Pressemeddelelse: Bendt Bendtsens udmelding er et farligt signal

Bendt Bendtsens nye holdning til tyrkisk EU-medlemskab er et farligt signal at sende, advarer SF's folketingskandidat og hovedbestyrelsesmedlem med kurdiske rødder fra Tyrkiet

"Tyrkiet er geopolitisk og sikkerhedspolitisk en vigtig allieret, som hører til Europa. Jeg er enig med Bendt Bendtsen i, at der er store problemer i forhold til optagelse, og at Tyrkiet forsat har et stykke vej. Men vi skal holde Tyrkiet fast på kursen mod EU-medlemskab og vi må ikke svigte de mange reformkræfter i landet, der vil EU."

"Det vil være uheldigt at sende et signal til Tyrkiet og den muslimske verden om at EU er en kristen klub, hvor der ikke er plads til det muslimske land Tyrkiet," udtaler Serdal Benli.

Mislykket integration

DR har fået Capacent til at lave undersøgelsen 'Din muslimske nabo'. Undersøgelsen viser at et klart flertal af muslimerne i Danmark bryder sig ikke om, at religion bliver kritiseret.

Til spørgsmålet om det bør være forbudt at kritisere religion svarer 55 pct. af de adspurgte enig/helt enig. Mens 34 pct. svarer uenig/helt uenig.

Mens de samme tal for resten af befolkningen ligger på henholdsvis 10 pct. og 78 pct. Altså et omvendt mønster end det vi viser blandt vores muslimske medborgere.

Til spørgsmålet om at ytringsfriheden bør indskrænkes i visse tilfælde svarer 66 pct. at de er enige mens det samme tal for resten af befolkningen er 10 pct.

Der kan udledes mange konklusioner på baggrund af denne undersøgelse. Men en central konklusion må vel være at der lang vej igen og at integrationen i dette samfund er mislykkedes på centrale områder. At et så markant flertal af vores muslimske medborgere ikke bryder sig om at religion bliver kritiseret og at ytringsfriheden bør indskrænkes i visse tilfælde, er tankevækkende og bekymrende for integrationen, demokratiet og ikke mindst ytringsfriheden. Vi er nødt til at tage alvorligt fat på denne debat.

Et indspark til debatten. De seneste mange års fokus alene på religion har skabt intolerance, polarisering og en ekskluderende (på begge sider) eller helt fraværende fællesskabsfølelse, der tjener ingen andre end højrefløjen og radikale fundamentalister. Disse har begge interesse i at opretholde religion som reference- og forklaringsramme, fordi de derved kan opstille fjendebilleder og forstærke polariseringen, hvilket i sidste ende styrker deres egen magtposition.

Ikke dermed ment at religionskritik skal udelukkes - nej den er forudsætningen for al samfundskritik.

DR har fattet pointen nu

Muslimerne i Danmark er for de flestes vedkommende sjældne gæster i moskeerne. Derfor bør Imamerne ikke udtale sig på alle muslimers vegne mener lektor. Sådan står der i en artikel udgivet på DR's hjemmeside. DR konkluderer så allerede i artiklens overskrift at imamerne kun repræsenterer kun en lille gruppe.

Så er der kun at sige, at DR først har fattet pointen nu.
Jamen dog, hvilken ny opfindelse! Vi er flere der i mange år har sagt at imamer ikke repræsenterer herboende muslimer andet end deres supportergrupper som er på størrelse med fansskaren for en dansk fodboldklub i 2. division.

Se artiklen her.
Imamer repræsenterer kun lille gruppe - dr.dk/Nyheder/Indland
Kilde: www.dr.dk

Jakob Axel og co. forsætter med udhulingen af det offentlige sundhedsvæsen

Der venter de danske skatteydere en milliardregning for behandlinger på privathospitaler, når behandlingsgarantien genindføres den 1. juli. Sådan er udmeldingen fra danske regionernes formand Bent Hansen forud for økonomiforhandlingerne med regering. Ifølge formanden vil regionerne næste år komme til at bruge op imod to mia. kr. på at sende patienter på privathospitaler, når de offentlige hospitaler ikke selv kan nå at behandle dem inden for fristen på én måned.

Ovenstående er sigende for det pres det offentlige danske sundhedsvæsen har været udsat for de sidste otte år. Derfor er ord som 'et sundheds-væsen i verdensklasse' er efterhånden passé i dagens Danmark. Det sundhedsvæsen, som engang dannede et forbillede for selv de højest udviklede lande i verden, har de sidste otte år været under total afvikling. Langsomt, men målrettet, er det offentlige sundhedsvæsen blevet drænet for midler til trods for at sygehusudgifterne er eksploderet.

Og alt dette sker paradoksalt nok under overskriften 'frit valg' og ventetidsgarantier

Dog handler det i virkeligheden om en målrettet og ideologisk gennemtænkt afviklingsmanøvre på den offentlige sektor.

Man må ikke lukke øjnene for, at det frie sygehusvalg og ventetidsgarantien har bidraget til, at den private sundhedsindustri blomstrer i hele landet. Og selv den administrerende direktør i Danske Privat Hospitaler erkender dette.

Men hvad er konsekvensen af alt det her?

Det frie sygehusvalg betyder, at alle patienter har ret til at blive henvist til et privat hospital, hvis der er mere end en måneds ventetid i det offentlige. Og for nyligt meddelte så to af landets regioner, at den stramme økonomiske aftale med regeringen vil gøre det endnu sværere at overholde ventetidsgarantien i 2009. Derfor vil de stramme budgetter og det frie sygehusvalg forsat udsulte det offentlige sygehusvæsen på den mest effektive måde, og dermed fremme det private, hvilket ironisk nok, giver privathospitalerne konkurrencefordele i form af høje takster på operationer.

Derfor står det danske sundhedsvæsen ved en skillevej, og det er på tide, at vi tager ordentligt fat på debatten om, hvad vi vil og også siger, hvad vi mener.

Og hvis man mener, at det offentlige sygehusvæsen skal drænes og det private profitmaksimeres, og ordentlig behandling kun skal være forbeholdt dem med de bedste sundhedsforsikringer i det danske samfund, så er det tid til at springe ud af busken nu. Vi har prioriteret. Og vi mener ikke, at dette er løsningen som Danmark kan være tjent med.

Hetz mod demokratisk valgt kurdisk parti i Tyrkiet

Det er på høje tide, at den danske regering hæver stemmen over for Tyrkiet, mener regionsrådsmedlem og folketingskandidat for SF, Serdal Benli.

Her til morgen blev snesevis af partimedlemmer fra Demokratisk Samfundsparti (DTP) anholdt i Tyrkiet. Det er anden bølge af razziaer mod DTPs partikontorer i alle tyrkiske storbyer på mindre end en uge. Ifølge de tyrkiske myndigheder leder de efter beviser på forbindelser mellem DTP og det forbudte Kurdistans Arbejderparti (PKK).

Razziaerne kommer få uger efter, at DTP fordoblede sin vælgertilslutning ved de vigtige lokalvalg i slutningen af marts. DTP har desuden 22 mandater i det tyrkiske parlament.

”Dette er intet andet end en hetz og politisk chikane mod et demokratisk valgt parti, som man forsøger at mistænkeliggøre i offentligheden. Hvor er den danske udenrigsminister, når demokratiet i Tyrkiet bliver vanrøgtet på denne måde? Regeringen bør påtale det over for Tyrkiet”, siger regionsrådsmedlem Serdal Benli (SF), som var udsendt valgobservatør ved lokalvalgene.

DTP, der arbejder for kurdisk selvstyre, mødtes med den amerikanske præsident Barack Obama ved præsidentens Tyrkiet-besøg for to uger siden. Obama er meget opmærksom på kurdernes situation i Tyrkiet, sagde han ved samme lejlighed.

Bekymrende udvikling i Tyrkiet

I tirsdags blev en række kurdiske politikere i Tyrkiet anholdt ved en større politiaktion rundt om i hele landet. Tyrkiske aviser skriver at mindst 40 er blevet arresteret, hvoraf flere af de anholdte er højtstående medlemmer af det pro-kurdiske parti, DTP (Demokratisk Samfundsparti).

Se mine kommentarer til den bekymrende udvikling i Tyrkiet på DR2- Deadline igår aftes ved at klikke her.

Så kom dog i gang Lars

Så holdte den nyligt udklækkede statsminister Lars Løkke Rasmussen sin jomfrutale i går. En skuffende og kedelig tale uden de store visioner for rigets tilstand og fremtid.

I en krisetid, hvor f.eks. arbejdsløsheden stiger fra dag til dag fik vi ingen svar fra statsministeren om hvad han vil gøre. Han var i sin tale derimod mere optaget af at indfinde sig i rollen som statsmanden Løkke end fremtidens udfordringer.

Kære Lars vi savner fortsat svar på, hvordan regeringen vil nedbringe den hastigt stigende arbejdsløshed?

Vores kære statsminister mener ikke, at krisen kan løses med et trylleslag, hvilket jeg må give ham ret i. Men Lars, den løses heller ikke ved at sidde på hænderne og håbe på at stormen tager af og miraklernes tid igen vil infinde sig.

Så kom dog i gang!

Den farlige talebanisering i Pakistan

Talebaniseringen forsætter i Pakistan efter gårdsdagens vedtagelse i landet. De pakistanske politikere blåstemplede indførelsen af sharia i Swat-regionen, der grænser op til Afghanistan. En ny talibanstat er dermed blevet oprettet med hjælp fra vestens ”allierede” Pakistan og dets regering.

Blåstemplingen betyder blandt andet, at utroskab fremover vil blive straffet med stening, og tyveri med at hugge hånden af. Med andre er ord barbarisme tilladt.

Det paradoksale og farefulde i denne sammenhæng er at vestens allierede/ven, atommagten Pakistans regering har lagt sig fladt på maven for Taleban og islamismens hellige kriger. Pakistan har hidtil været anset for at være en af den vestlige verdens nærmeste allierede i kampen mod international terrorisme. Hvad så nu?

Presset fra islamisterne var så stort ifølge AP (Associated Press) at forslaget om at indføre sharia i regionen pressede selv landets præsident Asif Ali Zardari til give samtykke til det omstridte forslag, der opfylder Talebans ønske om islamisk lov i Swat. Hvad bliver det næste i en atomstat, som Pakistan, hvor politisk ustabilitet er hverdag og hvor islamismen er på fremmarch? Det tør jeg ikke at tænke på!

Vi kan være nok så trygge her i vores lille andedam. Men det faktum at Taleban nu ser indførelsen af islamisk i Swat-regionen som en sejr og samtidig erklærer, at Swat-regionen skal være en slags forsøgskanin for den videre udbredelse af sharia-lov i atommagten Pakistan, giver da anledning til al slags bekymring!

Vi kan ikke være på vagt nok overfor denne udvikling og blåstemplingen er ikke alene et knæfald for den spirende ekstremisme i grænseområdet mellem Pakistan og Afghanistan, men i lige så høj grad for islamismen i hele den muslimske verden. For denne sejr for islamisterne vil sende en synergi effekt rundt i blandt ekstremistiske kræfter i hele verden.

NB: Det er da også forkasteligt at Danmarks udviklingsminister Ulla Tørnæs giver grønt lys for at de religiøse skoler i Afghanistan - madrassaerne – aktivt skal inddrages i det afghanske uddannelsessystem. Ja det er fint at Danmark bruger millioner af kroner på at sikre skolegang til alle Afghanistans børn og det skal vi forsat gøre, men vi skal for guds skyld ikke hjælpe til med at fremme Talebans dagsorden og bruge de danske bistands kroner på mullaher.

Kilde:
Se blandt andet følgende links:

Politiken
Politiken
Kristeligt-Dagblad

Venstres kunstneriske skræmmekampagner

I dagens nyhedsmedier kan vi læse at Venstre nu vil angribe SF og advare danskerne om faren ved at stemme SF. Til at udføre dette hellige felttog har Løkke fået en kriger i den nyudnævnte politiske ordfører Peter Christensen. Hans opgave er frem til valget at udstille SF som et ”vattet venstrefløjsparti”, som en central kilde i Venstre udtrykker det.

Billedet er genkendeligt og skræmmekampagner har Venstre altid været ret gode til at orkestrere.

Den største kunstner af dem alle, i skræmmekampagnetaktik, er tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen.

”Nu ser vi så den sædvanlige skræmmekampagne fra socialdemokraterne”, messede tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen under valgkampen i 2001 i et vellykket offensivt forsøg på at afværge det socialdemokratiske angreb på Venstres politik.

Og Peter Christensen gør kunsten efter sit forbillede:

”Borgerlige vælgere, som har fundet Søvndal sympatisk og humoristisk, skal vide, at det ikke er ufarligt at stemme på SF. Derfor er det slut med at gøre Villy til en humoristisk figur. Han er socialist, og hans politik er socialistisk”, siger Christensen.

Andre MF’er for venstre har allerede været i gang med skræmmekampagnen. Senest læste jeg i Gladsaxe Bladet Gitte Lillelund Bech, advare vælgerne mod SF, ved at gå ud af en tangent der ligger langt fra politisk substans, men mere handler om hendes og mange venstrefolks angst og reelle bekymring for at magten er ved at glide ud af hænder på dem. Man kan kalde det de sidste krampetrækninger før faldet.

Villy udtrykker tingene meget klart:

”Det er bare udtryk for en forfremmelse. Det bliver pragtfuldt med noget rigtig modstand, for det har vi savnet lidt i SF. Jeg er sikker på, at de vil gøre sig umage, men det skyldes jo frygt for at miste magten, at panikken nu breder sig”

Når et såret dyr bliver presset op i et hjørne, så begynder det at blive desperat!

A little peek of the daily life of the Kurds in Turkey. The treatment of Kurds in Turkey is inhumane.

It is called Turkish Democracy. It shows Turkish violations of human rights. This is a NATO member whose application for joining the European Union has been considered by some hypocrite European Countries.

Please take few minutes watching the following videos from utube.com:

http://www.youtube.com/watch?v=YrAkbSC3OKY
http://www.youtube.com/watch?v=UT9Gk3tkGsk&feature=related
http://www.youtube.com/watch?v=K5HgA7Gd480
http://www.youtube.com/watch?v=s-mkJyGnafw
http://www.youtube.com/watch?v=XvZhzPrR_gc&feature=related

Pressemeddelelse: SF'er: Fogh har solgt ud af principperne

Danmarks tidligere statsminister har solgt ud af sine principper om ytringsfrihed og demokrati i sin iver efter at blive Nato ´s generalsekretær.

To dage efter hans udnævnelse falder det ud med indicier om, at Anders Fogh har lovet tyrkerne mere, end hvad han havde lov til.

Ikke nok med at Anders Fogh har ofret pressefriheden, har han også ofret ytringsfriheden. I tyrkiske medier fremgår det i dag, at Anders Fogh vil undskylde for Muhammed tegningerne og dermed give køb på vores kamp for ytringsfrihed. Basta.

Endvidere har vores tidligere statsminister Anders Fogh lovet en lukning af den kurdiske tv-station ROJ. Dermed har han taget danske de myndigheder og kurderne som gidsler i sagen om generalsekretærposten. For selvom efterforskerne i København i to tilfælde har lagt sagen mod ROJ død, fordi der ikke var grundlag for en straffe-sag, så har Tyrkiet presset på og afleveret materiale til embedsmænd fra den danske regering. Sagen er derfor blevet genoptaget, og senest har politiet via statsadvokaten for København fået besked på at fortsætte efter-forskningen, oplyser kilder i politiet.

”Det er imod dansk demokratipraksis og forkasteligt, at en statsminister på den måde ligger pres på politiet. Det hører til i Tyrkiet, hvor domstole og politi er politikernes sværd og værn mod anderledestænkende”, siger SF’eren Serdal Benli, der i sidste uge var udsendt til Tyrkiet som valgobservatør i forbindelse med kommunal-valget.

”Jeg vil opfordre Anders Fogh til at dementere alle disse groteske udsagn, der florer i medierne, hvis han forsat skal bevare sin troværdighed som demokratiets og ytringsfrihedens forkæmper. Tilbage i 2005 afviste han netop at sende en journalist fra ROJ-Tv på porten efter ønske fra Erdogan af hensyn til sine principielle, demokratiske principper, som han nægtede at gå på kompromis med.” udtaler Benli.

Religiøse mørkemænd findes i alle forklædninger

Vi er efterhånden blevet vidner til religiøse mørkemænd i alle skikkelser og farver i dagens Danmark. Rabiate imamer, fanatiske kristne sekter som Faderhuset, der alle dikterer og står for middelalderlige tankegods, som kalder på bekymring og handling. Det er bydende nødvendigt, at vi genoptager religi-onskritikken og fordømmer al slags religiøs dogmatisme. Vi bør én gang for alle tage en diskussion om religionens plads i samfundet og gøre op med værdirelativismen.

For nylig har den katolske biskop i Danmark, Cselay Kozon, meldt sig ind i rækken af religiøse mørkemænd, der har fordømt og forbudt abort af en niårig pige i Brasilien, som igennem en årrække er blevet voldtaget af sin stedfar og gjort gravid. Historien om den niårige er en uhyggelig fortælling om incest og et barns store menneskelige tragedie. Dette menneskelige tab og sorg, som incesthandlin-ger forårsager, kom desværre til at blive overskygget af netop den religiøse dogmatisme i den værste udgave, der gjorde pigens abort til et mareridt for hende selv. Den katolske kirke bandlyste nemlig både moderen, som hjalp sin datter med at få aborten, og lægerne, som udførte den, fra den katolske kirke. At abort - set med katolske øjne - altid er lig med mord, overskyggede selv det faktum, at pigens liv ville være i alvorlig fare, hvis hun havde forsøgt at føde sine tvillinger.

På samme måde overskyggede religiøse dogmer denne menneskelige tragedie, da den danske bi-skop Czelav Kozons rationale gik i sort, og han tilsluttede sig koret af sine brasilianske kolleger. Kozon mente, at kirken havde handlet efter reglerne ved at bandlyse moderen, men ikke stedfaderen, som havde voldtaget pigen.

At religiøse dogmer skal bestemme over liv og død er nonsens og forkasteligt, uanset hvilken religion eller tro, der foreskriver dette. Det kan ikke være rigtigt, at religiøse mørkemænd forsat skal have lov til at lade århundrede gamle tekster bestemme over livet og samfundsindretningen i dag.

Derfor er det igen tid til at huske os selv på, at religionskritik ikke alene er udgangspunktet for al kritik. Efter min mening er den selve forudsætningen for enhver form for kritik. Biskoppens udtalelser demonstrerer med al tydelighed, at mørkemændenes indflydelse må imødegås, selv hvis det kræver kritik af troens fundament, overhoved eller hellige tekster.

Atter mellem to stole?

Af: Serdal Benli, psykiatriordfører i Region Hovedstaden

Et elendigt liv med misbrug, psykiske lidelser og dårligt helbred - og oven i det - dårlige erfaringer med sundhedsvæsenet, hvor de kan opleve at blive mødt med en nedladende tone og i enkelte tilfælde også en nedværdigende eller manglende behandling fra sundhedspersonalets side. Dette er desværre hverdagen for sindslidende misbrugere i dagens Danmark. Men disse kan hjælpes – hvis vi vil.

Antallet af sindslidende syge misbrugere stiger år efter år, og omkring 50 % af de mennesker, der har behov for langvarig kontakt med det psykiatriske behandlingssystem, har et misbrugsproblem.

Disse svært psykotiske misbrugere, som kaldes dobbeltdiagnosepatienter, er ikke nemme at rumme på en almindelig psykiatrisk afdeling, da de oftest har et kaotisk misbrug og også misbruger under indlæggelsen. De opfører sig ikke efter almindelige normer og regler, er ofte urolige og aggressive og har tunge sociale og helbredsmæssige problemer. Mange har desuden begået kriminalitet eller har stor risiko for at blive kriminelle. De er derfor svingdørspatienter i psykiatrien.

De sindslidende misbrugere er ikke selv i stand til at tale deres egen sag, da de befinder sig nederst på samfundets rangstige og har nok at gøre med at overleve. Gruppen har en markant overdødelighed både på grund af fysiske sygdomme, ulykker og selvmord.

Men de kan hjælpes - de kan få et bedre liv - hvis vi vil.
Det kræver en særlig indsats, særlige kompetencer og særlige behandlingstilbud, som er indrettet efter deres behov. Flere steder i landet er man på baggrund af den viden i fuld gang med at udvikle særlige behandlingstilbud til dobbeltdiagnosepatienterne.

I Region Hovedstaden, hvor den største koncentration af dobbeltdiagnosepatienterne bor, har man på afdeling M på Psykiatrisk Center Sct. Hans et veludviklet, specialiseret behandlingstilbud til disse mennesker. Dette tilbud har Regionsrådet ønsket at opretholde som specialiseret regionsfunktion med vedtagelsen af psykiatriplanen.

Besynderligt nok afspejler dette sig ikke i Sundhedsstyrelsens plan for den fremtidige psykiatriske behandling i Danmark. Dobbeltdiagnosepatienterne skal fremover ikke have deres egne særlige behandlingstilbud, men behandles i en regionsfunktion sammen med andre patientgrupper uden misbrug såsom gravide psykisk syge.

Det er svært at se logikken eller det fagligt fornuftige i denne plan. Det virker ikke logisk for de psykisk syge gravide, som burde have krav på at blive behandlet af professionelle, der har specialiseret sig i netop deres tilstand og situation.
Sundhedsstyrelsens plan er derfor et voldsomt tilbageskridt for de psykisk syge misbrugere, der risikerer at blive kastebolde mellem psykiatrien og det kommunale misbrugsbehandlingssystem og igen falde mellem to stole. Års arbejde med udvikling af særlige behandlingstilbud til denne patientgruppe risikeres at gå tabt.
Politisk har der gennem mange år været fokus på denne patientgruppe, hvilket fremgår af tidligere aftaler på psykiatriområdet.

Vi må derfor som samfund stille krav om, at Sundhedsstyrelsen igen ser på specialeplanlægningen, således at der fremover er mindst ét specialiseret behandlingstilbud til dobbeltdiagnosepatienterne i samtlige regioner.

Vi kan hverken politisk, fagligt eller menneskeligt være andet bekendt.

Demokrati på anatolsk

Af: Serdal Benli (SF) og Villo Sigurdsson (A) valgobservatør i Tyrkiet

Der hænger en tung sort sky over Istanbul. Det er mørkt og koldt og små regner. Sådan var folkestemningen også midt i det tyrkiske kommunevalg.

Det er de mørke skyer fra tidligere valg, der har præget valgkampen. Uregelmæssigheder og valgsvindel er ikke ukendt begreber i det tyrkiske sprog. Og mange har været bange for, at disse begreber fik nyt liv ved dette valg.

Allerede den kendsgerning, at der var registreret over 5 mio. flere vælgere end ved sidste valg for to år siden, var ikke med til at skabe større tryghed.

En tyrkisk tv-station forsøgte at finde en forklaring. Der var udsendt 180 valgkort ud til en adresse, som viste sig at være en stald med 300 køer.

Tyrkiet er nok det første land i verden, der respekterer køernes demokratiske rettigheder.

Men andre fysiske forhold trækker i den modsatte retning. Mange valgsteder befinder sig på første sal, så over 400.000 handicappede vælgere havde ikke mulighed for at stemme.

Sådan er der mange kuriositeter, der gør det anatolske demokrati mere spændende og mindre forudsigelig.

Gik man rundt i de mørke sidegader i Istanbul kunne man være heldig at blive tilbudt mange lira, hvis man lovede at stemme på regeringspartiet AKP.

Man kunne måske også være heldig at få fingre i et bundt falske stemmesedler. Dog blev cirka seks mio. falske stemmesedler afsløret forleden og de kom ud af cirkulation.

Men midt i mørket lykkedes det alligevel for solens stråler at trænge igennem og skabe lidt lys og varme. Der er ikke mange andre lande i mellemøsten, der tager demokratiet så seriøst, hvor kandidater og aktivister er så engagerede og håbefulde.

Der er lys for enden af den anatolske tunnel.

Mere om valgkampen:

Arbejderen
Politiken
Avisen.dk
Modkraft
DR