The Associated Press
Thursday, May 17, 2007ANKARA, Turkey: A prosecutor’s office on Thursday ordered a Kurdish political party to end the membership of lawmakers imprisoned for ties to separatist Kurdish guerrillas, and several others, ahead of elections in July.
The Democratic Society Party is seeking to circumvent a rule that parties must gain a minimum of 10 percent of votes before they can enter parliament by fielding independent candidates who would then regroup as a party after winning seats. The party won 6.22 percent of the votes in the previous elections in 2002.
The prosecutor’s office of the country’s Appeals Court ordered the party to end the membership of 116 people, including prominent politician Leyla Zana, for having criminal records, or risk being shut down. It also said that they cannot assume other positions in the party’s structure.
A day earlier, a separate prosecutor asked a court to sentence Zana to five years in prison for speaking respectfully of the imprisoned Kurdish rebel leader Abdullah Ocalan.
Zana and three other former lawmakers have spent 10 years in prison for links to separatist Kurdish guerrillas. They were ejected from Parliament in 1994 at the zenith of an insurgency by Kurdish separatists.
The return of Kurdish lawmakers to Parliament could stir fresh tensions with nationalists who view them as a threat to the Turkish state.
It was not clear if Zana or her friends would be able to run for Parliament again. The prosecutor’s office on Thursday said the country’s electorate board would have the final say on the issue.
Also on Thursday, President Ahmet Necdet Sezer approved a decision by Parliament that makes it harder for the Kurdish party to organize politically.
Parliament amended the electoral law earlier this month and scrapped the right of independent candidates to have separate ballot papers from those used to choose candidates running for elections under party lists.
Previously, the independent candidates could stand outside polling stations and hand over ballot papers with their names already inscribed to voters, giving them a slight advantage over the political parties’ candidates.
Literacy is low and some people don’t speak Turkish in the relatively poor, Kurdish-dominated southeast. Voters in the past had found it easier to pop an independent candidate’s ballot paper into the envelope than to select a candidate from a long, complicated ballot paper listing all of the parties.
Still, the party says it hopes to win around 30 seats if independent candidates are elected to the Parliament.
Kurdish politicians elected to the Parliament would have a higher political profile to push for cultural, social and economic rights for the country’s Kurds, who are not recognized as an official minority.
Kurdish parties in Turkey are often accused of ties to the separatist Kurdistan Workers Party, or PKK, which has recently escalated hit-and-run attacks from bases in northern Iraq and inside Turkey.
DEHAP, the predecessor of today’s Kurdish party dissolved itself in 2005 as prosecutors tried to close it on charges of being a focal point for separatist activities and having ties to Kurdish guerrillas. The constitutional court has closed down four previous pro-Kurdish parties, including DEHAP’s predecessor, in 2003.
The conflict between autonomy-seeking Kurdish guerrillas and the government has claimed the lives of tens of thousands of people since the guerrillas took up arms in 1984.
Under EU pressure, Turkey recently granted Kurds limited rights for broadcasts and education in the Kurdish language, but critics say the measures do not go far enough.
fredag den 18. maj 2007
Tyrkisk ironi eller islamistisk alvor!
I medierne kan man læse at de tyrkiske myndigheder har bedt butikker, som sælger badetøj fra fabrikanten Nelson, om at søge om tilladelse til at placere billederne af badetøjsklædte kvinder i butiksvinduerne. Argumentet er at billederne forårsager trafikuheld. Noget kan der være om snakken, men det er nu alligevel interessant at det lige er et land som Tyrkiet, der nu vil indføre en sådan praksis. For hvad mon intentionen er med en sådan praksis?
Det er da tankevækkende ikke mindst i kølvandet på de seneste ugers politiske debat i landet om islamisering og sekularisering. Men alligevel ikke. For se vi må ikke glemme at byens overborgmester jo er valgt for det regerende parti i landet AKP, der i udgangspunktet er et islamistisk parti.
Det er da bekymrende. For spørgsmålet er om Tyrkiet er på vej til iranske tilstande? Aller mest bekymrende er det at sker i en by som Istanbul, som jo er Tyrkiets bro og udstillingsvindue til Europa. Gad hvad det næste bliver?
Det er da tankevækkende ikke mindst i kølvandet på de seneste ugers politiske debat i landet om islamisering og sekularisering. Men alligevel ikke. For se vi må ikke glemme at byens overborgmester jo er valgt for det regerende parti i landet AKP, der i udgangspunktet er et islamistisk parti.
Det er da bekymrende. For spørgsmålet er om Tyrkiet er på vej til iranske tilstande? Aller mest bekymrende er det at sker i en by som Istanbul, som jo er Tyrkiets bro og udstillingsvindue til Europa. Gad hvad det næste bliver?
torsdag den 17. maj 2007
Pressemeddelelse - Kendte kurdiske politikere nægtet opstilling til tyrkisk parlamentsvalg
De tyrkiske myndigheder har forbudt Leyla Zana, menneskerettighedsforkæmper og første kurdiske kvinde i det tyrkiske parlament, at stille op til det tyrkiske parlamentsvalg den 22. juli for det pro-kurdiske parti DTP, Demokratisk Samfundsparti.
Udover Leyla Zana, der i 1995 modtog Europa-Parlamentets menneskerettighedsudmærkelse, Sakharov-prisen, er også kendte navne som Hatip Dicle, Orhan Doğan og Selim Sadak blevet forment adgang til valglisterne. De er alle tidligere medlemmer af det tyrkiske parlament. Med Zana i spidsen blev de i 1994 idømt 15 års fængsel af Sikkerhedsdomstolen i Ankara for at “rue nationens sikkerhed”, som der dengang stod i begrundelsen.
“Tyrkiet bør genoverveje denne beslutning sammen med retssagen mod de 53 borgmestre, der står anklaget for at have skrevet et brev til statsminister Anders Fogh Rasmussen.
Dette beklagelige indgreb i et parlamentsvalg er en krænkelse mod det kurdiske folks demokratiske ret til at stille op og lade sig repræsentere i landets folkeforsamling,” siger herboende kurder, HB-bestyrelsesmedlem og folketingskandidat for SF, Serdal Benli
“Valget den 22. juni er en enestående chance for Tyrkiet til at tage yderligere skridt mod et kommende EU-medlemskab, men forbuddet mod Zana og hendes fæller er en uheldig udvikling, der sætter alt over styr i landet, og det er en direkte provokation mod og underkendelse af det kurdiske folk i Tyrkiet,” udtaler Serdal Benli.
Fakta:
I 1995 blev den kurdiske menneskerettighedsforkæmper Leyla Zana tildelt Europa-Parlamentets Sakharov-pris. Men hun var ikke i stand til at møde op i Strasbourg i december 1995, da hun var fængslet i Tyrkiet. Men den 14. oktober 2004 mødte Leyla Zana op i Europa-parlamentet i Bruxelles for at holde en tale til EP.
Leyla Zana var den første kurdiske kvinde i det tyrkiske parlament. Hendes forbrydelse bestod i at hun havde talt kurdisk i det tyrkiske parlament og båret et kurdisk partis farver.
Udover Leyla Zana, der i 1995 modtog Europa-Parlamentets menneskerettighedsudmærkelse, Sakharov-prisen, er også kendte navne som Hatip Dicle, Orhan Doğan og Selim Sadak blevet forment adgang til valglisterne. De er alle tidligere medlemmer af det tyrkiske parlament. Med Zana i spidsen blev de i 1994 idømt 15 års fængsel af Sikkerhedsdomstolen i Ankara for at “rue nationens sikkerhed”, som der dengang stod i begrundelsen.
“Tyrkiet bør genoverveje denne beslutning sammen med retssagen mod de 53 borgmestre, der står anklaget for at have skrevet et brev til statsminister Anders Fogh Rasmussen.
Dette beklagelige indgreb i et parlamentsvalg er en krænkelse mod det kurdiske folks demokratiske ret til at stille op og lade sig repræsentere i landets folkeforsamling,” siger herboende kurder, HB-bestyrelsesmedlem og folketingskandidat for SF, Serdal Benli
“Valget den 22. juni er en enestående chance for Tyrkiet til at tage yderligere skridt mod et kommende EU-medlemskab, men forbuddet mod Zana og hendes fæller er en uheldig udvikling, der sætter alt over styr i landet, og det er en direkte provokation mod og underkendelse af det kurdiske folk i Tyrkiet,” udtaler Serdal Benli.
Fakta:
I 1995 blev den kurdiske menneskerettighedsforkæmper Leyla Zana tildelt Europa-Parlamentets Sakharov-pris. Men hun var ikke i stand til at møde op i Strasbourg i december 1995, da hun var fængslet i Tyrkiet. Men den 14. oktober 2004 mødte Leyla Zana op i Europa-parlamentet i Bruxelles for at holde en tale til EP.
Leyla Zana var den første kurdiske kvinde i det tyrkiske parlament. Hendes forbrydelse bestod i at hun havde talt kurdisk i det tyrkiske parlament og båret et kurdisk partis farver.
søndag den 6. maj 2007
Enhedslistens historiske forblindelse
I weekenden afholdte Enhedslisten deres landsmøde. Forud for landsmødet fyldte debatten om religion og tørklæders plads på venstrefløjen en del i medierne. Spørgsmålet om den religiøs dogmatiske Asmaa kunne blive folketingskandidat for et venstreorienteret blevet stillet alle vegne.
Resultatet efter weekendens landsmøde er klar. Asmaa Abdol Hamid opstilles i en sikker kreds, hvilket betyder at hun højst sandsynligt kommer i Folketinget.
Jeg har tidligere skrevet, at jeg ikke har noget imod hendes kandidatur og ej heller ser hendes kandidatur som et problem i sig selv - det er faktisk endda udmærket, at synspunkter som hendes også inkluderes i det parlamentariske liv. De trives jo ude i samfundet. Nede på Nørrebrogade. Så lad os endelig få dem frem i lyset. Og jeg vil også fastslå at dette heller ikke handler om en personsag - men for mig om værdikamp.
Nej, min anke går på den historiske forblindelse, Enhedslisten med deres valg af Asmaa har skrevet under på. De har i den hellige mangfoldigheds navn givet køb på grundlæggende værdier, som vi står for på venstrefløjen. Værdier som vi har kæmpet for i generationer.
Flere af Enhedslistens folk og andre kulturrelativister på venstrefløjen har retfærdigjort Asmaas dogmatiske religiøsitet. Man har f.eks. retfærdiggjort, at hun ikke ville give hånd til mænd. Jeg kalder denne retfærdiggørelse misforstået tolerance. For i tolerancens hellige navn har vi nu legitimeret og retfærdiggjort en reaktionær og nedværdigende kønsmoral.
Enhedslistens historiske forblindelse og legitimering af religiøs dogmatisme er en hån mod venstrefløjens historie, ikke alene i Danmark, men i hele verden. For overalt i verden kæmper og kæmpede venstrefløjen gennem hele deres historie imod religiøs dogmatisme og reaktionære kræfter i deres samfund. En kamp, der til stadighed fortsætter og endda har haft store tab til følge.
Det er som om, at man har glemt den kamp i Enhedslisten. Den kamp der handlede om menneskelig frigørelse, som den moderne venstrefløj er et resultat af.
Resultatet efter weekendens landsmøde er klar. Asmaa Abdol Hamid opstilles i en sikker kreds, hvilket betyder at hun højst sandsynligt kommer i Folketinget.
Jeg har tidligere skrevet, at jeg ikke har noget imod hendes kandidatur og ej heller ser hendes kandidatur som et problem i sig selv - det er faktisk endda udmærket, at synspunkter som hendes også inkluderes i det parlamentariske liv. De trives jo ude i samfundet. Nede på Nørrebrogade. Så lad os endelig få dem frem i lyset. Og jeg vil også fastslå at dette heller ikke handler om en personsag - men for mig om værdikamp.
Nej, min anke går på den historiske forblindelse, Enhedslisten med deres valg af Asmaa har skrevet under på. De har i den hellige mangfoldigheds navn givet køb på grundlæggende værdier, som vi står for på venstrefløjen. Værdier som vi har kæmpet for i generationer.
Flere af Enhedslistens folk og andre kulturrelativister på venstrefløjen har retfærdigjort Asmaas dogmatiske religiøsitet. Man har f.eks. retfærdiggjort, at hun ikke ville give hånd til mænd. Jeg kalder denne retfærdiggørelse misforstået tolerance. For i tolerancens hellige navn har vi nu legitimeret og retfærdiggjort en reaktionær og nedværdigende kønsmoral.
Enhedslistens historiske forblindelse og legitimering af religiøs dogmatisme er en hån mod venstrefløjens historie, ikke alene i Danmark, men i hele verden. For overalt i verden kæmper og kæmpede venstrefløjen gennem hele deres historie imod religiøs dogmatisme og reaktionære kræfter i deres samfund. En kamp, der til stadighed fortsætter og endda har haft store tab til følge.
Det er som om, at man har glemt den kamp i Enhedslisten. Den kamp der handlede om menneskelig frigørelse, som den moderne venstrefløj er et resultat af.
lørdag den 5. maj 2007
Flygtninge udsættes for umenneskelig lange ventetider på behandling af traumer
I lørdagens udgave af JP, hvor undertegnede også er citeret, kan man læse at ventetiderne for stærkt traumatiserede flygtninge er op til to et halvt år overalt i landet.
Det er tragisk og umenneskeligt at mennesker, der har så store lidelser skal vente så længe på behandling.
Vi kan ikke være det bekendt. De gamle amter lovede behandling allerede tilbage i 2001 og vi står 6 år efter og resultatet er fatal.
Sundhedsministeren erkender problemet og har kendt til det i alle disse år han har siddet i regering, men intet gjort.
Ventetiden til behandling på alle behandlingscentre er alle steder cirka op til to et halvt. Der er derfor umiddelbart ikke sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel. Det er kendt, at ventetid fra henvisning til behandlingsopstart potentielt kan have stor betydning for prognosen, hvis ventetiden bliver for lang. For mange er det kulminationen på lang tids lidelse, at de endelig opsøger en læge.
Svære traumer
Det danske samfund er nu et samfund, hvor der lever mennesker med traumer efter krig, flugt og tortur. Konservativt anslået er mellem 20 og 30 % af flygtningene i Danmark ramt af svære traumer. Dette beskrives bl.a. i Sundhedsministeriets rapport om rehabilitering af flygtninge med traumer, fra april 2001. Dertil kommer familiesammenførte og de traumatiseredes familie.
Mange mennesker med svære traumer i Danmark lever i bestemte kvarterer, så som Gjellerup, Voldsmose, Mjølner-parken m.fl., hvorfor udfordringerne med traumer i skole og daginstitutioner mv. kan være meget ujævnt geografisk fordelt. Mange flygtninge må leve med disse traumer livet ud.
Populationsundersøgelser på Kolding Sygehus’ Psykiatriske afdeling (Christian Simonsen 2004) viser, at flere end 80 % af henviste flygtninge med traumer, har 2 yderligere psykiatriske diagnoser, foruden PTSD (post traumatisk belastningsreaktion).
Familieliv
De ofte meget alvorlige og invaliderende tilstande hos mennesker med svære traumer har stor betydning for dynamikken i det nære familieliv. Ofte vil ægtefællen og især børnene være i stor fare for at blive ”smittet”, dvs. sekundært traumatiseret. Hertil kommer, at børnene omsorgssvigtes som følge af forældrenes ringe forældreevne. De holdes ofte udenfor og bliver ikke inddraget i familiens problemer, da traumer for mange mennesker er meget tabubelagt. Dertil kommer, at mange forældre mener, at deres oplevelser er alt for belastende for børnene at bære, så de forsøger at skåne børnene ved ikke at inddrage dem. Børnene forstår derfor ofte ikke, hvad der sker i deres familie. Vi ser derfor mange børn udvikle sig for selvstændigt, for tidligt. De påtager sig voksenansvar, typisk for yngre søskende og for husholdningen mm. Børnene kan endvidere blive udadreagerende, aggressive og vrede eller indadvendte og selvskadende. Ligesom vi ser det i nogle familier med psykiske lidelser og/eller misbrug.
Mangel på viden og handlemuligheder
Nogle gange bliver børnenes problemer og symptomer udlagt som produkt af en anden kulturel norm for opdragelse af børn. Mest af alt fordi fagprofessionelle i det danske samfund ikke i tilstrækkeligt omfang har viden om traumer og eksiltilværelse. Der er behov for viden og uddannelse på de faglige grunduddannelser, og der er behov for efteruddannelse.
Mangel på evidens
Traditionen for specialiseret behandling i Danmark af mennesker med traumer efter krig, flugt og tortur er relativ ny. Det er først for nylig, at området overhovedet er nævnt i lovgivningen som en opgave, det danske samfund skal påtage sig. Det var først den 1. januar 2005, området blev omfattet af den daværende sygehuslov. Det skete ved at blive skrevet ind i bemærkningerne til et ændringsforslag til sygehuslovgivningen i sommeren 2004. Af disse grunde mangler der rehabliteringsfaglig og klinisk forskning i indsatser over for denne gruppe. Denne forskning findes ikke i Danmark i dag i videre omfang. Derfor er gode grunde til - både faglige og økonomiske - at samtænke sammenhængen mellem fokus i målgruppen (opprioritering af børn og familier), niveau af viden blandt fag-personer, opprioritering af forskning og viden om den behandling vi allerede tilbyder samt antallet af specialiserede behandlingspladser. Der er behov for politisk drøftelse af, hvordan det danske samfund skal indrette sig i forhold til, at der lever titusindvis af flygtninge i landet med svære traumer. Særligt er det vigtigt at have fokus på den opvoksende generation.
Du kan se mere om problemstillingen på siden traume.dk
Det er tragisk og umenneskeligt at mennesker, der har så store lidelser skal vente så længe på behandling.
Vi kan ikke være det bekendt. De gamle amter lovede behandling allerede tilbage i 2001 og vi står 6 år efter og resultatet er fatal.
Sundhedsministeren erkender problemet og har kendt til det i alle disse år han har siddet i regering, men intet gjort.
Ventetiden til behandling på alle behandlingscentre er alle steder cirka op til to et halvt. Der er derfor umiddelbart ikke sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel. Det er kendt, at ventetid fra henvisning til behandlingsopstart potentielt kan have stor betydning for prognosen, hvis ventetiden bliver for lang. For mange er det kulminationen på lang tids lidelse, at de endelig opsøger en læge.
Svære traumer
Det danske samfund er nu et samfund, hvor der lever mennesker med traumer efter krig, flugt og tortur. Konservativt anslået er mellem 20 og 30 % af flygtningene i Danmark ramt af svære traumer. Dette beskrives bl.a. i Sundhedsministeriets rapport om rehabilitering af flygtninge med traumer, fra april 2001. Dertil kommer familiesammenførte og de traumatiseredes familie.
Mange mennesker med svære traumer i Danmark lever i bestemte kvarterer, så som Gjellerup, Voldsmose, Mjølner-parken m.fl., hvorfor udfordringerne med traumer i skole og daginstitutioner mv. kan være meget ujævnt geografisk fordelt. Mange flygtninge må leve med disse traumer livet ud.
Populationsundersøgelser på Kolding Sygehus’ Psykiatriske afdeling (Christian Simonsen 2004) viser, at flere end 80 % af henviste flygtninge med traumer, har 2 yderligere psykiatriske diagnoser, foruden PTSD (post traumatisk belastningsreaktion).
Familieliv
De ofte meget alvorlige og invaliderende tilstande hos mennesker med svære traumer har stor betydning for dynamikken i det nære familieliv. Ofte vil ægtefællen og især børnene være i stor fare for at blive ”smittet”, dvs. sekundært traumatiseret. Hertil kommer, at børnene omsorgssvigtes som følge af forældrenes ringe forældreevne. De holdes ofte udenfor og bliver ikke inddraget i familiens problemer, da traumer for mange mennesker er meget tabubelagt. Dertil kommer, at mange forældre mener, at deres oplevelser er alt for belastende for børnene at bære, så de forsøger at skåne børnene ved ikke at inddrage dem. Børnene forstår derfor ofte ikke, hvad der sker i deres familie. Vi ser derfor mange børn udvikle sig for selvstændigt, for tidligt. De påtager sig voksenansvar, typisk for yngre søskende og for husholdningen mm. Børnene kan endvidere blive udadreagerende, aggressive og vrede eller indadvendte og selvskadende. Ligesom vi ser det i nogle familier med psykiske lidelser og/eller misbrug.
Mangel på viden og handlemuligheder
Nogle gange bliver børnenes problemer og symptomer udlagt som produkt af en anden kulturel norm for opdragelse af børn. Mest af alt fordi fagprofessionelle i det danske samfund ikke i tilstrækkeligt omfang har viden om traumer og eksiltilværelse. Der er behov for viden og uddannelse på de faglige grunduddannelser, og der er behov for efteruddannelse.
Mangel på evidens
Traditionen for specialiseret behandling i Danmark af mennesker med traumer efter krig, flugt og tortur er relativ ny. Det er først for nylig, at området overhovedet er nævnt i lovgivningen som en opgave, det danske samfund skal påtage sig. Det var først den 1. januar 2005, området blev omfattet af den daværende sygehuslov. Det skete ved at blive skrevet ind i bemærkningerne til et ændringsforslag til sygehuslovgivningen i sommeren 2004. Af disse grunde mangler der rehabliteringsfaglig og klinisk forskning i indsatser over for denne gruppe. Denne forskning findes ikke i Danmark i dag i videre omfang. Derfor er gode grunde til - både faglige og økonomiske - at samtænke sammenhængen mellem fokus i målgruppen (opprioritering af børn og familier), niveau af viden blandt fag-personer, opprioritering af forskning og viden om den behandling vi allerede tilbyder samt antallet af specialiserede behandlingspladser. Der er behov for politisk drøftelse af, hvordan det danske samfund skal indrette sig i forhold til, at der lever titusindvis af flygtninge i landet med svære traumer. Særligt er det vigtigt at have fokus på den opvoksende generation.
Du kan se mere om problemstillingen på siden traume.dk
Pressemeddelelse - Katastrofale ventetider på behandling for traumatiserede flygtninge
Af: Serdal Benli (SF), psykiatriordfører i Region Hovedstaden og folketingskandidat
“Det er tragisk og umenneskeligt at mennesker, der har så store lidelser skal vente op til to et halvt år på behandling,” udtaler regionsrådsmedlem og folketingskandidat Serdal Benli (SF).
I Jyllandsposten lørdag den 5. maj kan man læse at ventetiderne for stærkt traumatiserede flygtninge er op til to et halvt år overalt i landet.
“Vi kan ikke være det bekendt. De gamle amter lovede behandling allerede tilbage i 2001, og vi står 6 år efter, og resultatet er fatalt. Sundhedsministeren erkender problemet og har kendt til det i alle disse år, han har siddet i regering, men intet gjort.” siger Serdal Benli og vil bede sit partis folketingsgruppe følge op på sagen og tage konkreter initiativer til at sikre en egentlig behandlingsgaranti på området.
“Ministeren undsiger let og elegant problemet ved at henvise til mangel på psykiatere. Dette handler om politisk prioritering, og det er så katastrofalt for de traumatiserede mennesker, at alt bør undersøges. Det burde være muligt at bruge psykologer - det kan man i Norge, så hvorfor ikke her i Danmark.”
Ventetiden til behandling på alle behandlingscentre er alle steder cirka op til to et halvt. Der er derfor umiddelbart ikke sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel. Det er kendt, at ventetid fra henvisning til behandlingsopstart potentielt kan have stor betydning for prognosen, hvis ventetiden bliver for lang. For mange er det kulminationen på lang tids lidelse, at de endelig opsøger en læge.
Det danske samfund er nu et samfund, hvor der lever mennesker med traumer efter krig, flugt og tortur. Det anslås at mellem 20 % og 30 % af flygtningene i Danmark er ramt af svære traumer. Dette beskrives bl.a. i Sundhedsministeriets rapport om rehabilitering af flygtninge med traumer fra april 2001. Dertil kommer familiesammenførte og de traumatiseredes familier.
Fakta:
- 25-30 pct. af alle flygtninge, der kommer til Danmark, er traumatiserede
- 1095 flygtninge fik asyl i 2006
- Der bor 78.000 personer fra flygtninge lande i Danmark
“Det er tragisk og umenneskeligt at mennesker, der har så store lidelser skal vente op til to et halvt år på behandling,” udtaler regionsrådsmedlem og folketingskandidat Serdal Benli (SF).
I Jyllandsposten lørdag den 5. maj kan man læse at ventetiderne for stærkt traumatiserede flygtninge er op til to et halvt år overalt i landet.
“Vi kan ikke være det bekendt. De gamle amter lovede behandling allerede tilbage i 2001, og vi står 6 år efter, og resultatet er fatalt. Sundhedsministeren erkender problemet og har kendt til det i alle disse år, han har siddet i regering, men intet gjort.” siger Serdal Benli og vil bede sit partis folketingsgruppe følge op på sagen og tage konkreter initiativer til at sikre en egentlig behandlingsgaranti på området.
“Ministeren undsiger let og elegant problemet ved at henvise til mangel på psykiatere. Dette handler om politisk prioritering, og det er så katastrofalt for de traumatiserede mennesker, at alt bør undersøges. Det burde være muligt at bruge psykologer - det kan man i Norge, så hvorfor ikke her i Danmark.”
Ventetiden til behandling på alle behandlingscentre er alle steder cirka op til to et halvt. Der er derfor umiddelbart ikke sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel. Det er kendt, at ventetid fra henvisning til behandlingsopstart potentielt kan have stor betydning for prognosen, hvis ventetiden bliver for lang. For mange er det kulminationen på lang tids lidelse, at de endelig opsøger en læge.
Det danske samfund er nu et samfund, hvor der lever mennesker med traumer efter krig, flugt og tortur. Det anslås at mellem 20 % og 30 % af flygtningene i Danmark er ramt af svære traumer. Dette beskrives bl.a. i Sundhedsministeriets rapport om rehabilitering af flygtninge med traumer fra april 2001. Dertil kommer familiesammenførte og de traumatiseredes familier.
Fakta:
- 25-30 pct. af alle flygtninge, der kommer til Danmark, er traumatiserede
- 1095 flygtninge fik asyl i 2006
- Der bor 78.000 personer fra flygtninge lande i Danmark
Abonner på:
Opslag (Atom)
Opslag
