne hændelser i fremtiden er den mest oplagte mulighed at afvæbne de mange titusinder af landsbyvagter og give dem andre muligheder for at tjene deres levebrød. Tiden og udviklingen er for længst løbet fra konceptet om væbnede klaner i statens tjeneste.
Ophævelsen af vagtordningen hænger dog uløseligt sammen med løsningen af landets kurdiske spørgsmål, der har holdt tyrkere og kurdere i en permanent borgerkrigstilstand i årtier. Det er yderst beklageligt, at denne 25 år lange konflikt stadig skal koste menneskeliv, som det har været tilfældet. Den gode side er imidlertid, at konflikten sagtens kan løses politisk.
PKK’s hovedbestyrelsesformand, Murat Karayilan, erklærede sig for to uger siden i et interview med Al Jazeera klar til at indgå fred med Tyrkiet. Og bevægelsen har ensidigt valgt at nedlægge våbnene indtil 1. juni. Samme budskab har han givet til tyrkisk presse i den forgangne uge. Der er med andre ord tale om en enestående chance for at bilægge striden én gang for alle.
Denne unikke mulighed bør gribes her og nu af den tyrkiske regering. Den danske udenrigsminister bør sammen med sine EU-kolleger presse ministerpræsident Recep Tayyip Erdogan til at bringe en afslutning på denne meningsløse krig, der har kostet titusindvis af mennesker – og altså også statens egne landsbyvagter - livet. En udstrakt hånd bør til hver en tid gengældes i fredens tjeneste.
onsdag den 13. maj 2009
Camre er udenfor pædagogisk rækkevidde
Først var det muslimerne og nu er det Østeuropa, der står for skud. DF’s EP-medlem Mogens Camre har nu kastet sig over de nye EU-lande Rumænien og Bulgarien. Efter Camre’s udsagn er de politiske ulande, og derfor burde de have færre pladser i Europaparlamentet end de øvrige vestlige lande.
Camre mener at de nyeste medlemmer af EU er mindre begavede end skandinaver, og derfor burde de ikke have flere pladser i Europaparlamentet end os. Sikke en intelligens, den mand har.
Camre skal glæde sig over at hans nye parametre for Demokratisk deltagelse ikke gælder for DF. For som Dan Jørgensen (socialdemokraternes EP-kandidat) så korrekt siger:
"Dansk Folkeparti skal være ret glade for, at det ikke er intelligensen, der afgør, hvor mange mandater de får."
Det er skræmmende og bekymrende, at en dansk parlamentariker, der repræsenterer Danmark i Europaparlamentet, kan komme med så stupide udmeldinger. Gad vide hvad de europæiske lande tænker om os? Men at sådan en stupid udtalelse skulle komme fra Camres mund er ikke overraskende i sig selv. Manden er jo i forvejen udenfor pædagogisk rækkevidde.
Lad os antage at vi nu indretter demokratiet sådan, at vi laver vores afstemningsregler efter, hvem der er kloge og ikke kloge. Mon ikke Mogens Camre så var den første, der fik frataget sin stemmeret?
Camre mener at de nyeste medlemmer af EU er mindre begavede end skandinaver, og derfor burde de ikke have flere pladser i Europaparlamentet end os. Sikke en intelligens, den mand har.
Camre skal glæde sig over at hans nye parametre for Demokratisk deltagelse ikke gælder for DF. For som Dan Jørgensen (socialdemokraternes EP-kandidat) så korrekt siger:
"Dansk Folkeparti skal være ret glade for, at det ikke er intelligensen, der afgør, hvor mange mandater de får."
Det er skræmmende og bekymrende, at en dansk parlamentariker, der repræsenterer Danmark i Europaparlamentet, kan komme med så stupide udmeldinger. Gad vide hvad de europæiske lande tænker om os? Men at sådan en stupid udtalelse skulle komme fra Camres mund er ikke overraskende i sig selv. Manden er jo i forvejen udenfor pædagogisk rækkevidde.
Lad os antage at vi nu indretter demokratiet sådan, at vi laver vores afstemningsregler efter, hvem der er kloge og ikke kloge. Mon ikke Mogens Camre så var den første, der fik frataget sin stemmeret?
torsdag den 7. maj 2009
Lads dog få en officiel fattigdomsgrænse
En ny opgørelse fra AE-rådet viser at der er kommet 40 pct. flere fattige børn til siden 2001, hvor VKO trådte til. Ifølge undersøgelsen lever 50.000 danske børn i dag i fattigdom.
Det er uanstændigt, at vi lever i et verdens rigeste lande og forsat har tusindvis af mennesker, der lever under kummerlige vilkår.
Problemet er at vi i Danmark ikke har en nedre grænse for fattigdom. Den seneste opgørelse er blot en yderligere bekræftelse af at et socialt mareridt er ved at oprulle sig som virkelighed for store dele af den dårligst stillede danske befolkning. Det vi så på tv ske i fattige nationer i Afrika eller andre verdensdele er ved være en realitet i Danmark og konsekvensen er en tabt generation og familier på vej ud i bundløs fattigdom og sat udenfor fællesskabet.
Derfor bør ethvert land have en officiel fattigdomsgrænse med et princip om, at ingen må falde ned under denne. Der må laves en lov, der sikrer, at fattigdomsgrænsen ikke blot skal være tomme ord og statistiske oplysninger.
For få år siden konkluderede daværende finansminister at vi snart kunne købe hele verden. Gad vide om det sviger i hans sjæl, at landet, der snart kunne købe hele verden har så mange fattige på samvittigheden? Endnu mere interessant er det at hans fæller i erhvervslivet nu også kritiserer udviklingen og langer ud efter regeringen.
Således kritiserede Haldor Topsøe, grundlægger af forskningsvirksomheden Haldor Topsøe A/S, regeringen i weekenden i Ber-lingske.
“Hvordan pokker er det muligt, at vi her i dette rige land har børn, der er nødlidende. Vi kan ikke være det bekendt. Sådan var situationen i 20′erne og 30′erne, hvor man oplevede fattig-dom og barskhed i et omfang, man ikke forestiller sig i dag. Sådan skal det ikke være nu.”
Analysen fra AE-rådet viser også, at der er geografiske forskelle i fattigdom. F.eks. er der i København 5.592 børn, der vokser op i familier, der kan betegnes som fattige, hvilket svarer til, at 6,6 pct. af hovedstadens børn.
Disse eksempler er blot få af mange beviser på, at proletariatet i Danmark lever i bedste velgående.
Den stigende ulighed, marginalisering og isolering i samfundet er en bekymrende udvikling og et kæmpeproblem. Udviklingen udgør samlet set en trussel for samfundets sammenhængskraft på sigt. Tænk blot på det vi så i Frankrig for nogle år siden, hvor årtiers økonomiske og sociale marginalisering førte til store uroligheder blandt det franske proletariat bestående af etniske minoritetsgrupper. Dette eksempel illustrerer, at en stigende ulighed i samfundet og en fortsat tendens med polarisering mellem samfundets elite og underklassen ikke skaber dynamik som påstået af tidligere socialminister Eva Kjer, men snarere dynamit!
Paradokset i hele denne debat er dog, at regeringen forsat afviser eksistensen af fattigdom og ulighed selvom utallige undersøgelser har påvist det modsatte. Senest afviser den ny udpegede Karen Ellemann tendensen. I sidste uge lod ministeren i et interview med JP forstå, at hun har meget vanskeligt ved at forestille sig, at der er danske børn, som går sultne i seng. Tag dig nu sammen Karen Ellenman og kom ud af busken.
Det er uanstændigt, at vi lever i et verdens rigeste lande og forsat har tusindvis af mennesker, der lever under kummerlige vilkår.
Problemet er at vi i Danmark ikke har en nedre grænse for fattigdom. Den seneste opgørelse er blot en yderligere bekræftelse af at et socialt mareridt er ved at oprulle sig som virkelighed for store dele af den dårligst stillede danske befolkning. Det vi så på tv ske i fattige nationer i Afrika eller andre verdensdele er ved være en realitet i Danmark og konsekvensen er en tabt generation og familier på vej ud i bundløs fattigdom og sat udenfor fællesskabet.
Derfor bør ethvert land have en officiel fattigdomsgrænse med et princip om, at ingen må falde ned under denne. Der må laves en lov, der sikrer, at fattigdomsgrænsen ikke blot skal være tomme ord og statistiske oplysninger.
For få år siden konkluderede daværende finansminister at vi snart kunne købe hele verden. Gad vide om det sviger i hans sjæl, at landet, der snart kunne købe hele verden har så mange fattige på samvittigheden? Endnu mere interessant er det at hans fæller i erhvervslivet nu også kritiserer udviklingen og langer ud efter regeringen.
Således kritiserede Haldor Topsøe, grundlægger af forskningsvirksomheden Haldor Topsøe A/S, regeringen i weekenden i Ber-lingske.
“Hvordan pokker er det muligt, at vi her i dette rige land har børn, der er nødlidende. Vi kan ikke være det bekendt. Sådan var situationen i 20′erne og 30′erne, hvor man oplevede fattig-dom og barskhed i et omfang, man ikke forestiller sig i dag. Sådan skal det ikke være nu.”
Analysen fra AE-rådet viser også, at der er geografiske forskelle i fattigdom. F.eks. er der i København 5.592 børn, der vokser op i familier, der kan betegnes som fattige, hvilket svarer til, at 6,6 pct. af hovedstadens børn.
Disse eksempler er blot få af mange beviser på, at proletariatet i Danmark lever i bedste velgående.
Den stigende ulighed, marginalisering og isolering i samfundet er en bekymrende udvikling og et kæmpeproblem. Udviklingen udgør samlet set en trussel for samfundets sammenhængskraft på sigt. Tænk blot på det vi så i Frankrig for nogle år siden, hvor årtiers økonomiske og sociale marginalisering førte til store uroligheder blandt det franske proletariat bestående af etniske minoritetsgrupper. Dette eksempel illustrerer, at en stigende ulighed i samfundet og en fortsat tendens med polarisering mellem samfundets elite og underklassen ikke skaber dynamik som påstået af tidligere socialminister Eva Kjer, men snarere dynamit!
Paradokset i hele denne debat er dog, at regeringen forsat afviser eksistensen af fattigdom og ulighed selvom utallige undersøgelser har påvist det modsatte. Senest afviser den ny udpegede Karen Ellemann tendensen. I sidste uge lod ministeren i et interview med JP forstå, at hun har meget vanskeligt ved at forestille sig, at der er danske børn, som går sultne i seng. Tag dig nu sammen Karen Ellenman og kom ud af busken.
mandag den 4. maj 2009
Én baby blev født i dag, men…!
I dag blev en baby født - en dreng. Tillykke og velkommen til den lille baby, og tillykke til hans forældre og alle andre der blev født i dag! Du ønskes herfra et langt og fredeligt liv.
Men denne lille baby er ikke en hvilken som helst baby - den er nemlig født til at være prins af Danmark. Noget han ikke sådan bare kan fravælge.
Han er livstidssikret og vil resten af livet være på offentlig ydelse. En af de største offentlige ydelser man kan få.
Ærgerligt for ham kommer han ikke til at opleve mange af de ting, som dem, der født blev på hans fødselsdag!
Han kommer f.eks. aldrig til at opleve en morgenkøretur i bus 5A mellem Brønshøj Torv og Københavns Banegård.
Han kommer heller ikke til at deltage i en protestdemonstration for ligeløn foran Christians-borg sammen med tusinder af sygeplejersker!
Han kommer heller aldrig til at stå i kø foran udbetalingskontoret på kommunen.
Han behøver aldrig at bekymre sig om at blive arbejdsløs og derfor skal han aldrig tænke på at indmelde sig i en A-kasse, som så mange gør i disse dage, hvor krisen er over os.
Han skal aldrig nogensinde tænke på sit skattefradrag, for det er vel ordnet!
Han kommer til at gå glip af de nævnte oplevelser samt mange andre, som hans jævnaldrende vil opleve resten af deres liv. Ærgerligt for ham.
Men han har jo ikke noget valg - for han er født til at varetage rollen som prins af Danmark.
Men uanset hvad ønskes han og alle de andre medborgere, der blev født i dag, et fredeligt og lykkeligt liv.
Men denne lille baby er ikke en hvilken som helst baby - den er nemlig født til at være prins af Danmark. Noget han ikke sådan bare kan fravælge.
Han er livstidssikret og vil resten af livet være på offentlig ydelse. En af de største offentlige ydelser man kan få.
Ærgerligt for ham kommer han ikke til at opleve mange af de ting, som dem, der født blev på hans fødselsdag!
Han kommer f.eks. aldrig til at opleve en morgenkøretur i bus 5A mellem Brønshøj Torv og Københavns Banegård.
Han kommer heller ikke til at deltage i en protestdemonstration for ligeløn foran Christians-borg sammen med tusinder af sygeplejersker!
Han kommer heller aldrig til at stå i kø foran udbetalingskontoret på kommunen.
Han behøver aldrig at bekymre sig om at blive arbejdsløs og derfor skal han aldrig tænke på at indmelde sig i en A-kasse, som så mange gør i disse dage, hvor krisen er over os.
Han skal aldrig nogensinde tænke på sit skattefradrag, for det er vel ordnet!
Han kommer til at gå glip af de nævnte oplevelser samt mange andre, som hans jævnaldrende vil opleve resten af deres liv. Ærgerligt for ham.
Men han har jo ikke noget valg - for han er født til at varetage rollen som prins af Danmark.
Men uanset hvad ønskes han og alle de andre medborgere, der blev født i dag, et fredeligt og lykkeligt liv.
onsdag den 29. april 2009
Pressemeddelelse: Bendt Bendtsens udmelding er et farligt signal
Bendt Bendtsens nye holdning til tyrkisk EU-medlemskab er et farligt signal at sende, advarer SF's folketingskandidat og hovedbestyrelsesmedlem med kurdiske rødder fra Tyrkiet
"Tyrkiet er geopolitisk og sikkerhedspolitisk en vigtig allieret, som hører til Europa. Jeg er enig med Bendt Bendtsen i, at der er store problemer i forhold til optagelse, og at Tyrkiet forsat har et stykke vej. Men vi skal holde Tyrkiet fast på kursen mod EU-medlemskab og vi må ikke svigte de mange reformkræfter i landet, der vil EU."
"Det vil være uheldigt at sende et signal til Tyrkiet og den muslimske verden om at EU er en kristen klub, hvor der ikke er plads til det muslimske land Tyrkiet," udtaler Serdal Benli.
"Tyrkiet er geopolitisk og sikkerhedspolitisk en vigtig allieret, som hører til Europa. Jeg er enig med Bendt Bendtsen i, at der er store problemer i forhold til optagelse, og at Tyrkiet forsat har et stykke vej. Men vi skal holde Tyrkiet fast på kursen mod EU-medlemskab og vi må ikke svigte de mange reformkræfter i landet, der vil EU."
"Det vil være uheldigt at sende et signal til Tyrkiet og den muslimske verden om at EU er en kristen klub, hvor der ikke er plads til det muslimske land Tyrkiet," udtaler Serdal Benli.
tirsdag den 28. april 2009
Mislykket integration
DR har fået Capacent til at lave undersøgelsen 'Din muslimske nabo'. Undersøgelsen viser at et klart flertal af muslimerne i Danmark bryder sig ikke om, at religion bliver kritiseret.
Til spørgsmålet om det bør være forbudt at kritisere religion svarer 55 pct. af de adspurgte enig/helt enig. Mens 34 pct. svarer uenig/helt uenig.
Mens de samme tal for resten af befolkningen ligger på henholdsvis 10 pct. og 78 pct. Altså et omvendt mønster end det vi viser blandt vores muslimske medborgere.
Til spørgsmålet om at ytringsfriheden bør indskrænkes i visse tilfælde svarer 66 pct. at de er enige mens det samme tal for resten af befolkningen er 10 pct.
Der kan udledes mange konklusioner på baggrund af denne undersøgelse. Men en central konklusion må vel være at der lang vej igen og at integrationen i dette samfund er mislykkedes på centrale områder. At et så markant flertal af vores muslimske medborgere ikke bryder sig om at religion bliver kritiseret og at ytringsfriheden bør indskrænkes i visse tilfælde, er tankevækkende og bekymrende for integrationen, demokratiet og ikke mindst ytringsfriheden. Vi er nødt til at tage alvorligt fat på denne debat.
Et indspark til debatten. De seneste mange års fokus alene på religion har skabt intolerance, polarisering og en ekskluderende (på begge sider) eller helt fraværende fællesskabsfølelse, der tjener ingen andre end højrefløjen og radikale fundamentalister. Disse har begge interesse i at opretholde religion som reference- og forklaringsramme, fordi de derved kan opstille fjendebilleder og forstærke polariseringen, hvilket i sidste ende styrker deres egen magtposition.
Ikke dermed ment at religionskritik skal udelukkes - nej den er forudsætningen for al samfundskritik.
Til spørgsmålet om det bør være forbudt at kritisere religion svarer 55 pct. af de adspurgte enig/helt enig. Mens 34 pct. svarer uenig/helt uenig.
Mens de samme tal for resten af befolkningen ligger på henholdsvis 10 pct. og 78 pct. Altså et omvendt mønster end det vi viser blandt vores muslimske medborgere.
Til spørgsmålet om at ytringsfriheden bør indskrænkes i visse tilfælde svarer 66 pct. at de er enige mens det samme tal for resten af befolkningen er 10 pct.
Der kan udledes mange konklusioner på baggrund af denne undersøgelse. Men en central konklusion må vel være at der lang vej igen og at integrationen i dette samfund er mislykkedes på centrale områder. At et så markant flertal af vores muslimske medborgere ikke bryder sig om at religion bliver kritiseret og at ytringsfriheden bør indskrænkes i visse tilfælde, er tankevækkende og bekymrende for integrationen, demokratiet og ikke mindst ytringsfriheden. Vi er nødt til at tage alvorligt fat på denne debat.
Et indspark til debatten. De seneste mange års fokus alene på religion har skabt intolerance, polarisering og en ekskluderende (på begge sider) eller helt fraværende fællesskabsfølelse, der tjener ingen andre end højrefløjen og radikale fundamentalister. Disse har begge interesse i at opretholde religion som reference- og forklaringsramme, fordi de derved kan opstille fjendebilleder og forstærke polariseringen, hvilket i sidste ende styrker deres egen magtposition.
Ikke dermed ment at religionskritik skal udelukkes - nej den er forudsætningen for al samfundskritik.
DR har fattet pointen nu
Muslimerne i Danmark er for de flestes vedkommende sjældne gæster i moskeerne. Derfor bør Imamerne ikke udtale sig på alle muslimers vegne mener lektor. Sådan står der i en artikel udgivet på DR's hjemmeside. DR konkluderer så allerede i artiklens overskrift at imamerne kun repræsenterer kun en lille gruppe.
Så er der kun at sige, at DR først har fattet pointen nu.
Jamen dog, hvilken ny opfindelse! Vi er flere der i mange år har sagt at imamer ikke repræsenterer herboende muslimer andet end deres supportergrupper som er på størrelse med fansskaren for en dansk fodboldklub i 2. division.
Se artiklen her.
Imamer repræsenterer kun lille gruppe - dr.dk/Nyheder/Indland
Kilde: www.dr.dk
Så er der kun at sige, at DR først har fattet pointen nu.
Jamen dog, hvilken ny opfindelse! Vi er flere der i mange år har sagt at imamer ikke repræsenterer herboende muslimer andet end deres supportergrupper som er på størrelse med fansskaren for en dansk fodboldklub i 2. division.
Se artiklen her.
Imamer repræsenterer kun lille gruppe - dr.dk/Nyheder/Indland
Kilde: www.dr.dk
torsdag den 23. april 2009
Jakob Axel og co. forsætter med udhulingen af det offentlige sundhedsvæsen
Der venter de danske skatteydere en milliardregning for behandlinger på privathospitaler, når behandlingsgarantien genindføres den 1. juli. Sådan er udmeldingen fra danske regionernes formand Bent Hansen forud for økonomiforhandlingerne med regering. Ifølge formanden vil regionerne næste år komme til at bruge op imod to mia. kr. på at sende patienter på privathospitaler, når de offentlige hospitaler ikke selv kan nå at behandle dem inden for fristen på én måned.
Ovenstående er sigende for det pres det offentlige danske sundhedsvæsen har været udsat for de sidste otte år. Derfor er ord som 'et sundheds-væsen i verdensklasse' er efterhånden passé i dagens Danmark. Det sundhedsvæsen, som engang dannede et forbillede for selv de højest udviklede lande i verden, har de sidste otte år været under total afvikling. Langsomt, men målrettet, er det offentlige sundhedsvæsen blevet drænet for midler til trods for at sygehusudgifterne er eksploderet.
Og alt dette sker paradoksalt nok under overskriften 'frit valg' og ventetidsgarantier
Dog handler det i virkeligheden om en målrettet og ideologisk gennemtænkt afviklingsmanøvre på den offentlige sektor.
Man må ikke lukke øjnene for, at det frie sygehusvalg og ventetidsgarantien har bidraget til, at den private sundhedsindustri blomstrer i hele landet. Og selv den administrerende direktør i Danske Privat Hospitaler erkender dette.
Men hvad er konsekvensen af alt det her?
Det frie sygehusvalg betyder, at alle patienter har ret til at blive henvist til et privat hospital, hvis der er mere end en måneds ventetid i det offentlige. Og for nyligt meddelte så to af landets regioner, at den stramme økonomiske aftale med regeringen vil gøre det endnu sværere at overholde ventetidsgarantien i 2009. Derfor vil de stramme budgetter og det frie sygehusvalg forsat udsulte det offentlige sygehusvæsen på den mest effektive måde, og dermed fremme det private, hvilket ironisk nok, giver privathospitalerne konkurrencefordele i form af høje takster på operationer.
Derfor står det danske sundhedsvæsen ved en skillevej, og det er på tide, at vi tager ordentligt fat på debatten om, hvad vi vil og også siger, hvad vi mener.
Og hvis man mener, at det offentlige sygehusvæsen skal drænes og det private profitmaksimeres, og ordentlig behandling kun skal være forbeholdt dem med de bedste sundhedsforsikringer i det danske samfund, så er det tid til at springe ud af busken nu. Vi har prioriteret. Og vi mener ikke, at dette er løsningen som Danmark kan være tjent med.
Ovenstående er sigende for det pres det offentlige danske sundhedsvæsen har været udsat for de sidste otte år. Derfor er ord som 'et sundheds-væsen i verdensklasse' er efterhånden passé i dagens Danmark. Det sundhedsvæsen, som engang dannede et forbillede for selv de højest udviklede lande i verden, har de sidste otte år været under total afvikling. Langsomt, men målrettet, er det offentlige sundhedsvæsen blevet drænet for midler til trods for at sygehusudgifterne er eksploderet.
Og alt dette sker paradoksalt nok under overskriften 'frit valg' og ventetidsgarantier
Dog handler det i virkeligheden om en målrettet og ideologisk gennemtænkt afviklingsmanøvre på den offentlige sektor.
Man må ikke lukke øjnene for, at det frie sygehusvalg og ventetidsgarantien har bidraget til, at den private sundhedsindustri blomstrer i hele landet. Og selv den administrerende direktør i Danske Privat Hospitaler erkender dette.
Men hvad er konsekvensen af alt det her?
Det frie sygehusvalg betyder, at alle patienter har ret til at blive henvist til et privat hospital, hvis der er mere end en måneds ventetid i det offentlige. Og for nyligt meddelte så to af landets regioner, at den stramme økonomiske aftale med regeringen vil gøre det endnu sværere at overholde ventetidsgarantien i 2009. Derfor vil de stramme budgetter og det frie sygehusvalg forsat udsulte det offentlige sygehusvæsen på den mest effektive måde, og dermed fremme det private, hvilket ironisk nok, giver privathospitalerne konkurrencefordele i form af høje takster på operationer.
Derfor står det danske sundhedsvæsen ved en skillevej, og det er på tide, at vi tager ordentligt fat på debatten om, hvad vi vil og også siger, hvad vi mener.
Og hvis man mener, at det offentlige sygehusvæsen skal drænes og det private profitmaksimeres, og ordentlig behandling kun skal være forbeholdt dem med de bedste sundhedsforsikringer i det danske samfund, så er det tid til at springe ud af busken nu. Vi har prioriteret. Og vi mener ikke, at dette er løsningen som Danmark kan være tjent med.
fredag den 17. april 2009
Hetz mod demokratisk valgt kurdisk parti i Tyrkiet
Det er på høje tide, at den danske regering hæver stemmen over for Tyrkiet, mener regionsrådsmedlem og folketingskandidat for SF, Serdal Benli.
Her til morgen blev snesevis af partimedlemmer fra Demokratisk Samfundsparti (DTP) anholdt i Tyrkiet. Det er anden bølge af razziaer mod DTPs partikontorer i alle tyrkiske storbyer på mindre end en uge. Ifølge de tyrkiske myndigheder leder de efter beviser på forbindelser mellem DTP og det forbudte Kurdistans Arbejderparti (PKK).
Razziaerne kommer få uger efter, at DTP fordoblede sin vælgertilslutning ved de vigtige lokalvalg i slutningen af marts. DTP har desuden 22 mandater i det tyrkiske parlament.
”Dette er intet andet end en hetz og politisk chikane mod et demokratisk valgt parti, som man forsøger at mistænkeliggøre i offentligheden. Hvor er den danske udenrigsminister, når demokratiet i Tyrkiet bliver vanrøgtet på denne måde? Regeringen bør påtale det over for Tyrkiet”, siger regionsrådsmedlem Serdal Benli (SF), som var udsendt valgobservatør ved lokalvalgene.
DTP, der arbejder for kurdisk selvstyre, mødtes med den amerikanske præsident Barack Obama ved præsidentens Tyrkiet-besøg for to uger siden. Obama er meget opmærksom på kurdernes situation i Tyrkiet, sagde han ved samme lejlighed.
torsdag den 16. april 2009
Bekymrende udvikling i Tyrkiet
I tirsdags blev en række kurdiske politikere i Tyrkiet anholdt ved en større politiaktion rundt om i hele landet. Tyrkiske aviser skriver at mindst 40 er blevet arresteret, hvoraf flere af de anholdte er højtstående medlemmer af det pro-kurdiske parti, DTP (Demokratisk Samfundsparti).
Se mine kommentarer til den bekymrende udvikling i Tyrkiet på DR2- Deadline igår aftes ved at klikke her.
Se mine kommentarer til den bekymrende udvikling i Tyrkiet på DR2- Deadline igår aftes ved at klikke her.
onsdag den 15. april 2009
Så kom dog i gang Lars
Så holdte den nyligt udklækkede statsminister Lars Løkke Rasmussen sin jomfrutale i går. En skuffende og kedelig tale uden de store visioner for rigets tilstand og fremtid.
I en krisetid, hvor f.eks. arbejdsløsheden stiger fra dag til dag fik vi ingen svar fra statsministeren om hvad han vil gøre. Han var i sin tale derimod mere optaget af at indfinde sig i rollen som statsmanden Løkke end fremtidens udfordringer.
Kære Lars vi savner fortsat svar på, hvordan regeringen vil nedbringe den hastigt stigende arbejdsløshed?
Vores kære statsminister mener ikke, at krisen kan løses med et trylleslag, hvilket jeg må give ham ret i. Men Lars, den løses heller ikke ved at sidde på hænderne og håbe på at stormen tager af og miraklernes tid igen vil infinde sig.
Så kom dog i gang!
I en krisetid, hvor f.eks. arbejdsløsheden stiger fra dag til dag fik vi ingen svar fra statsministeren om hvad han vil gøre. Han var i sin tale derimod mere optaget af at indfinde sig i rollen som statsmanden Løkke end fremtidens udfordringer.
Kære Lars vi savner fortsat svar på, hvordan regeringen vil nedbringe den hastigt stigende arbejdsløshed?
Vores kære statsminister mener ikke, at krisen kan løses med et trylleslag, hvilket jeg må give ham ret i. Men Lars, den løses heller ikke ved at sidde på hænderne og håbe på at stormen tager af og miraklernes tid igen vil infinde sig.
Så kom dog i gang!
tirsdag den 14. april 2009
Den farlige talebanisering i Pakistan
Talebaniseringen forsætter i Pakistan efter gårdsdagens vedtagelse i landet. De pakistanske politikere blåstemplede indførelsen af sharia i Swat-regionen, der grænser op til Afghanistan. En ny talibanstat er dermed blevet oprettet med hjælp fra vestens ”allierede” Pakistan og dets regering.
Blåstemplingen betyder blandt andet, at utroskab fremover vil blive straffet med stening, og tyveri med at hugge hånden af. Med andre er ord barbarisme tilladt.
Det paradoksale og farefulde i denne sammenhæng er at vestens allierede/ven, atommagten Pakistans regering har lagt sig fladt på maven for Taleban og islamismens hellige kriger. Pakistan har hidtil været anset for at være en af den vestlige verdens nærmeste allierede i kampen mod international terrorisme. Hvad så nu?
Presset fra islamisterne var så stort ifølge AP (Associated Press) at forslaget om at indføre sharia i regionen pressede selv landets præsident Asif Ali Zardari til give samtykke til det omstridte forslag, der opfylder Talebans ønske om islamisk lov i Swat. Hvad bliver det næste i en atomstat, som Pakistan, hvor politisk ustabilitet er hverdag og hvor islamismen er på fremmarch? Det tør jeg ikke at tænke på!
Vi kan være nok så trygge her i vores lille andedam. Men det faktum at Taleban nu ser indførelsen af islamisk i Swat-regionen som en sejr og samtidig erklærer, at Swat-regionen skal være en slags forsøgskanin for den videre udbredelse af sharia-lov i atommagten Pakistan, giver da anledning til al slags bekymring!
Vi kan ikke være på vagt nok overfor denne udvikling og blåstemplingen er ikke alene et knæfald for den spirende ekstremisme i grænseområdet mellem Pakistan og Afghanistan, men i lige så høj grad for islamismen i hele den muslimske verden. For denne sejr for islamisterne vil sende en synergi effekt rundt i blandt ekstremistiske kræfter i hele verden.
NB: Det er da også forkasteligt at Danmarks udviklingsminister Ulla Tørnæs giver grønt lys for at de religiøse skoler i Afghanistan - madrassaerne – aktivt skal inddrages i det afghanske uddannelsessystem. Ja det er fint at Danmark bruger millioner af kroner på at sikre skolegang til alle Afghanistans børn og det skal vi forsat gøre, men vi skal for guds skyld ikke hjælpe til med at fremme Talebans dagsorden og bruge de danske bistands kroner på mullaher.
Kilde:
Se blandt andet følgende links:
Politiken
Politiken
Kristeligt-Dagblad
Blåstemplingen betyder blandt andet, at utroskab fremover vil blive straffet med stening, og tyveri med at hugge hånden af. Med andre er ord barbarisme tilladt.
Det paradoksale og farefulde i denne sammenhæng er at vestens allierede/ven, atommagten Pakistans regering har lagt sig fladt på maven for Taleban og islamismens hellige kriger. Pakistan har hidtil været anset for at være en af den vestlige verdens nærmeste allierede i kampen mod international terrorisme. Hvad så nu?
Presset fra islamisterne var så stort ifølge AP (Associated Press) at forslaget om at indføre sharia i regionen pressede selv landets præsident Asif Ali Zardari til give samtykke til det omstridte forslag, der opfylder Talebans ønske om islamisk lov i Swat. Hvad bliver det næste i en atomstat, som Pakistan, hvor politisk ustabilitet er hverdag og hvor islamismen er på fremmarch? Det tør jeg ikke at tænke på!
Vi kan være nok så trygge her i vores lille andedam. Men det faktum at Taleban nu ser indførelsen af islamisk i Swat-regionen som en sejr og samtidig erklærer, at Swat-regionen skal være en slags forsøgskanin for den videre udbredelse af sharia-lov i atommagten Pakistan, giver da anledning til al slags bekymring!
Vi kan ikke være på vagt nok overfor denne udvikling og blåstemplingen er ikke alene et knæfald for den spirende ekstremisme i grænseområdet mellem Pakistan og Afghanistan, men i lige så høj grad for islamismen i hele den muslimske verden. For denne sejr for islamisterne vil sende en synergi effekt rundt i blandt ekstremistiske kræfter i hele verden.
NB: Det er da også forkasteligt at Danmarks udviklingsminister Ulla Tørnæs giver grønt lys for at de religiøse skoler i Afghanistan - madrassaerne – aktivt skal inddrages i det afghanske uddannelsessystem. Ja det er fint at Danmark bruger millioner af kroner på at sikre skolegang til alle Afghanistans børn og det skal vi forsat gøre, men vi skal for guds skyld ikke hjælpe til med at fremme Talebans dagsorden og bruge de danske bistands kroner på mullaher.
Kilde:
Se blandt andet følgende links:
Politiken
Politiken
Kristeligt-Dagblad
onsdag den 8. april 2009
Venstres kunstneriske skræmmekampagner
I dagens nyhedsmedier kan vi læse at Venstre nu vil angribe SF og advare danskerne om faren ved at stemme SF. Til at udføre dette hellige felttog har Løkke fået en kriger i den nyudnævnte politiske ordfører Peter Christensen. Hans opgave er frem til valget at udstille SF som et ”vattet venstrefløjsparti”, som en central kilde i Venstre udtrykker det.
Billedet er genkendeligt og skræmmekampagner har Venstre altid været ret gode til at orkestrere.
Den største kunstner af dem alle, i skræmmekampagnetaktik, er tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen.
”Nu ser vi så den sædvanlige skræmmekampagne fra socialdemokraterne”, messede tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen under valgkampen i 2001 i et vellykket offensivt forsøg på at afværge det socialdemokratiske angreb på Venstres politik.
Og Peter Christensen gør kunsten efter sit forbillede:
”Borgerlige vælgere, som har fundet Søvndal sympatisk og humoristisk, skal vide, at det ikke er ufarligt at stemme på SF. Derfor er det slut med at gøre Villy til en humoristisk figur. Han er socialist, og hans politik er socialistisk”, siger Christensen.
Andre MF’er for venstre har allerede været i gang med skræmmekampagnen. Senest læste jeg i Gladsaxe Bladet Gitte Lillelund Bech, advare vælgerne mod SF, ved at gå ud af en tangent der ligger langt fra politisk substans, men mere handler om hendes og mange venstrefolks angst og reelle bekymring for at magten er ved at glide ud af hænder på dem. Man kan kalde det de sidste krampetrækninger før faldet.
Villy udtrykker tingene meget klart:
”Det er bare udtryk for en forfremmelse. Det bliver pragtfuldt med noget rigtig modstand, for det har vi savnet lidt i SF. Jeg er sikker på, at de vil gøre sig umage, men det skyldes jo frygt for at miste magten, at panikken nu breder sig”
Når et såret dyr bliver presset op i et hjørne, så begynder det at blive desperat!
Billedet er genkendeligt og skræmmekampagner har Venstre altid været ret gode til at orkestrere.
Den største kunstner af dem alle, i skræmmekampagnetaktik, er tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen.
”Nu ser vi så den sædvanlige skræmmekampagne fra socialdemokraterne”, messede tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen under valgkampen i 2001 i et vellykket offensivt forsøg på at afværge det socialdemokratiske angreb på Venstres politik.
Og Peter Christensen gør kunsten efter sit forbillede:
”Borgerlige vælgere, som har fundet Søvndal sympatisk og humoristisk, skal vide, at det ikke er ufarligt at stemme på SF. Derfor er det slut med at gøre Villy til en humoristisk figur. Han er socialist, og hans politik er socialistisk”, siger Christensen.
Andre MF’er for venstre har allerede været i gang med skræmmekampagnen. Senest læste jeg i Gladsaxe Bladet Gitte Lillelund Bech, advare vælgerne mod SF, ved at gå ud af en tangent der ligger langt fra politisk substans, men mere handler om hendes og mange venstrefolks angst og reelle bekymring for at magten er ved at glide ud af hænder på dem. Man kan kalde det de sidste krampetrækninger før faldet.
Villy udtrykker tingene meget klart:
”Det er bare udtryk for en forfremmelse. Det bliver pragtfuldt med noget rigtig modstand, for det har vi savnet lidt i SF. Jeg er sikker på, at de vil gøre sig umage, men det skyldes jo frygt for at miste magten, at panikken nu breder sig”
Når et såret dyr bliver presset op i et hjørne, så begynder det at blive desperat!
tirsdag den 7. april 2009
A little peek of the daily life of the Kurds in Turkey. The treatment of Kurds in Turkey is inhumane.
It is called Turkish Democracy. It shows Turkish violations of human rights. This is a NATO member whose application for joining the European Union has been considered by some hypocrite European Countries.
Please take few minutes watching the following videos from utube.com:
http://www.youtube.com/watch?v=YrAkbSC3OKY
http://www.youtube.com/watch?v=UT9Gk3tkGsk&feature=related
http://www.youtube.com/watch?v=K5HgA7Gd480
http://www.youtube.com/watch?v=s-mkJyGnafw
http://www.youtube.com/watch?v=XvZhzPrR_gc&feature=related
Please take few minutes watching the following videos from utube.com:
http://www.youtube.com/watch?v=YrAkbSC3OKY
http://www.youtube.com/watch?v=UT9Gk3tkGsk&feature=related
http://www.youtube.com/watch?v=K5HgA7Gd480
http://www.youtube.com/watch?v=s-mkJyGnafw
http://www.youtube.com/watch?v=XvZhzPrR_gc&feature=related
mandag den 6. april 2009
Pressemeddelelse: SF'er: Fogh har solgt ud af principperne
Danmarks tidligere statsminister har solgt ud af sine principper om ytringsfrihed og demokrati i sin iver efter at blive Nato ´s generalsekretær.
To dage efter hans udnævnelse falder det ud med indicier om, at Anders Fogh har lovet tyrkerne mere, end hvad han havde lov til.
Ikke nok med at Anders Fogh har ofret pressefriheden, har han også ofret ytringsfriheden. I tyrkiske medier fremgår det i dag, at Anders Fogh vil undskylde for Muhammed tegningerne og dermed give køb på vores kamp for ytringsfrihed. Basta.
Endvidere har vores tidligere statsminister Anders Fogh lovet en lukning af den kurdiske tv-station ROJ. Dermed har han taget danske de myndigheder og kurderne som gidsler i sagen om generalsekretærposten. For selvom efterforskerne i København i to tilfælde har lagt sagen mod ROJ død, fordi der ikke var grundlag for en straffe-sag, så har Tyrkiet presset på og afleveret materiale til embedsmænd fra den danske regering. Sagen er derfor blevet genoptaget, og senest har politiet via statsadvokaten for København fået besked på at fortsætte efter-forskningen, oplyser kilder i politiet.
”Det er imod dansk demokratipraksis og forkasteligt, at en statsminister på den måde ligger pres på politiet. Det hører til i Tyrkiet, hvor domstole og politi er politikernes sværd og værn mod anderledestænkende”, siger SF’eren Serdal Benli, der i sidste uge var udsendt til Tyrkiet som valgobservatør i forbindelse med kommunal-valget.
”Jeg vil opfordre Anders Fogh til at dementere alle disse groteske udsagn, der florer i medierne, hvis han forsat skal bevare sin troværdighed som demokratiets og ytringsfrihedens forkæmper. Tilbage i 2005 afviste han netop at sende en journalist fra ROJ-Tv på porten efter ønske fra Erdogan af hensyn til sine principielle, demokratiske principper, som han nægtede at gå på kompromis med.” udtaler Benli.
To dage efter hans udnævnelse falder det ud med indicier om, at Anders Fogh har lovet tyrkerne mere, end hvad han havde lov til.
Ikke nok med at Anders Fogh har ofret pressefriheden, har han også ofret ytringsfriheden. I tyrkiske medier fremgår det i dag, at Anders Fogh vil undskylde for Muhammed tegningerne og dermed give køb på vores kamp for ytringsfrihed. Basta.
Endvidere har vores tidligere statsminister Anders Fogh lovet en lukning af den kurdiske tv-station ROJ. Dermed har han taget danske de myndigheder og kurderne som gidsler i sagen om generalsekretærposten. For selvom efterforskerne i København i to tilfælde har lagt sagen mod ROJ død, fordi der ikke var grundlag for en straffe-sag, så har Tyrkiet presset på og afleveret materiale til embedsmænd fra den danske regering. Sagen er derfor blevet genoptaget, og senest har politiet via statsadvokaten for København fået besked på at fortsætte efter-forskningen, oplyser kilder i politiet.
”Det er imod dansk demokratipraksis og forkasteligt, at en statsminister på den måde ligger pres på politiet. Det hører til i Tyrkiet, hvor domstole og politi er politikernes sværd og værn mod anderledestænkende”, siger SF’eren Serdal Benli, der i sidste uge var udsendt til Tyrkiet som valgobservatør i forbindelse med kommunal-valget.
”Jeg vil opfordre Anders Fogh til at dementere alle disse groteske udsagn, der florer i medierne, hvis han forsat skal bevare sin troværdighed som demokratiets og ytringsfrihedens forkæmper. Tilbage i 2005 afviste han netop at sende en journalist fra ROJ-Tv på porten efter ønske fra Erdogan af hensyn til sine principielle, demokratiske principper, som han nægtede at gå på kompromis med.” udtaler Benli.
torsdag den 2. april 2009
Religiøse mørkemænd findes i alle forklædninger
Vi er efterhånden blevet vidner til religiøse mørkemænd i alle skikkelser og farver i dagens Danmark. Rabiate imamer, fanatiske kristne sekter som Faderhuset, der alle dikterer og står for middelalderlige tankegods, som kalder på bekymring og handling. Det er bydende nødvendigt, at vi genoptager religi-onskritikken og fordømmer al slags religiøs dogmatisme. Vi bør én gang for alle tage en diskussion om religionens plads i samfundet og gøre op med værdirelativismen.
For nylig har den katolske biskop i Danmark, Cselay Kozon, meldt sig ind i rækken af religiøse mørkemænd, der har fordømt og forbudt abort af en niårig pige i Brasilien, som igennem en årrække er blevet voldtaget af sin stedfar og gjort gravid. Historien om den niårige er en uhyggelig fortælling om incest og et barns store menneskelige tragedie. Dette menneskelige tab og sorg, som incesthandlin-ger forårsager, kom desværre til at blive overskygget af netop den religiøse dogmatisme i den værste udgave, der gjorde pigens abort til et mareridt for hende selv. Den katolske kirke bandlyste nemlig både moderen, som hjalp sin datter med at få aborten, og lægerne, som udførte den, fra den katolske kirke. At abort - set med katolske øjne - altid er lig med mord, overskyggede selv det faktum, at pigens liv ville være i alvorlig fare, hvis hun havde forsøgt at føde sine tvillinger.
På samme måde overskyggede religiøse dogmer denne menneskelige tragedie, da den danske bi-skop Czelav Kozons rationale gik i sort, og han tilsluttede sig koret af sine brasilianske kolleger. Kozon mente, at kirken havde handlet efter reglerne ved at bandlyse moderen, men ikke stedfaderen, som havde voldtaget pigen.
At religiøse dogmer skal bestemme over liv og død er nonsens og forkasteligt, uanset hvilken religion eller tro, der foreskriver dette. Det kan ikke være rigtigt, at religiøse mørkemænd forsat skal have lov til at lade århundrede gamle tekster bestemme over livet og samfundsindretningen i dag.
Derfor er det igen tid til at huske os selv på, at religionskritik ikke alene er udgangspunktet for al kritik. Efter min mening er den selve forudsætningen for enhver form for kritik. Biskoppens udtalelser demonstrerer med al tydelighed, at mørkemændenes indflydelse må imødegås, selv hvis det kræver kritik af troens fundament, overhoved eller hellige tekster.
For nylig har den katolske biskop i Danmark, Cselay Kozon, meldt sig ind i rækken af religiøse mørkemænd, der har fordømt og forbudt abort af en niårig pige i Brasilien, som igennem en årrække er blevet voldtaget af sin stedfar og gjort gravid. Historien om den niårige er en uhyggelig fortælling om incest og et barns store menneskelige tragedie. Dette menneskelige tab og sorg, som incesthandlin-ger forårsager, kom desværre til at blive overskygget af netop den religiøse dogmatisme i den værste udgave, der gjorde pigens abort til et mareridt for hende selv. Den katolske kirke bandlyste nemlig både moderen, som hjalp sin datter med at få aborten, og lægerne, som udførte den, fra den katolske kirke. At abort - set med katolske øjne - altid er lig med mord, overskyggede selv det faktum, at pigens liv ville være i alvorlig fare, hvis hun havde forsøgt at føde sine tvillinger.
På samme måde overskyggede religiøse dogmer denne menneskelige tragedie, da den danske bi-skop Czelav Kozons rationale gik i sort, og han tilsluttede sig koret af sine brasilianske kolleger. Kozon mente, at kirken havde handlet efter reglerne ved at bandlyse moderen, men ikke stedfaderen, som havde voldtaget pigen.
At religiøse dogmer skal bestemme over liv og død er nonsens og forkasteligt, uanset hvilken religion eller tro, der foreskriver dette. Det kan ikke være rigtigt, at religiøse mørkemænd forsat skal have lov til at lade århundrede gamle tekster bestemme over livet og samfundsindretningen i dag.
Derfor er det igen tid til at huske os selv på, at religionskritik ikke alene er udgangspunktet for al kritik. Efter min mening er den selve forudsætningen for enhver form for kritik. Biskoppens udtalelser demonstrerer med al tydelighed, at mørkemændenes indflydelse må imødegås, selv hvis det kræver kritik af troens fundament, overhoved eller hellige tekster.
Atter mellem to stole?
Af: Serdal Benli, psykiatriordfører i Region Hovedstaden
Et elendigt liv med misbrug, psykiske lidelser og dårligt helbred - og oven i det - dårlige erfaringer med sundhedsvæsenet, hvor de kan opleve at blive mødt med en nedladende tone og i enkelte tilfælde også en nedværdigende eller manglende behandling fra sundhedspersonalets side. Dette er desværre hverdagen for sindslidende misbrugere i dagens Danmark. Men disse kan hjælpes – hvis vi vil.
Antallet af sindslidende syge misbrugere stiger år efter år, og omkring 50 % af de mennesker, der har behov for langvarig kontakt med det psykiatriske behandlingssystem, har et misbrugsproblem.
Disse svært psykotiske misbrugere, som kaldes dobbeltdiagnosepatienter, er ikke nemme at rumme på en almindelig psykiatrisk afdeling, da de oftest har et kaotisk misbrug og også misbruger under indlæggelsen. De opfører sig ikke efter almindelige normer og regler, er ofte urolige og aggressive og har tunge sociale og helbredsmæssige problemer. Mange har desuden begået kriminalitet eller har stor risiko for at blive kriminelle. De er derfor svingdørspatienter i psykiatrien.
De sindslidende misbrugere er ikke selv i stand til at tale deres egen sag, da de befinder sig nederst på samfundets rangstige og har nok at gøre med at overleve. Gruppen har en markant overdødelighed både på grund af fysiske sygdomme, ulykker og selvmord.
Men de kan hjælpes - de kan få et bedre liv - hvis vi vil.
Det kræver en særlig indsats, særlige kompetencer og særlige behandlingstilbud, som er indrettet efter deres behov. Flere steder i landet er man på baggrund af den viden i fuld gang med at udvikle særlige behandlingstilbud til dobbeltdiagnosepatienterne.
I Region Hovedstaden, hvor den største koncentration af dobbeltdiagnosepatienterne bor, har man på afdeling M på Psykiatrisk Center Sct. Hans et veludviklet, specialiseret behandlingstilbud til disse mennesker. Dette tilbud har Regionsrådet ønsket at opretholde som specialiseret regionsfunktion med vedtagelsen af psykiatriplanen.
Besynderligt nok afspejler dette sig ikke i Sundhedsstyrelsens plan for den fremtidige psykiatriske behandling i Danmark. Dobbeltdiagnosepatienterne skal fremover ikke have deres egne særlige behandlingstilbud, men behandles i en regionsfunktion sammen med andre patientgrupper uden misbrug såsom gravide psykisk syge.
Det er svært at se logikken eller det fagligt fornuftige i denne plan. Det virker ikke logisk for de psykisk syge gravide, som burde have krav på at blive behandlet af professionelle, der har specialiseret sig i netop deres tilstand og situation.
Sundhedsstyrelsens plan er derfor et voldsomt tilbageskridt for de psykisk syge misbrugere, der risikerer at blive kastebolde mellem psykiatrien og det kommunale misbrugsbehandlingssystem og igen falde mellem to stole. Års arbejde med udvikling af særlige behandlingstilbud til denne patientgruppe risikeres at gå tabt.
Politisk har der gennem mange år været fokus på denne patientgruppe, hvilket fremgår af tidligere aftaler på psykiatriområdet.
Vi må derfor som samfund stille krav om, at Sundhedsstyrelsen igen ser på specialeplanlægningen, således at der fremover er mindst ét specialiseret behandlingstilbud til dobbeltdiagnosepatienterne i samtlige regioner.
Vi kan hverken politisk, fagligt eller menneskeligt være andet bekendt.
Et elendigt liv med misbrug, psykiske lidelser og dårligt helbred - og oven i det - dårlige erfaringer med sundhedsvæsenet, hvor de kan opleve at blive mødt med en nedladende tone og i enkelte tilfælde også en nedværdigende eller manglende behandling fra sundhedspersonalets side. Dette er desværre hverdagen for sindslidende misbrugere i dagens Danmark. Men disse kan hjælpes – hvis vi vil.
Antallet af sindslidende syge misbrugere stiger år efter år, og omkring 50 % af de mennesker, der har behov for langvarig kontakt med det psykiatriske behandlingssystem, har et misbrugsproblem.
Disse svært psykotiske misbrugere, som kaldes dobbeltdiagnosepatienter, er ikke nemme at rumme på en almindelig psykiatrisk afdeling, da de oftest har et kaotisk misbrug og også misbruger under indlæggelsen. De opfører sig ikke efter almindelige normer og regler, er ofte urolige og aggressive og har tunge sociale og helbredsmæssige problemer. Mange har desuden begået kriminalitet eller har stor risiko for at blive kriminelle. De er derfor svingdørspatienter i psykiatrien.
De sindslidende misbrugere er ikke selv i stand til at tale deres egen sag, da de befinder sig nederst på samfundets rangstige og har nok at gøre med at overleve. Gruppen har en markant overdødelighed både på grund af fysiske sygdomme, ulykker og selvmord.
Men de kan hjælpes - de kan få et bedre liv - hvis vi vil.
Det kræver en særlig indsats, særlige kompetencer og særlige behandlingstilbud, som er indrettet efter deres behov. Flere steder i landet er man på baggrund af den viden i fuld gang med at udvikle særlige behandlingstilbud til dobbeltdiagnosepatienterne.
I Region Hovedstaden, hvor den største koncentration af dobbeltdiagnosepatienterne bor, har man på afdeling M på Psykiatrisk Center Sct. Hans et veludviklet, specialiseret behandlingstilbud til disse mennesker. Dette tilbud har Regionsrådet ønsket at opretholde som specialiseret regionsfunktion med vedtagelsen af psykiatriplanen.
Besynderligt nok afspejler dette sig ikke i Sundhedsstyrelsens plan for den fremtidige psykiatriske behandling i Danmark. Dobbeltdiagnosepatienterne skal fremover ikke have deres egne særlige behandlingstilbud, men behandles i en regionsfunktion sammen med andre patientgrupper uden misbrug såsom gravide psykisk syge.
Det er svært at se logikken eller det fagligt fornuftige i denne plan. Det virker ikke logisk for de psykisk syge gravide, som burde have krav på at blive behandlet af professionelle, der har specialiseret sig i netop deres tilstand og situation.
Sundhedsstyrelsens plan er derfor et voldsomt tilbageskridt for de psykisk syge misbrugere, der risikerer at blive kastebolde mellem psykiatrien og det kommunale misbrugsbehandlingssystem og igen falde mellem to stole. Års arbejde med udvikling af særlige behandlingstilbud til denne patientgruppe risikeres at gå tabt.
Politisk har der gennem mange år været fokus på denne patientgruppe, hvilket fremgår af tidligere aftaler på psykiatriområdet.
Vi må derfor som samfund stille krav om, at Sundhedsstyrelsen igen ser på specialeplanlægningen, således at der fremover er mindst ét specialiseret behandlingstilbud til dobbeltdiagnosepatienterne i samtlige regioner.
Vi kan hverken politisk, fagligt eller menneskeligt være andet bekendt.
Demokrati på anatolsk
Af: Serdal Benli (SF) og Villo Sigurdsson (A) valgobservatør i Tyrkiet
Der hænger en tung sort sky over Istanbul. Det er mørkt og koldt og små regner. Sådan var folkestemningen også midt i det tyrkiske kommunevalg.
Det er de mørke skyer fra tidligere valg, der har præget valgkampen. Uregelmæssigheder og valgsvindel er ikke ukendt begreber i det tyrkiske sprog. Og mange har været bange for, at disse begreber fik nyt liv ved dette valg.
Allerede den kendsgerning, at der var registreret over 5 mio. flere vælgere end ved sidste valg for to år siden, var ikke med til at skabe større tryghed.
En tyrkisk tv-station forsøgte at finde en forklaring. Der var udsendt 180 valgkort ud til en adresse, som viste sig at være en stald med 300 køer.
Tyrkiet er nok det første land i verden, der respekterer køernes demokratiske rettigheder.
Men andre fysiske forhold trækker i den modsatte retning. Mange valgsteder befinder sig på første sal, så over 400.000 handicappede vælgere havde ikke mulighed for at stemme.
Sådan er der mange kuriositeter, der gør det anatolske demokrati mere spændende og mindre forudsigelig.
Gik man rundt i de mørke sidegader i Istanbul kunne man være heldig at blive tilbudt mange lira, hvis man lovede at stemme på regeringspartiet AKP.
Man kunne måske også være heldig at få fingre i et bundt falske stemmesedler. Dog blev cirka seks mio. falske stemmesedler afsløret forleden og de kom ud af cirkulation.
Men midt i mørket lykkedes det alligevel for solens stråler at trænge igennem og skabe lidt lys og varme. Der er ikke mange andre lande i mellemøsten, der tager demokratiet så seriøst, hvor kandidater og aktivister er så engagerede og håbefulde.
Der er lys for enden af den anatolske tunnel.
Mere om valgkampen:
Arbejderen
Politiken
Avisen.dk
Modkraft
DR
Der hænger en tung sort sky over Istanbul. Det er mørkt og koldt og små regner. Sådan var folkestemningen også midt i det tyrkiske kommunevalg.
Det er de mørke skyer fra tidligere valg, der har præget valgkampen. Uregelmæssigheder og valgsvindel er ikke ukendt begreber i det tyrkiske sprog. Og mange har været bange for, at disse begreber fik nyt liv ved dette valg.
Allerede den kendsgerning, at der var registreret over 5 mio. flere vælgere end ved sidste valg for to år siden, var ikke med til at skabe større tryghed.
En tyrkisk tv-station forsøgte at finde en forklaring. Der var udsendt 180 valgkort ud til en adresse, som viste sig at være en stald med 300 køer.
Tyrkiet er nok det første land i verden, der respekterer køernes demokratiske rettigheder.
Men andre fysiske forhold trækker i den modsatte retning. Mange valgsteder befinder sig på første sal, så over 400.000 handicappede vælgere havde ikke mulighed for at stemme.
Sådan er der mange kuriositeter, der gør det anatolske demokrati mere spændende og mindre forudsigelig.
Gik man rundt i de mørke sidegader i Istanbul kunne man være heldig at blive tilbudt mange lira, hvis man lovede at stemme på regeringspartiet AKP.
Man kunne måske også være heldig at få fingre i et bundt falske stemmesedler. Dog blev cirka seks mio. falske stemmesedler afsløret forleden og de kom ud af cirkulation.
Men midt i mørket lykkedes det alligevel for solens stråler at trænge igennem og skabe lidt lys og varme. Der er ikke mange andre lande i mellemøsten, der tager demokratiet så seriøst, hvor kandidater og aktivister er så engagerede og håbefulde.
Der er lys for enden af den anatolske tunnel.
Mere om valgkampen:
Arbejderen
Politiken
Avisen.dk
Modkraft
DR
søndag den 29. marts 2009
Pressemeddelelse: Valgfusk afsløret i Tyrkiet
Korruption og forsøg på valgfusk afsløret i Tyrkiet
Et forsøg på at få indregistreret 18.000 opdigtede vælgere til fordel for Tyrkiets islamiske regeringsparti er blevet afsløret i landets største by, Istanbul. Fem personer tilbageholdes af politiet.
SF’s valgobservatør på stedet, regionsrådsmedlem Serdal Benli, kræver en undersøgelse.
Kun et døgn inden vælgere i Tyrkiet skal til stemmeurnerne i et meget afgørende lokalvalg er et forsøg på systematisk valgfusk blevet afsløret i en sag, der omfatter den ansvarlige embedsmand på det offentlige valgkontor i det centrale Beyoglu-distrikt i Istanbul.
Regeringspartiet AKP har ifølge Tyrkiets største menneskerettighedsorganisation, IHD, forsøgt at få registreret 18.000 fiktive Istanbul-vælgere i storkredsen.
Et tæt samarbejde mellem den øverste embedsmand i kommunestyret med ansvar for vælgerregistreringer og AK-partiets lokalafdeling havde angiveligt til hensigt at sikre regeringspartiet tusindvis af afgørende stemmer i en uhyre vigtig valgkreds ved morgendagens lokalvalg.
Ifølge menneskeretsadvokat ved IHD, Abdul Bakir Boga, kom politianmeldelsen fra byens forskellige oppositionspartier, der havde afsløret den nu mistænkte embedsmand og fået ham til at tilstå sit ulovlige samarbejde med AKP.
Fem personer, der menes at have tilknytning til de falske vælgerlister, bliver tilbageholdt af politiet.
”Vi har en mistanke om, at denne type af valgfusk kan være foregået andre steder i landet også. Det er i strid med alle demokratiets spilleregler og bør få konsekvenser”, siger menneskeretsadvokat Abdul Bakir Boga fra IHD’s Istanbul-afdeling.
Det er en stærkt bekymrende udvikling, og den danske regering bør gå ind i sagen og påtale det over for Tyrkiet, mener Serdal Benli (SF), medlem af Region Hovedstaden og udsendt valgobservatør på stedet:
”Det er under al kritik. Når der på denne måde er afsløret urent spil, og oven i købet iværksat af landets mest magtfulde parti, lader det til, bør det straks udløse en tilbundsgående undersøgelse af omfanget af snyderiet”, siger Serdal Benli.
Kontakt:
Serdal Benli, tlf.: +45 27 20 88 60
Et forsøg på at få indregistreret 18.000 opdigtede vælgere til fordel for Tyrkiets islamiske regeringsparti er blevet afsløret i landets største by, Istanbul. Fem personer tilbageholdes af politiet.
SF’s valgobservatør på stedet, regionsrådsmedlem Serdal Benli, kræver en undersøgelse.
Kun et døgn inden vælgere i Tyrkiet skal til stemmeurnerne i et meget afgørende lokalvalg er et forsøg på systematisk valgfusk blevet afsløret i en sag, der omfatter den ansvarlige embedsmand på det offentlige valgkontor i det centrale Beyoglu-distrikt i Istanbul.
Regeringspartiet AKP har ifølge Tyrkiets største menneskerettighedsorganisation, IHD, forsøgt at få registreret 18.000 fiktive Istanbul-vælgere i storkredsen.
Et tæt samarbejde mellem den øverste embedsmand i kommunestyret med ansvar for vælgerregistreringer og AK-partiets lokalafdeling havde angiveligt til hensigt at sikre regeringspartiet tusindvis af afgørende stemmer i en uhyre vigtig valgkreds ved morgendagens lokalvalg.
Ifølge menneskeretsadvokat ved IHD, Abdul Bakir Boga, kom politianmeldelsen fra byens forskellige oppositionspartier, der havde afsløret den nu mistænkte embedsmand og fået ham til at tilstå sit ulovlige samarbejde med AKP.
Fem personer, der menes at have tilknytning til de falske vælgerlister, bliver tilbageholdt af politiet.
”Vi har en mistanke om, at denne type af valgfusk kan være foregået andre steder i landet også. Det er i strid med alle demokratiets spilleregler og bør få konsekvenser”, siger menneskeretsadvokat Abdul Bakir Boga fra IHD’s Istanbul-afdeling.
Det er en stærkt bekymrende udvikling, og den danske regering bør gå ind i sagen og påtale det over for Tyrkiet, mener Serdal Benli (SF), medlem af Region Hovedstaden og udsendt valgobservatør på stedet:
”Det er under al kritik. Når der på denne måde er afsløret urent spil, og oven i købet iværksat af landets mest magtfulde parti, lader det til, bør det straks udløse en tilbundsgående undersøgelse af omfanget af snyderiet”, siger Serdal Benli.
Kontakt:
Serdal Benli, tlf.: +45 27 20 88 60
lørdag den 28. marts 2009
Pressemeddelelse: TRÆK STATSANKLAGEREN HJEM
Den danske statsanklager er i Tyrkiet for at følge op på den tyrkiske pres på den danske regering om at lukke den kurdiske satellit TV, ROJ-TV – en sag der nu kører på sit 4. år.
Det uheldige ved besøget lige nu er, at det falder sammen med Tyrkiets modstand mod Anders Fogh Rasmussens chancer for at blive NATO-generalsekretær. Rygterne her i Tyrkiet går ud på, at Fogh får posten, hvis han lukker og slukker for ROJ-TV.
Officielle kilder påstår derimod, at de to sager ikke har noget med hinanden at gøre, men det er der ikke mange tyrkere og kurdere, der tror på, her i Istanbul.
”Hvis de to sager ikke har noget med hinanden at gøre, så ville det være klogest at trække statsanklageren hjem til Danmark, så alle mistanker fjernes”, siger Serdal Benli, SF, der er valgobservatør og befinder sig i Istanbul.
”ROJ-TV er ikke kun et tyrkisk anliggende”, siger Villo Sigurdsson, valgobservatør for Kurdisk Forum. ”ROJ-TV bliver sendt til over 30 mio. kurdere i hele verden, heriblandt Iran, Irak, Europa og Danmark. Hvis Fogh mener noget seriøst med ytringsfrihed, så skal han trække statsanklageren hjem øjeblikkeligt.”
Yderligere oplysninger: 0045 2720 8860
Det uheldige ved besøget lige nu er, at det falder sammen med Tyrkiets modstand mod Anders Fogh Rasmussens chancer for at blive NATO-generalsekretær. Rygterne her i Tyrkiet går ud på, at Fogh får posten, hvis han lukker og slukker for ROJ-TV.
Officielle kilder påstår derimod, at de to sager ikke har noget med hinanden at gøre, men det er der ikke mange tyrkere og kurdere, der tror på, her i Istanbul.
”Hvis de to sager ikke har noget med hinanden at gøre, så ville det være klogest at trække statsanklageren hjem til Danmark, så alle mistanker fjernes”, siger Serdal Benli, SF, der er valgobservatør og befinder sig i Istanbul.
”ROJ-TV er ikke kun et tyrkisk anliggende”, siger Villo Sigurdsson, valgobservatør for Kurdisk Forum. ”ROJ-TV bliver sendt til over 30 mio. kurdere i hele verden, heriblandt Iran, Irak, Europa og Danmark. Hvis Fogh mener noget seriøst med ytringsfrihed, så skal han trække statsanklageren hjem øjeblikkeligt.”
Yderligere oplysninger: 0045 2720 8860
fredag den 27. marts 2009
Pressemeddelelse: Udenrigsminister Per Stig Møller bakkes op af tyrkiske NGO’er
Flere uafhængige tyrkiske organisationer (Fredsforsamlingen, Menneskerettigheds Foreningen IHD m.fl.) sender observatører til at overvåge kommunalvalget i de kurdiske byer d. 29 marts. Observatørerne skal holde øje med valghandlingen og rapportere om eventuelle uregelmæssigheder.
Ifølge disse NGO´er kan der ikke afholdes demokratiske valg i Tyrkiet fordi Tyrkiets forfatning og retssystem ikke er baseret på demokratiske principper som pluralisme, ligeværdighed, åbenhed og retsstatens principper. Tyrkiets holdning til det kurdiske spørgsmål er ét af de vigtigste årsager til NGO´ernes manglende tro på, at der kan holdes demokratiske valg især i kurdiske byer.
NGO´erne gør opmærksom på de anti-demokratiske aktiviteter, som er iværksat af regeringen og som bliver ignoreret af den Tyrkiske Valgmyndighed, YSK. En markant stigning i antallet af stemmeberettigede på over 5 mio. vælgere siden sidste valg i 2007 og misbrug af statslige midler til fordel for regeringens valgkampagne er nogle eksempler, som YSK har overset.
Også pressens ulige dækning af partiernes kampagner og overvejende til fordel for regeringspartiet bliver kritiseret og vil indgå i NGO’ernes observationer.
Denne kritik af manglerne ved det tyrkiske demokrati hænger godt sammen med udenrigsminister Per Stig Møllers lignende kritik i Folketinget d.26.marts 2009. Disse begrundelser bruges også af EU og bidrager til at der forsat er mange sten på Tyrkiets vej til EU-medlemskab.
SF’s folketingskandidat Serdal Benli, der befinder sig i Tyrkiet som valgobservatør, er delvis enig med Per Stig Møller. ”Det er rigtigt at det tyrkiske demokrati er meget mangelfuldt, men EU's lunkne holdning til Tyrkiets optagelse er ikke med til at fremme den demokratiske proces. Hvis EU satte seriøs turbo på Tyrkiets optagelse og støtter reformkræfterne i landet, så er jeg overbevist om, at det bliver muligt at presse demokratiske forbedringer igennem på rekord tid”, siger Serdal Benli fra Istanbul.
Ifølge disse NGO´er kan der ikke afholdes demokratiske valg i Tyrkiet fordi Tyrkiets forfatning og retssystem ikke er baseret på demokratiske principper som pluralisme, ligeværdighed, åbenhed og retsstatens principper. Tyrkiets holdning til det kurdiske spørgsmål er ét af de vigtigste årsager til NGO´ernes manglende tro på, at der kan holdes demokratiske valg især i kurdiske byer.
NGO´erne gør opmærksom på de anti-demokratiske aktiviteter, som er iværksat af regeringen og som bliver ignoreret af den Tyrkiske Valgmyndighed, YSK. En markant stigning i antallet af stemmeberettigede på over 5 mio. vælgere siden sidste valg i 2007 og misbrug af statslige midler til fordel for regeringens valgkampagne er nogle eksempler, som YSK har overset.
Også pressens ulige dækning af partiernes kampagner og overvejende til fordel for regeringspartiet bliver kritiseret og vil indgå i NGO’ernes observationer.
Denne kritik af manglerne ved det tyrkiske demokrati hænger godt sammen med udenrigsminister Per Stig Møllers lignende kritik i Folketinget d.26.marts 2009. Disse begrundelser bruges også af EU og bidrager til at der forsat er mange sten på Tyrkiets vej til EU-medlemskab.
SF’s folketingskandidat Serdal Benli, der befinder sig i Tyrkiet som valgobservatør, er delvis enig med Per Stig Møller. ”Det er rigtigt at det tyrkiske demokrati er meget mangelfuldt, men EU's lunkne holdning til Tyrkiets optagelse er ikke med til at fremme den demokratiske proces. Hvis EU satte seriøs turbo på Tyrkiets optagelse og støtter reformkræfterne i landet, så er jeg overbevist om, at det bliver muligt at presse demokratiske forbedringer igennem på rekord tid”, siger Serdal Benli fra Istanbul.
torsdag den 26. marts 2009
Pressemeddelelse: Dansk delegation overværer historisk valg i Tyrkiet på søndag
Historisk valg i Tyrkiet på søndag.
Konflikten mellem statsmagten og det kurdiske mindretal bevirker, at folkeafstemningerne ikke altid går retfærdigt til, og det drejer sig især om de kommuner, hvor der er tæt løb mellem regeringspartiet og det pro-kurdiske parti, DTP. Derfor vil en dansk delegation bestående af valgobservatører sammen med observatører fra store dele af Europa stå klar i Tyrkiet for at overvære valgkampen og forsøge at sikre, at den går demokratisk til.
Fra Danmark er repræsentanterne hovedbestyrelsesmedlem og folketingskandidat for SF, Serdal Benli, som selv har kurdiske rødder og Villo Sigurdsson (A), tidligere borgmester i København. Sammen rejser de torsdag til Tyrkiet for at overvære valget.
Valget har en enorm principiel betydning for Tyrkiets demokratiseringsproces. Det er et historisk valg, der foregår i lyset af en indenrigspolitisk dagsorden, hvor landet er midt i selvransagelse. Tidligere militærfolk, journalister, forfattere, universitetsprofessorer m.fl. er blevet anholdt i den såkaldte Ergenekon-sag - fordi man mistænker dem for at have planer om kup og mord på politiske modstandere. Samtidig er det kurdiske spørgsmål højaktuel og en vigtig del af valgkampen.
Det forlyder, at antallet af stemmeberettigede i Tyrkiet er steget med hele 5,6 mio. siden sidste parlamentsvalg i 2007, men hverken de foreliggende valglister eller befolkningsstatistikken indeholder troværdige oplysninger, som kan redegøre for denne stigning. Denne omstændighed giver således næring til mistanken om, at resultatet af det seneste parlamentsvalg var utroværdigt, hvilket skaber en naturlig usikkerhed omkring troværdigheden af det forestående valg.
Valgene i Tyrkiet er en lakmusprøve på det tyrkiske demokrati og landets muligheder for at opnå en tættere tilknytning til EU.
Kontakt info:
Mobil: 27208860
Email: benli@benli.dk
NB: Jeg skriver løbende fra Tyrkiet om valgkampen på min blog: www.benlisreplik.blogspot.com
Konflikten mellem statsmagten og det kurdiske mindretal bevirker, at folkeafstemningerne ikke altid går retfærdigt til, og det drejer sig især om de kommuner, hvor der er tæt løb mellem regeringspartiet og det pro-kurdiske parti, DTP. Derfor vil en dansk delegation bestående af valgobservatører sammen med observatører fra store dele af Europa stå klar i Tyrkiet for at overvære valgkampen og forsøge at sikre, at den går demokratisk til.
Fra Danmark er repræsentanterne hovedbestyrelsesmedlem og folketingskandidat for SF, Serdal Benli, som selv har kurdiske rødder og Villo Sigurdsson (A), tidligere borgmester i København. Sammen rejser de torsdag til Tyrkiet for at overvære valget.
Valget har en enorm principiel betydning for Tyrkiets demokratiseringsproces. Det er et historisk valg, der foregår i lyset af en indenrigspolitisk dagsorden, hvor landet er midt i selvransagelse. Tidligere militærfolk, journalister, forfattere, universitetsprofessorer m.fl. er blevet anholdt i den såkaldte Ergenekon-sag - fordi man mistænker dem for at have planer om kup og mord på politiske modstandere. Samtidig er det kurdiske spørgsmål højaktuel og en vigtig del af valgkampen.
Det forlyder, at antallet af stemmeberettigede i Tyrkiet er steget med hele 5,6 mio. siden sidste parlamentsvalg i 2007, men hverken de foreliggende valglister eller befolkningsstatistikken indeholder troværdige oplysninger, som kan redegøre for denne stigning. Denne omstændighed giver således næring til mistanken om, at resultatet af det seneste parlamentsvalg var utroværdigt, hvilket skaber en naturlig usikkerhed omkring troværdigheden af det forestående valg.
Valgene i Tyrkiet er en lakmusprøve på det tyrkiske demokrati og landets muligheder for at opnå en tættere tilknytning til EU.
Kontakt info:
Mobil: 27208860
Email: benli@benli.dk
NB: Jeg skriver løbende fra Tyrkiet om valgkampen på min blog: www.benlisreplik.blogspot.com
torsdag den 19. marts 2009
Mellemsøstens appel om fred og forsoning bør høres - også her hjemme
Igår blev der for første gang nogensine afholdt en Newroz (nytår) reception på Københavns Rådhus i anledningen af det kurdiske nytår. Receptionen var arrangeret af de kurdiske foreninger i Danmark.
Kanon arrangement. Jeg takker endnu en gang for invitationen.
Her er den tale jeg holdte på dagen:
………
Kære venner
I dag fejrer vi nytårsdagen Newroz. I århundreder har Mesopotamiens folkeslag fejret den 21. marts som nytårets kommen. Dagen fejres i fredens, frihedens og demokratiets ånd. Det kurdiske folk har også fejret denne dag hvert år trods årtiers undertrykkelse og overgreb. Derfor er Newroz symbolet på friheden og kampen for frihed for kurderne. Det er også symbolet på fornyelse, nyt liv og ikke mindst håbet.
Året som gik, var fuld af hændelser på godt og ondt.
Selvom kurderne udgør næsten en tredjedel af Tyrkiets 70 millioner indbyggere, så er det forsat ikke tilladt at modtage undervisning på kurdisk. Ligesom det kurdiske sprog og identitet forsat knægtes på alle tænkelige måder og ikke er grundlovssikret.
Senest i dag har Osman Baydemir – overborgmesteren i Diyarbakir - fået en ny anklage på nakken efter han på en lokal tv-station talte kurdisk. Tv-kanalen er nu lukket i 12 dage for at have bragt ud-sendelsen. Argumentet for lukningen og anklagen er – at tyrkisk er det eneste tilladte sprog i officielle sammenhænge. Er dette ikke paradoksalt, når nu staten har tilladt statsstyret kurdisk tv og Erdogan selv i valgkampens rus prøver at snakke kurdisk!
I foråret blev landets eneste kurdiske avis Azadiya Welat lukket og flere af deres medarbejder fængs-let. Og nogenlunde samtidig stod 56 kurdiske borgmestre til 15 års fængsel, fordi de havde skrevet et brev til Danmarks statsminister, Anders Fogh Rasmussen, hvor de i demokratiets og ytringsfrihedens navn opfordrer ham til, ikke at give efter for Tyrkiet pres i forhold til at lukke den kurdiske tv station ROJ TV.
Sidste års Newroz-festligheder, hvor millioner af kurdere over hele Kurdistan fejrede dagen med musik og dans blev mødt med brutal og barbarisk politivold. Både i Syrien og Tyrkiet blev flere personer ofre for politiskud.
I forrige måned blev den kurdiske nobelprisnominerede menneskerettighedsaktivist, og modtager af Sakharov-prisen i 1995, Leyla Zana, idømt 10 års fængsel, for at tale for en fredelig løsning af den kurdiske konflikt.
Og for nylig udkom der to rapporter fra hhv. Amnesty International og Human Rights Watch, som klart dokumenterer, at torturen i Tyrkiet er stigende både på landets politistationer og i fængslerne. Værst ser det ud i de kurdiske områder.
Og jeg kan blive ved.
Men på trods af alt dette bevarede kurderne håbet. De fortsatte deres politiske kamp og bestræbelser for frihed og demokrati alle vegne.
I denne tid hvor Mellemøsten er hærget af kaos, ødelæggelse og krig, bør den kurdiske appel om fred og forsoning høres - også her hjemme.
Derfor påhviler os alle et stort ansvar for at udbrede denne appel.
En digter sagde en gang.
”Den som ikke tør vælge af hvilken vej han skal gå, Ender som sten i den trappe De store vil træde på.”
Eftertiden skal vel ikke huske os som sten i en trappe, men som dem, der havde modet og tog stilling og fastholdte håbet om et folks frihed og en verden uden fascisme, racisme.
Kampen mod uretfærdighed er en kamp, vi aldrig opgiver og må opgive, for så ville vi jo opgive os selv. Det er derfor er vi samlet her i dag for at markere dette. For som Obama formulerede det: Vi er kommet langt. Vi har set meget. Men der er så meget mere at udrette. Så lad os her i dag forsat beva-re optimismen og håbet.
I håbet om, at den Newroz ild der tændes i år vil bringe bud om en afslutning på vores lange, mørke vinternat, fyldt med forfølgelse og lidelse, og om en begyndelse på et forår af fred, blomstrende i fri-hedssolen til det kurdiske folk som helhed og til alle folkeslag i Mellemøsten.
Newroz piroz be
Her biji azadi û asiti
Zor spas
Kanon arrangement. Jeg takker endnu en gang for invitationen.
Her er den tale jeg holdte på dagen:
………
Kære venner
I dag fejrer vi nytårsdagen Newroz. I århundreder har Mesopotamiens folkeslag fejret den 21. marts som nytårets kommen. Dagen fejres i fredens, frihedens og demokratiets ånd. Det kurdiske folk har også fejret denne dag hvert år trods årtiers undertrykkelse og overgreb. Derfor er Newroz symbolet på friheden og kampen for frihed for kurderne. Det er også symbolet på fornyelse, nyt liv og ikke mindst håbet.
Året som gik, var fuld af hændelser på godt og ondt.
Selvom kurderne udgør næsten en tredjedel af Tyrkiets 70 millioner indbyggere, så er det forsat ikke tilladt at modtage undervisning på kurdisk. Ligesom det kurdiske sprog og identitet forsat knægtes på alle tænkelige måder og ikke er grundlovssikret.
Senest i dag har Osman Baydemir – overborgmesteren i Diyarbakir - fået en ny anklage på nakken efter han på en lokal tv-station talte kurdisk. Tv-kanalen er nu lukket i 12 dage for at have bragt ud-sendelsen. Argumentet for lukningen og anklagen er – at tyrkisk er det eneste tilladte sprog i officielle sammenhænge. Er dette ikke paradoksalt, når nu staten har tilladt statsstyret kurdisk tv og Erdogan selv i valgkampens rus prøver at snakke kurdisk!
I foråret blev landets eneste kurdiske avis Azadiya Welat lukket og flere af deres medarbejder fængs-let. Og nogenlunde samtidig stod 56 kurdiske borgmestre til 15 års fængsel, fordi de havde skrevet et brev til Danmarks statsminister, Anders Fogh Rasmussen, hvor de i demokratiets og ytringsfrihedens navn opfordrer ham til, ikke at give efter for Tyrkiet pres i forhold til at lukke den kurdiske tv station ROJ TV.
Sidste års Newroz-festligheder, hvor millioner af kurdere over hele Kurdistan fejrede dagen med musik og dans blev mødt med brutal og barbarisk politivold. Både i Syrien og Tyrkiet blev flere personer ofre for politiskud.
I forrige måned blev den kurdiske nobelprisnominerede menneskerettighedsaktivist, og modtager af Sakharov-prisen i 1995, Leyla Zana, idømt 10 års fængsel, for at tale for en fredelig løsning af den kurdiske konflikt.
Og for nylig udkom der to rapporter fra hhv. Amnesty International og Human Rights Watch, som klart dokumenterer, at torturen i Tyrkiet er stigende både på landets politistationer og i fængslerne. Værst ser det ud i de kurdiske områder.
Og jeg kan blive ved.
Men på trods af alt dette bevarede kurderne håbet. De fortsatte deres politiske kamp og bestræbelser for frihed og demokrati alle vegne.
I denne tid hvor Mellemøsten er hærget af kaos, ødelæggelse og krig, bør den kurdiske appel om fred og forsoning høres - også her hjemme.
Derfor påhviler os alle et stort ansvar for at udbrede denne appel.
En digter sagde en gang.
”Den som ikke tør vælge af hvilken vej han skal gå, Ender som sten i den trappe De store vil træde på.”
Eftertiden skal vel ikke huske os som sten i en trappe, men som dem, der havde modet og tog stilling og fastholdte håbet om et folks frihed og en verden uden fascisme, racisme.
Kampen mod uretfærdighed er en kamp, vi aldrig opgiver og må opgive, for så ville vi jo opgive os selv. Det er derfor er vi samlet her i dag for at markere dette. For som Obama formulerede det: Vi er kommet langt. Vi har set meget. Men der er så meget mere at udrette. Så lad os her i dag forsat beva-re optimismen og håbet.
I håbet om, at den Newroz ild der tændes i år vil bringe bud om en afslutning på vores lange, mørke vinternat, fyldt med forfølgelse og lidelse, og om en begyndelse på et forår af fred, blomstrende i fri-hedssolen til det kurdiske folk som helhed og til alle folkeslag i Mellemøsten.
Newroz piroz be
Her biji azadi û asiti
Zor spas
torsdag den 15. januar 2009
Kurderne fortjener fred og forsoning (Information)
Af: Lars Rasmussen (S), medlem af borgerrepræsentationen i København, Serdal Benli, medlem af regionsrådet, Region Hovedstaden, SF og Necati Harmankaya, formand for Foreningen for Kurdiske Studerende og Akademikere
2008 var på alle måder et forfærdeligt år for den kurdiske del af befolkningen i Tyr-kiet. Selv om kurderne udgør næsten en tredjedel af Tyrkiets 70 millioner indbyg-gere, så er det forsat ikke tilladt at modtage undervisning på kurdisk. Ligesom den kurdiske identitet forsat knægtes på alle tænkelige måder.
I foråret blev landets eneste kurdiske avis lukket. Og nogenlunde samtidig stod 25 kurdiske borgmestre til 15 års fængsel, fordi de havde formastet sig til at skrive et brev til Danmarks statsminister, Anders Fogh Rasmussen, hvor de bad ham om ikke at lukke den kurdiske tv station ROJ TV, som bliver sendt fra København. Kun ved hjælp af et stærkt internationalt pres lykkes det i sidste øjeblik at få ændret dommene til et par måneders betinget fængsel og bødestraf.
Demokratisk løsning
I sidste måned blev den kurdiske nobelprisnominerede menneskerettighedsakti-vist, og modtager af Sakharov-prisen i 1995, Leyla Zana, idømt 10 års fængsel, for at tale for en fredelig løsning af den kurdiske konflikt. Netop nu føres der også en politisk retssag mod det pro-kurdiske parti DTP, som både sidder i parlamentet og har adskillige borgmesterposter. Formålet med retssagen er at få partiet lukket in-den de vigtige lokalvalg til marts. Og for nylig udkom der to rapporter fra hhv. Am-nesty International og Human Rights Watch, som klart dokumenterer, at torturen i Tyrkiet er stigende både på landets politistationer og i fængslerne. Noget der især er slemt i de kurdiske områder.
Det er os dybt uforståeligt, at hverken den danske regering eller EU gør mere for at få Tyrkiet til at overholde de mest basale menneskerettigheder. Vi må kræve, at alle demokratiske kræfter går sammen om at få Tyrkiet til at stoppe brugen af tor-tur, anerkende sine etniske mindretalsrettigheder og søge en fredelig løsning på den kurdiske konflikt.
Den kurdiske befolkning har gang på gang peget på en fredelig løsning og klarlagt sit ønske om en demokratisk løsning af den kurdiske befolkning inden for eksiste-rende grænser.
Svaret på de fredelige tiltag - også i 2008 - var barbarisk undertrykkelse og for-nægtelse; senest ved Newroz-festlighederne, hvor millioner af kurdere over hele Tyrkiet fejrede den kulturelle dag med musik og dans, men desværre blev de mødt med brutal politivold, hvor mindst en ung person blev for offer politiskud.
I denne tid hvor Mellemøsten er hærget af oprør og krig, bør den kurdiske appel om fred og forsoning høres - også i Danmark.
2008 var på alle måder et forfærdeligt år for den kurdiske del af befolkningen i Tyr-kiet. Selv om kurderne udgør næsten en tredjedel af Tyrkiets 70 millioner indbyg-gere, så er det forsat ikke tilladt at modtage undervisning på kurdisk. Ligesom den kurdiske identitet forsat knægtes på alle tænkelige måder.
I foråret blev landets eneste kurdiske avis lukket. Og nogenlunde samtidig stod 25 kurdiske borgmestre til 15 års fængsel, fordi de havde formastet sig til at skrive et brev til Danmarks statsminister, Anders Fogh Rasmussen, hvor de bad ham om ikke at lukke den kurdiske tv station ROJ TV, som bliver sendt fra København. Kun ved hjælp af et stærkt internationalt pres lykkes det i sidste øjeblik at få ændret dommene til et par måneders betinget fængsel og bødestraf.
Demokratisk løsning
I sidste måned blev den kurdiske nobelprisnominerede menneskerettighedsakti-vist, og modtager af Sakharov-prisen i 1995, Leyla Zana, idømt 10 års fængsel, for at tale for en fredelig løsning af den kurdiske konflikt. Netop nu føres der også en politisk retssag mod det pro-kurdiske parti DTP, som både sidder i parlamentet og har adskillige borgmesterposter. Formålet med retssagen er at få partiet lukket in-den de vigtige lokalvalg til marts. Og for nylig udkom der to rapporter fra hhv. Am-nesty International og Human Rights Watch, som klart dokumenterer, at torturen i Tyrkiet er stigende både på landets politistationer og i fængslerne. Noget der især er slemt i de kurdiske områder.
Det er os dybt uforståeligt, at hverken den danske regering eller EU gør mere for at få Tyrkiet til at overholde de mest basale menneskerettigheder. Vi må kræve, at alle demokratiske kræfter går sammen om at få Tyrkiet til at stoppe brugen af tor-tur, anerkende sine etniske mindretalsrettigheder og søge en fredelig løsning på den kurdiske konflikt.
Den kurdiske befolkning har gang på gang peget på en fredelig løsning og klarlagt sit ønske om en demokratisk løsning af den kurdiske befolkning inden for eksiste-rende grænser.
Svaret på de fredelige tiltag - også i 2008 - var barbarisk undertrykkelse og for-nægtelse; senest ved Newroz-festlighederne, hvor millioner af kurdere over hele Tyrkiet fejrede den kulturelle dag med musik og dans, men desværre blev de mødt med brutal politivold, hvor mindst en ung person blev for offer politiskud.
I denne tid hvor Mellemøsten er hærget af oprør og krig, bør den kurdiske appel om fred og forsoning høres - også i Danmark.
onsdag den 14. januar 2009
Lads dog få et offentligt redningskorps
De seneste dage har der været en del debat om ambulancekørsler rundt om i landet. Det svenske firma Samaritten har pakket deres blå blink og med et trukket sig ud af de aftaler de havde indgået med flere regioner i Danmark. Så langt så godt.
I Region Hovedstaden havde vi tildelt ambulancekørslen på Bispebjerg til Samaritten efter en udbudsrunde sidste år. I udbudsrunden viste det sig at vores kontrolbud (et konsulent firma havde regnet hvad det ville koste, hvis regionen selv drev ambulancerne) flere steder i regionen var billigere end de private aktørs tilbud. Dog valgte man i regionen, med undtagelse af os i SF og Enhedslisten, alligevel at tage den model, hvor Falck fik store dele af regionens ambulancekørsel mens Samaritten fik ét område og Frederiksberg Brand bibeholdte deres område. Hverken ideologisk og principielt kunne vi gå ind for sagen. Derfor stemte vi imod den i regionsrådet da det endeligt blev besluttet i december 2008.
Vi vil have ambulance kørslen hjem og gøre den offentlig. Selvfølgelig der hvor det giver mening, og hvor kvaliteten og sikkerheden forsat kan sikres og ikke mindst der hvor det er billigst at drive ambulancekørslen offentligt.
Bekymringerne om Samarittens økonomi og kapacitet har været kendt fra start i alle regio-ner, men alligevel fik de flere steder i landet tildelt ambulancekørslen. Og i går smed de så endeligt håndklædet i ringen efter at vi i Region Hovedstaden også træk vores aftale tilbage. Forløbet her har desværre vist at der i Danmark ikke findes noget troværdigt privat alternativ til Falck indenfor redningskørsel på nuværende tidspunkt. Derfor foreslår jeg, også som vi gjorde i Region Hovedstaden, at det offentlige nu må gå offensivt ind på dette område og etablere et offentligt ejet redningskorps, som er i stand til at løfte opgaven over alt i landet og skabe sikkerhed for alle borgere.
Det er da uacceptabelt at Falck reelt har monopol på ambulancekørsel i Danmark eller at private firmaer, som ikke kan garantere en stabil og sikker drift, får tildelt licenser af den slags. Vi skal have styrket det offentlige engagement på dette område for konsekvenserne af det modsatte vil være katastrofale.
I Region Hovedstaden havde vi tildelt ambulancekørslen på Bispebjerg til Samaritten efter en udbudsrunde sidste år. I udbudsrunden viste det sig at vores kontrolbud (et konsulent firma havde regnet hvad det ville koste, hvis regionen selv drev ambulancerne) flere steder i regionen var billigere end de private aktørs tilbud. Dog valgte man i regionen, med undtagelse af os i SF og Enhedslisten, alligevel at tage den model, hvor Falck fik store dele af regionens ambulancekørsel mens Samaritten fik ét område og Frederiksberg Brand bibeholdte deres område. Hverken ideologisk og principielt kunne vi gå ind for sagen. Derfor stemte vi imod den i regionsrådet da det endeligt blev besluttet i december 2008.
Vi vil have ambulance kørslen hjem og gøre den offentlig. Selvfølgelig der hvor det giver mening, og hvor kvaliteten og sikkerheden forsat kan sikres og ikke mindst der hvor det er billigst at drive ambulancekørslen offentligt.
Bekymringerne om Samarittens økonomi og kapacitet har været kendt fra start i alle regio-ner, men alligevel fik de flere steder i landet tildelt ambulancekørslen. Og i går smed de så endeligt håndklædet i ringen efter at vi i Region Hovedstaden også træk vores aftale tilbage. Forløbet her har desværre vist at der i Danmark ikke findes noget troværdigt privat alternativ til Falck indenfor redningskørsel på nuværende tidspunkt. Derfor foreslår jeg, også som vi gjorde i Region Hovedstaden, at det offentlige nu må gå offensivt ind på dette område og etablere et offentligt ejet redningskorps, som er i stand til at løfte opgaven over alt i landet og skabe sikkerhed for alle borgere.
Det er da uacceptabelt at Falck reelt har monopol på ambulancekørsel i Danmark eller at private firmaer, som ikke kan garantere en stabil og sikker drift, får tildelt licenser af den slags. Vi skal have styrket det offentlige engagement på dette område for konsekvenserne af det modsatte vil være katastrofale.
Abonner på:
Opslag (Atom)
Opslag
